Bulgarien vejer 45 års forsvarsgæld

Hvor meget bør et land låne til sit forsvar, når tilbagebetalingen rækker længere frem end nogen regering, der får ansvar for pengene?

Bulgariens regering sendte 15. juli en låneaftale på 3,26 mia. euro til parlamentet. Aftalen er indgået under SAFE, Security Action for Europe, som er EU’s nye kreditlinje til forsvarsudgifter (24 Chasa). Vilkårene ser billige ud: op til ti år, før afdragene på hovedstolen begynder, og en samlet løbetid på 45 år (Sofia Globe). Men billig kredit er stadig gæld. De sidste afdrag kan falde i 2071. Parlamentet bliver samtidig bedt om at godkende lånet, før størstedelen af de projekter, pengene skal finansiere, er offentliggjort.

Sådan fungerer SAFE

SAFE betyder, at EU-Kommissionen låner på kapitalmarkederne med EU’s fælles kreditværdighed i ryggen og låner pengene videre til medlemslande, der køber forsvarsmateriel (CER). Den samlede ramme er 150 mia. euro. Reglerne trækker indkøbene mod europæiske og ukrainske leverandørkæder: Mindst 65 procent af komponentomkostningerne skal blive i EU, EØS eller Ukraine (European Commission).

EU-Rådet, hvor medlemslandenes ministre vedtager lovgivning, vedtog SAFE via en nødprocedure, som helt satte Europa-Parlamentet uden for processen. Parlamentet har siden indbragt sagen for EU-Domstolen med det argument, at den juridiske genvej var ulovlig (European Parliament, EU Law Live). Sagen er stadig åben.

Pengene er allerede begyndt at flytte sig. Polen har modtaget en første udbetaling på 6,56 mia. euro, og Kroatien har fået en første tranche på 255 mio. euro (European Commission, Brussels Times). Andre SAFE-lånere har allerede opdaget, at den samme EU-kreditlinje udløser forskellige nationale slagsmål: I Rumænien handler striden om, hvilken regering der havde forfatningsmæssig ret til at optage lånet (Gândul); i Polen er forsvarsministeren og præsidenten stødt offentligt sammen om underskrivelsen af loven (TVN24).

I Bulgarien er konflikten mere stilfærdig, men ikke mindre væsentlig. Den handler om, hvad parlamentet faktisk kan se, før det stemmer.

Ni projekter, ét offentligt

Det bulgarske lån dækker ni projekter for de væbnede styrker under et forsvarsinvesteringsprogram, der løber til 2032 (Actualno). Kun ét er offentliggjort: et radarkøb på 320 mio. euro under en rammeaftale med Frankrig (24 Chasa). De øvrige otte har ingen offentliggjorte kontraktværdier, ingen navngivne leverandører, ingen leveringsdatoer og ingen angivelse af, hvor stor en del af arbejdet der kan tilfalde bulgarske virksomheder (Actualno, 24 Chasa).

Nogle oplysninger kan med rimelighed være kommercielt følsomme eller klassificerede af sikkerhedsgrunde. Men omfanget af de skjulte udgifter er svært at overse. Parlamentet stemmer om betalingsforpligtelser, der rækker over årtier, for projekter som de folkevalgte i vidt omfang ikke kan vurdere.

Den finanspolitiske ramme gør spørgsmålet skarpere. Bulgariens parlament har for nylig hævet loftet over statsgælden for at give plads til 3,8 mia. euro i ny låntagning, delvis til at dække statens likviditetsbehov, mens landet stadig ikke har et endeligt budget for 2026 (Forbes Bulgaria). Regeringen fastholder, at SAFE-midlerne skal indarbejdes i de årlige forsvarsbudgetter, så udgiften spredes over flere år. Det virker kun, hvis hver kommende regering respekterer forpligtelsen i en tilbagebetalingsperiode på næsten et halvt århundrede.

Den egentlige ratifikationsprøve

Bulgariens problem er ikke adgang til penge. SAFE tilbyder formentlig den billigste forsvarskredit, et land som Bulgarien kan få. Problemet er, at parlamentet bliver bedt om at godkende langsigtet gæld uden at kende størstedelen af projekterne, leverandørerne, leveringsplanerne eller den industrielle effekt hjemme i Bulgarien.

Låneaftalen giver Sofia adgang til Europas stærkeste fælles låneinstrument for forsvar. Om de 3,26 mia. euro bliver omsat til reel militær kapacitet eller ender som fire årtiers gældsbetjening af importeret materiel, afhænger af svar, som Bulgariens parlamentsmedlemmer skylder offentligheden, før de stemmer.