Bulgarien truer EU-sanktioner med veto

Bulgarien vil blokere EU's næste sanktionspakke mod Rusland, hvis patriark Kirill ikke fjernes fra listen, sagde premierminister Rumen Radev i Bruxelles i denne uge (BTA, Reuters via MarketScreener). Truslen viser igen, hvor sårbart EU's udenrigspolitiske maskinrum er: Én regering kan bremse alle 27 medlemslandes fælles svar.

Sanktioner mod Rusland kræver enstemmighed under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, altså den traktatramme, der styrer EU's fælles diplomatiske og sikkerhedspolitiske beslutninger. Alle hovedstæder skal sige ja, før en ny pakke kan træde i kraft (artikel 31 TEU, Rådets sanktionsproces). Et nej fra Sofia vejer derfor lige så tungt som et nej fra Berlin eller Paris. Ungarn har i årevis vist, hvor effektivt det våben kan være. Nu bruger Bulgarien samme greb.

To motiver, ét håndtag

Radevs indvending følger to spor. Det første er økonomisk: Nye tiltag rettet mod Lukoil-forbundne aktiviteter kan ifølge ham ramme Bulgariens brændstofforsyning samt reservedele til metroen og gødning (BTA). Bekymringen er ikke grebet ud af luften. Bulgariens eneste raffinaderi ligger i Burgas, drives af Lukoil og dominerer landets brændstofmarked. En amerikansk undtagelse, der holder driften kørende, udløber i oktober 2026. Hvis nye sanktioner indsnævrer raffinaderiets handlefrihed, står Bulgarien med en koncentreret forsyningsrisiko, som Ungarn og Slovakiet med deres rørledningsafhængighed ikke har på samme måde.

Det andet spor er symbolsk. Radev henviste til den ortodokse tradition og den russiske kirkes historiske rolle i Bulgariens fortælling om sin befrielse for at begrunde, at patriark Kirill bør skærmes mod sanktioner (Kyiv Independent, Euronews). Efter at Ungarn stille opgav sin langvarige modstand på Kirill-sporet, står Bulgarien som den eneste hindring i den del af sagen. Bulgarske medier beskrev Sofias linje som delt mellem et "energispor" og et "kirkespor" (Sega).

Netop kombinationen gør vetoet troværdigt. En rent økonomisk indvending ville lægge op til en teknisk undtagelse. En rent religiøs indvending ville ligne prorussisk signalpolitik. Sammen giver de Radev både en materielt forsvarlig sag på hjemmebanen og en symbolsk sag, der taler til Rusland-venlige vælgergrupper.

Afskrækkelsen forsinkes på østflanken

For landene tættere på fronten betyder et veto forsinket afskrækkelse. Litauens præsident, Gitanas Nausėda, kaldte enstemmighedsprincippet et "misbrugsværktøj" (Verslo Žinios). Litauens udenrigsminister, Kęstutis Budrys, pressede på for en mere ambitiøs 21. sanktionspakke og sagde, at det nuværende forslag ikke rakte (LRT). For Vilnius er sanktioner en del af sikkerhedsarkitekturen mod en nærliggende militær trussel. Hver forsinkelse svækker det samlede pres på Moskva.

Det mønster, Bulgarien nu gentager, er synligt i hele regionen. Rumænske medier beskrev situationen som et "Ungarn-scenarie" i nabolaget (Digi24). Tysk dækning pegede på tre problemer, der overlapper hinanden: bulgarsk indenrigspolitik, Lukoil-økonomi og en strukturel svaghed i EU's udenrigspolitik (Deutschlandfunk, n-tv). Den strukturelle svaghed er kernen. Ethvert medlemsland med en indenrigspolitisk klage og vilje nok kan omsætte den til udenrigspolitisk løftestang over for hele Unionen.

Reformen, der ikke kan reformere sig selv

EU-traktaterne rummer omveje, men ingen af dem løser hovedproblemet. En såkaldt passerelleklausul kan flytte visse udenrigspolitiske beslutninger til kvalificeret flertal, hvor de store lande vejer tungere, og hvor én stat ikke alene kan blokere. Men klausulen kræver enstemmighed for at blive aktiveret. Reformen sidder dermed fast i den regel, den skal reparere (IPG Journal). "Konstruktiv afståelse" giver et land mulighed for at stå udenfor uden at blokere de andre, men kun hvis landet selv vælger tilbageholdenhed. Det gør Bulgarien ikke.

EU-lederne forsøgte i denne måned en delvis løsning: De forlængede sektorielle sanktioner mod Rusland i 12 måneder i stedet for seks, så skeptiske regeringer sjældnere får et oplagt presmiddel. Det reducerer antallet af vetomuligheder. Det fjerner dem ikke.

Udkastet til sanktionsbestemmelserne om Lukoil-datterselskaber og Burgas-aktiviteter er ikke offentliggjort, så Bulgariens påstande om økonomisk skade kan ikke kontrolleres uafhængigt (EUAlive). Radevs udmelding er et politisk signal. Den praktiske prøve kommer, når ambassadørerne forhandler den endelige tekst. Det dybere spørgsmål står tilbage: Ungarn har vist, at vetomodellen virker, Bulgarien gentager den, og EU har ingen mekanisme, der kan forhindre den næste regering i at gøre det samme.