Bulgarien og Ukraine nærmer sig gasaftale

Hvis et tankskib med amerikansk LNG lægger til i Grækenland til efteråret, og gassen når ukrainske lagre i november, vil den have passeret fem nationale rørledningssystemer i en retning, de ikke oprindeligt var bygget til. Det scenarie er nu mere realistisk end på noget tidspunkt, siden Rusland begyndte at bruge gasrørledninger som politisk våben. Men der er stadig langt fra kommerciel interesse til fysisk levering.

De statslige gasselskaber Bulgargaz i Bulgarien og Naftogaz i Ukraine er ifølge bulgarske meldinger tæt på en bilateral aftale. Et bulgarsk parlamentsmedlem har bekræftet, at parterne er »tæt på at underskrive en kontrakt«, men understregede samtidig, at »intet er underskrevet«, og at der endnu ikke findes juridisk bindende vilkår (SEGA, Fakti). Volumen, pris og løbetid er ikke offentliggjort.

Korridoren findes på papiret. Nu betaler selskaber for at bruge den.

Den vertikale gaskorridor er ikke én ny rørledning. Den kobler eksisterende og opgraderede gassystemer i Grækenland, Bulgarien, Rumænien, Moldova og Ukraine sammen til en kommerciel rute fra syd mod nord. Den nuværende kapacitet er omkring 5,03 mia. kubikmeter om året, mens første udvidelse sigter mod 9,41 mia. kubikmeter (Energy Industry Review, ZF).

I begyndelsen af juli trak de første langsigtede kapacitetsauktioner ved Sidirokastro, forbindelsespunktet mellem Grækenland og Bulgarien, faktiske købere til. Omkring 46 % af den tilgængelige kapacitet blev reserveret for gasårene 2026/2027 til 2029/2030 (Energy World, OT). Det er energihandlere, der betaler for fremtidig adgang til rørledninger, ikke regeringer, der udsender hensigtserklæringer.

Men en kapacitetsreservation er kun retten til at bruge et rør. Den betyder ikke, at nogen har købt gas, booket daglige strømme eller leveret én eneste kubikmeter til Ukraine. Rumænien undersøger stadig, om tariffen, altså den samlede pris for at flytte gas gennem systemet, er lav nok til, at handlere faktisk vil bruge ruten. Den oplyste pris fra Grækenland til Ukraine er 5,85 euro/MWh efter de seneste reduktioner på den rumænske delstrækning (Euro2day, Parapolitika). Uden en direkte sammenligning med transitpriserne via Polen eller Slovakiet er det uklart, om prisen hænger sammen kommercielt.

Bulgariens dyre fejltagelse bliver andres infrastruktur

Bulgarien har det tydeligste økonomiske motiv til at få korridoren til at fungere. I januar 2023 bandt Bulgargaz sig til at betale omkring 500.000 euro om dagen for tyrkisk regasificeringskapacitet, altså retten til at omdanne LNG til rørledningsgas i Tyrkiet. Kapaciteten blev kun brugt i begrænset omfang. I foråret var restancerne til det tyrkiske selskab BOTAS nået op på omkring 360 mio. euro (BTA). De faktiske leverancer i maj var kun 25 mio. kubikmeter mod en kontraktkapacitet på 154 mio. kubikmeter om måneden (EADaily).

Efter præsident Radevs møde med Recep Tayyip Erdoğan i juni blev kontrakten sat på pause i 15 måneder: Bulgarien betaler kun for den kapacitet, landet faktisk bruger, mens parterne genforhandler aftalen (BNR). Energiminister Iva Petrova har sagt, at løsningen ikke vil belaste bulgarske borgere. Det udsagn kræver dog et blik på regnskabet. Hvis Bulgargaz selv må absorbere de akkumulerede tab, kan regningen stadig ende hos skatteyderne eller fremtidige gaskunder gennem højere regulerede tariffer eller statslige kapitaltilførsler.

Hvis gas til Ukraine faktisk begynder at løbe gennem korridoren, kan Bulgarien omdanne en strandet omkostning til transitindtægter. Det giver landet et kontant motiv til at presse gassen fra syd mod nord.

Ukraine skal bruge gas før vinteren. Kun én importrute fungerer.

Ukraines udgangspunkt er et mål om 14,6 mia. kubikmeter i underjordiske gaslagre før fyringssæsonen. For at nå det kræves der efter aktuelle priser gasimport for anslået 3,2-3,8 mia. euro (DiXi Group). I begyndelsen af juli rummede lagrene 12,04 mia. kubikmeter, mens importen kun kom fra Polen med 0,8-1,6 mio. kubikmeter om dagen (UEEX). EU har mobiliseret en garanti fra Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling på 500 mio. euro for at hjælpe med at fylde lagrene op (European Commission).

En anden importrute betyder noget, fordi en rørledning godt kan eksistere uden at blive brugt. Hvis tariffer, kontrakter eller forventede margener ikke giver mening, bliver gassen stående i regnearket. Den nordlige korridor via Polen fik ingen reservationer ved den seneste langsigtede kapacitetsauktion (TelegrafUA). Den sydlige rute er derfor Ukraines mest realistiske alternativ.

Det tallene kan bære

Korridoren er kommercielt troværdig, men den er endnu ikke operationelt bevist. Selskaber betaler for fremtidig adgang. Bulgariens frysning af BOTAS-aftalen skaber det rigtige økonomiske incitament. Ukraines lagerbehov skaber efterspørgslen. Grækenland får en rolle som LNG-port til regionen; Bulgarien får en vej ud af en dyr kontrakt; Rumænien får transitforretning.

Men der findes stadig ingen offentliggjort forsyningskontrakt, ingen målt fysisk gasstrøm fra syd mod nord og ingen dokumenterede end-to-end-nomineringer. Beviset kommer først, når ukrainske lagerdata begynder at vise gas, der faktisk kommer ind fra syd.