Bulgariens 5.7% underskud udløser EU-kurs

Bulgarien blev medlem af euroområdet i januar. Seks måneder senere har regeringen i Sofia fremlagt et budgetudkast for 2026 med et konsolideret underskud på 5,7 % af BNP (BNR, Forbes Bulgaria). EU's grænse er 3 %. EU-Kommissionen har allerede taget skridt til at åbne en procedure for uforholdsmæssigt store underskud, den formelle proces Bruxelles bruger, når et lands offentlige finanser ligger for langt fra reglerne (European Commission). For Bulgarien viser det første budget med euroen, hvad de midlertidige greb i optagelsesåret skjulte.

Pengene var allerede brugt

Bulgarien kvalificerede sig til euroen delvis gennem lovlige, men midlertidige budgetgreb: bankskatter blev opkrævet før tid, og udbytter fra statslige virksomheder blev trukket frem til optagelsesåret. Det flyttede hundredvis af millioner euro i fremtidige indtægter ind i nutiden. Pengene kom én gang. Nu er de væk, og underskuddet viser et mere varigt misforhold mellem statens indtægter og udgifter.

Budgetudkastet, der blev offentliggjort 24. juni, regner med udgifter på 45,3 % af BNP og indtægter på 39,9 %. Finansminister Galab Donev lover en gradvis nedbringelse: et underskud på 3,8 % i 2027 og 3,0 % i 2028 (BTA). Efter EU's egen opgørelse for de samlede offentlige finanser ligger underskuddet dog over 3 % helt frem til 2028 (European Commission).

Kommissær Valdis Dombrovskis har bekræftet, at proceduren går videre til EU's finansministre, som skal træffe den formelle beslutning (Fakti). Derefter følger bindende anbefalinger og løbende overvågning. Hvis Bulgarien ikke viser fremskridt, giver EU's finanspolitiske regler mulighed for at skrue op helt til økonomiske sanktioner (Regulation (EU) 2024/1263).

Bruxelles ser nu på udgifterne, ikke kun slutresultatet

Med den reformerede finanspolitiske ramme, der har været i kraft siden 2024, kan en regering ikke nøjes med at love et lavere underskud. Bruxelles sætter også et loft over, hvor hurtigt nationalt finansierede udgifter må vokse, når renteudgifter og konjunkturudsving er renset ud (Regulation (EU) 2024/1263). Pointen er at måle de udgifter, regeringer faktisk kontrollerer, i stedet for kun at se på det endelige underskud, som kan flytte sig med vækst, renter og regnskabsteknik.

Sofias budget blander nye indtægter med udgiftsbremser: 10 % skat på spilgevinster, 30 % dyrere vejvignetter, højere loft over socialbidrag og nye personlige bidrag for offentligt ansatte (Forbes Bulgaria). Begrænsninger på automatiske lønstigninger i den offentlige sektor ventes at spare over 560 mio. euro (Sega). Fagbevægelsen protesterer allerede. Men grebene tæller i hundredvis af millioner, mens hullet i budgettet overstiger 7,2 mia. euro (Investor.bg). Indtægter alene lukker ikke det budget.

Hvem betaler regningen

Regningen lander hos konkrete grupper. Offentligt ansatte skal betale nye bidrag. Højtlønnede rammes af et højere loft for socialbidrag. Bilister betaler mere for at bruge vejene. Spilvindere får en ny skat. Bulgariens største fagforening, CITUB, har argumenteret for, at lønninger og pensioner ikke skabte underskuddet og derfor heller ikke bør bære korrektionen (BTA). Tallene i budgettet giver dem en pointe: Forskellen mellem udgifter på 45,3 % af BNP og indtægter på 39,9 % opstod ikke på grund af de seneste lønstigninger.

Sofia har én reel fordel: Den offentlige gæld ligger omkring 30,1 % af BNP, klart under EU's referenceværdi på 60 % (Fakti, Investor.bg). Det er et udgiftsdrevet underskud, ikke en gældskrise. Rumænien viser, hvor udviklingen kan ende: et underskud på 9,3 % i 2024, langt højere gæld og en tilpasningsplan, der nu strækker sig til 2030 (Eurostat).

Rådets formelle beslutning ventes inden for få uger. Sofia har skrevet en plan for korrektionen. Nu skal regeringen opkræve pengene, holde igen på udgifterne og vise, at vejen tilbage til 3 % i 2028 bygger på mere end de engangsgreb, der fik landet ind i euroen.