Bulgariens kobberløft afhænger af Belgien

Den 9. oktober udpegede EU-Kommissionen udvidelsen af Aurubis’ kobberanlæg i Pirdop i Bulgarien som et af 46 nye »strategiske projekter« for kritiske råstoffer (EU-Kommissionen, bilag om projekterne). Da udpegningen kom, var udvidelsen allerede miljøscreenet, finansieret med et europæisk lån og under opførelse. De offentlige oplysninger viser ikke, at udpegningen ændrede tidsplanen eller produktionen. Pirdop er derfor en nyttig prøve på, hvad EU’s udpegning faktisk gør.

Hvad Pirdop producerer, og hvad udpegningen giver

Pirdop smelter kobberholdigt materiale til anoder, som er plader af urent kobber. I et elektrolyseanlæg opløser en elektrisk strøm anoderne og afsætter næsten rent kobber på katoderne, den form producenterne køber. Udvidelsen løfter Pirdops kapacitet til 340.000 ton katoder om året, fra omkring 230.000 (Aurubis, Den Europæiske Investeringsbank).

Udpegningen bygger på EU’s forordning om kritiske råstoffer. Ifølge loven skal EU inden 2030 kunne forarbejde mindst 40 % af sit årlige forbrug af centrale råstoffer (EUR-Lex). Loven skal især give projekterne hurtigere sagsbehandling og større opmærksomhed, ikke kontant støtte. Et strategisk projekt får prioritet i nationale tilladelsesprocesser, ét samlet administrativt kontaktpunkt og hjælp til at finde långivere og købere (EUR-Lex). Selve udpegningen udløser ikke tilskud, og de nationale myndigheder udsteder fortsat alle tilladelser.

For Pirdop kommer hjælpen sent. I november 2023 vurderede Bulgariens regionale miljøtilsyn, at udvidelsen ikke krævede en fuld miljøkonsekvensvurdering, den mest omfattende form for miljøvurdering (RIOSV Sofia). Entreprenøren planlagde byggeriet fra maj 2024 til marts 2026 (GBS).

Finansieringen var også på plads på forhånd. En låneaftale på 200 mio. euro med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) blev indgået i 2025 og dækker Aurubis’ investeringer i både Bulgarien og Tyskland (EIB). De offentlige dokumenter viser hverken en tilladelsesfrist, som udpegningen kan forkorte, eller finansiering, som den har udløst.

Anoderne, der tidligere blev sendt til Belgien

Pirdop har produceret flere anoder, end anlæggets eget elektrolyseanlæg har kunnet raffinere. Nogle blev sendt til Aurubis’ raffinaderi i Olen i Belgien, og selskabet oplyser, at udvidelsen stopper transporten (Aurubis’ præsentation). Olen har tilladelse til at producere 355.000 ton katoder om året (afgørelse fra provinsen Antwerpen).

Her er det nødvendigt at skelne mellem kapacitet og produktion. Kapacitet er den mængde kobber, et anlæg kan raffinere; produktion er den mængde, det faktisk raffinerer. Pirdops nye elektrolyseanlæg øger Europas kapacitet til at raffinere kobber, uanset hvad der sker i Belgien.

Europa producerer kun mere kobber, hvis to betingelser er opfyldt. Olen skal erstatte de bulgarske anoder med andet kobberholdigt materiale, og begge anlæg skal køre tæt på fuld kapacitet. Aurubis mener, at den frigjorte kapacitet i Olen kan bruges til andet materiale. Ingen offentliggjort kilde oplyser, hvor meget der er tale om, hvor materialet skal komme fra, eller hvornår det skal leveres.

Erstatningsmaterialet skal findes i det led af forsyningskæden, hvor Europa står svagest. EU-Kommissionens Fælles Forskningscenter måler importafhængigheden, altså den andel af EU’s behov på hvert trin i forsyningskæden, som dækkes fra udlandet. For kobber lå andelen på omkring 48 % ved udvinding og 17 % ved forarbejdning (JRC). Europa mangler malm, og et raffinaderi kan ikke selv udvinde den. Det materiale, der skal erstatte de bulgarske anoder i Olen, kommer derfor fra en forsyningskæde, som allerede er afhængig af import.

Hvem vinder

Den klareste gevinst tilfalder Aurubis. Selskabet raffinerer mere kobber på ét sted og slipper for at sende halvforarbejdet metal tværs over kontinentet. Bulgarien får større kapacitet til at forarbejde kobber, men ingen offentliggjort opgørelse viser, hvor mange job udvidelsen skaber ud over den eksisterende arbejdsstyrke. Olen mister sine bulgarske anoder og må finde andre. EIB-lånet blev indgået, før udpegningen fandtes, og status som strategisk projekt tilfører ingen offentlige midler.

Udvidelsen i Pirdop er reel og giver Europa større kapacitet til at raffinere kobber. Om den også giver Europa mere kobber, afhænger af, hvad Olen gør nu. Før Bruxelles udpegede anlægget som strategisk, havde Pirdop bestået miljøscreeningen, byggeriet var sat i gang, og EIB-finansieringen var sikret. Intet offentligt dokument viser, at udpegningen ændrede tidsplanen eller produktionsmængden. Den kan stadig hjælpe med at finde købere eller med fremtidige tilladelser, men de offentlige oplysninger viser ikke, om den gør det.