Bulgarere gemmer stadig 1,7 mia. BGN

Ved udgangen af juni havde Bulgariens centralbank, BNB, fået 29,4 mia. lev i gamle sedler og mønter tilbage. Det svarer til 94,48 % af de kontanter i lev, der var i omløb ved årets begyndelse (24 Chasa, Fakti). I stedet ligger der nu eurosedler og euromønter for omkring 8,8 mia. euro i bulgarske punge, kasseapparater og bankbokse (Fakti).

Selve omregningen rummer ingen valutarisiko. Hver lev veksles til den faste kurs 1,95583 lev for én euro, fastsat ved lov (BNB). Bulgarien havde siden 1997 haft sin valuta bundet til euroens forgænger og siden euroen gennem et currency board, hvor centralbanken kun kan udstede penge mod tilsvarende valutareserver. Euroen ændrede derfor først og fremmest sedlerne i hånden, ikke prisen på pengene.

Perioden med dobbelt omløb, hvor butikkerne tog imod både lev og euro, sluttede 1. februar 2026. Siden har euroen været eneste lovlige betalingsmiddel (Vesti).

De sidste 1,7 mia. lev viser, hvem der stadig bruger kontanter

Omkring 1,7 mia. lev er stadig uden for centralbankens bokse (24 Chasa). Pengene ligger i glas, familiekonvolutter, landsbyhuse, børns sparebøsser og glemte pengeskabe i små virksomheder (Novinite, Viaranews). Ingen mister dem. BNB veksler gamle lev til euro gratis, uden tidsfrist og uden loft over beløbet (Fakti).

Men fra 1. juli blev den nemme adgang smallere. Banker og postkontorer var kun forpligtet til at veksle gratis frem til 30. juni. Derefter kan de tage gebyrer (Club Z, BNR News). Omkostningen er altså ikke en dårlig kurs. Den er turen til en BNB-kasse, køen, papirarbejdet og tiden. Bor man i en landsby langt fra en bankfilial, kan en mindre beholdning af gamle lev koste en busbillet, en halv dag og besværet ved at transportere kontanter gennem distriktet.

Derfor fortæller de uindleverede kontanter noget om, hvem der stadig er mest afhængige af fysiske penge: ældre, uformelt beskæftigede, landhusholdninger og små butiksejere. BNB offentliggør totalen. Banken offentliggør ikke en fordeling efter region, alder eller indkomst (24 Chasa). Staten ved, hvor mange kontanter der mangler. Den viser endnu ikke, hvem der sidder tilbage med dem.

Det er priserne, ikke sedlerne, folk diskuterer

Kroatien gik over til euroen 1. januar 2023 til den faste kurs 1 euro = 7,53450 kuna (Council of the EU). EU-Kommissionen vurderede senere, at overgangen forløb ordentligt, og at den direkte priseffekt fra omregningen var begrænset (European Commission). Forbrugerne gav alligevel euroen skylden for afrundinger på restauranter og prisstigninger på hoteller. Analytikere pegede på energi og serviceydelser som stærkere forklaringer (Večernji list).

Bulgarien står med samme mekanik. Eurostats foreløbige juni-tal for 2026 satte den bulgarske årsinflation til 5,3 %, selv om priserne faktisk faldt 0,4 % fra måneden før (Euronews). Den overskrift skyldes især energiomkostninger, ikke afrundinger ved kassen. Bulgarien indførte samtidig obligatorisk dobbelt prismærkning fra august 2025 til august 2026. Kunderne kunne se priserne i både lev og euro på samme mærkat, hvilket gjorde det sværere for butikkerne at gemme mistænkelige forhøjelser i omregningen (Vesti).

Nabolandene ser det, de selv leder efter

I polske medier bliver Bulgariens euroovergang læst som en advarsel om, at billige ferier ved Sortehavet kan følge den "kroatiske vej" med højere priser (Onet). I Rumænien lander historien anderledes. Bulgarien er kommet ind i euroen, mens Bukarest stadig ikke opfylder adgangskravene til inflation og offentlige finanser (Economica, ECB). De samme fakta bliver læst gennem hvert lands egen politiske uro.

Bulgariens lev forsvinder stille, og netop stilheden er resultatet. De sidste 1,7 mia. lev vil sive tilbage gennem BNB’s skranker over de kommende måneder. Striden om, hvad euroen gjorde ved priserne, vil vare længere end kontanterne selv.