Bulgarien beder NATO beskytte skibe

Efter droneangreb på handelsskibe ud for landets kyst har Bulgarien bedt NATO-landene om kampfly, jordbaserede luftværnsmissiler, systemer mod droner, patruljefly og en synlig allieret tilstedeværelse i landets territorialfarvand (BTA, Reuters). Det skib, der blev ramt nærmest Bulgarien, lå uden for territorialfarvandet, og den offentlige anmodning siger ikke, hvem der skal beskytte skibe dér (Bulgariens transportministerium). NATO-landenes ambassadører drøfter anmodningen i næste uge. Intet er besluttet (Reuters).

Den 16. oktober oplyste forsvarsminister Dimitar Stoyanov, at han havde skrevet til generalsekretær Mark Rutte og Alexus Grynkewich, NATO's øverstkommanderende i Europa, og bedt om »hele det tilgængelige spektrum« (Radio Bulgaria). Han nævnte hverken flytype, styrkernes størrelse, base eller tidsplan. Samtidig erkendte han, at de allieredes ressourcer er begrænsede, og at Rumænien og de baltiske lande også har brug for dem.

Hvor går grænsen til søs?

Den 13. oktober ramte tre droner det maltesisk-flagede skib Chelsea 3 omkring 17-18 sømil øst for byen Byala. Alle 15 besætningsmedlemmer blev reddet (Bulgariens transportministerium). Stedet ligger uden for Bulgariens territorialfarvand. Her har Sofia økonomiske rettigheder, men ikke fuld suverænitet. Kampfly, missilbatterier og allierede skibe i territorialfarvandet ville beskytte kysten og havnene. De ville ikke i sig selv nå ud til det sted, hvor Chelsea 3 blev ramt.

Flere skibe blev ramt. HS Dignity sank ud for Bulgarien, og eftersøgningen efter skibets 11 savnede søfolk sluttede den 14. oktober (AP). Rumænien havde også tab. Tankskibet Wine Trader brød i brand nær Sulina den 15. oktober, og syv søfolk var savnet (Rumæniens søfartsmyndighed). Det var en del af den bredere bølge, som To Brief tidligere har beskrevet (To Brief).

Det er ikke formelt fastslået, hvem der sendte dronerne af sted. Premierminister Rumen Radev siger, at mønstret peger mod Moskva, men at Bulgarien ikke kan bevise det. Rumæniens udenrigsminister, Oana Țoiu, har direkte beskyldt Rusland (AGERPRES), mens præsident Nicușor Dan siger, at Rumænien ikke teknisk kan fastslå, hvor dronerne kom fra (HotNews).

Hvorfor Sofia må låne kampfly

Bulgarien har fået nye kampfly, som landet endnu ikke kan sætte ind i kamp. F-16-flyene er ankommet, men luftvåbnets chef sagde den 16. oktober, at de endnu ikke var kommet i kampberedskab (BTA). Forsvarsministeriet sigter mod, at det sker i 2027 (Bulgariens forsvarsministerium).

EU-midlerne er på vej, men de kan ikke løse Bulgariens akutte behov. EU-Kommissionen har udbetalt Bulgarien 489,3 mio. euro på forskud som led i lån på omkring 3,3 mia. euro gennem SAFE, EU's låneordning til forsvarsindkøb (Europa-Kommissionen). Lånene finansierer kontrakter. De får ikke kampfly over Sortehavet i denne måned.

Hvad kan næste uges møde føre til?

Ambassadørerne mødes i Det Nordatlantiske Råd, NATO's øverste politiske organ. Her træffes beslutninger ved konsensus, så ét medlemsland kan forsinke eller blokere en beslutning (NATO). Enighed vil forpligte NATO til at reagere, men stiller ikke i sig selv materiel til rådighed. NATO råder selv over næsten ingen kampfly. Medlemslandene skal frivilligt stille fly og missilbatterier til rådighed. Derfor bliver de regeringer, der har materiel til overs, de reelle beslutningstagere.

Det er vanskeligere at beskytte skibe på åbent hav. En unavngiven rumænsk forsvarskilde fortalte AP, at Rumæniens krigsskibe mangler luftværn til at eskortere handelsskibe gennem områder med dronetrusler (AP). Patruljefly kunne give Bulgarien et bedre overblik længere fra kysten. Den offentliggjorte anmodning siger ikke, om nogen skal eskortere eller beskytte skibe dér.

Risikoen rækker langt ud over de to kystlande. Chelsea 3 sejlede under maltesisk flag, havde ukrainske og aserbajdsjanske søfolk om bord og var på vej til Moldova. I juli gik omkring 80 % af Ukraines eksport af korn og oliefrø gennem Sortehavet (Europa-Kommissionen). Hvis rederier og besætninger begynder at opfatte ruten som usikker, rammer det Kyivs eksportindtægter lige så vel som Bulgariens havne.

Bulgarien beder de allierede lukke et hul, som landets egne kampfly ikke kan dække før 2027 (Bulgariens forsvarsministerium). I næste uge kan ambassadørerne blive enige om, at NATO skal reagere. Men medlemslandenes regeringer afgør, hvad der faktisk bliver sendt af sted. Anmodningen gælder Bulgariens luftrum, kyst og territorialfarvand. Sofia og de regeringer, der vil stille materiel til rådighed, mangler stadig at tage stilling til, om nogen skal beskytte handelsskibene i de farvande, hvor Chelsea 3 blev ramt.