Cernavodă mangler 11 centimeter

Vandstanden ved Cernavodă-værkets indtagsbassin lå 7. august på omkring -218 cm (Newscenter). Operatørerne skal lukke reaktor 2, Rumæniens sidste kørende atomreaktor, hvis niveauet falder til cirka -229 cm (Capital). Marginen er dermed 11 centimeter. Ifølge de samme målinger er Donau faldet med 2-3 cm om dagen.

Rumænien har varslet Bruxelles og de øvrige EU-lande efter forordning 2019/941, EU-reglerne der forpligter medlemslande til at advare om risici for elforsyningen, hvis de kan brede sig over grænserne (Europa FM). Varslet får systemet til at kigge samme vej. Det producerer ikke strøm.

Hvorfor en faldende flod lukker et atomkraftværk

Cernavodăs reaktorer bruger vand fra Donau til at køle kondensatorerne, altså det udstyr der omdanner dampen til vand igen, efter at den har drevet turbinerne. Uden vandgennemstrømning er der ingen køling. Uden køling er der ingen elproduktion. Reaktor 1 blev allerede koblet fra nettet 28. juli, da vandføringen faldt til omkring 1.630 kubikmeter i sekundet, langt under augustgennemsnittet på cirka 3.900 (Agerpres, HotNews).

Siden har Rumænien sprængt en klippeformation, oprenset sejlrenden og forberedt at sænke pramme for at lede mere vand mod indtaget. Sprængningen hævede vandstanden med omkring 2 cm (Euronews România). Nuclearelectricas tekniske direktør, Emil Macovei, har sagt, at arbejdet med prammene kan købe to-tre ekstra dage. Fortsætter faldet, vil reaktor 2 formentlig derefter blive stoppet (Digi24).

Naboerne kan hjælpe, men mangler selv strøm

Reaktor 2 producerer omkring 680 MW, svarende til 8-9 % af Rumæniens efterspørgsel i aftentimerne, hvor hedebølgen har presset forbruget op mod 8.000 MW (Europa FM). Rumænien importerede allerede omkring 1.700 MW i spidsbelastningen om aftenen. Hvis reaktor 2 stopper, kan importbehovet overstige 2.500 MW (Financial Intelligence).

Problemet er, at de lande der normalt kan sende strøm til Rumænien, ligger ved den samme flod. Ungarns Paks-værk faldt i begyndelsen af august til omkring 480 MW fra normalt 2.000 MW, hvilket tvang Ungarn til selv at importere strøm og bruge af gaslagrene (Pénzcentrum, MVM).

Bulgarien har været den tydeligste livline. Om morgenen 7. august eksporterede landet 1.355 MW til Rumænien, trukket af solkraft og kul (economic.bg). Men bulgarske embedsmænd har sagt, at eksportkapaciteten de seneste dage har været "fuldt udnyttet" (Bulgarian Energy Ministry). Samtidig er Kozloduys atomreaktorer også afhængige af den faldende Donau.

Hvem vinder, og hvem betaler

De kortsigtede vindere er elhandlere og fleksible producenter, der kan sælge knap strøm i aftentimerne. Spotpriserne for næste døgn i Central- og Sydøsteuropa viser allerede præmier drevet af presset på Paks og Cernavodă (Serbia Energy).

De første tabere er Nuclearelectricas kunder. Selskabet har advaret dem om, at det muligvis ikke kan opfylde leveringskontrakter og henviser til force majeure, den juridiske begrundelse der bruges, når en ekstraordinær ydre begivenhed forhindrer en virksomhed i at levere som aftalt (ZF). Industrikunder risikerer frivillige eller pålagte forbrugsreduktioner længe før husholdningerne mærker noget på detailprisen. Transelectrica, Rumæniens netoperatør, har bedt store forbrugere holde forbruget nede for at undgå et større netsammenbrud (Mediafax).

EU's energikommissær, Dan Jørgensen, har beskrevet EU's Electricity Coordination Group som et forum for informationsdeling (Dan Jørgensen). Det europæiske elmarked fungerer normalt ved, at strømmen flytter sig derhen, hvor knapheden er størst. Tørken viser begrænsningen i den model: Rumænien, Ungarn og Bulgarien mangler ekstra strøm i de samme aftentimer, og flere af de værker der skulle levere den, køles af den samme Donau, som nu mangler vand.