Cernavodă presser fem elnet

Tirsdag kl. 19.25 brugte Rumænien mere end 8.000 MW strøm. Landets egne kraftværker producerede 5.873 MW. Resten, et hul på 2.150 MW, blev dækket af import (Agerpres, Adevărul).

Det hul bliver nu større. Rumænien er begyndt at forberede en nedlukning af Cernavodă 2, landets eneste aktive atomreaktor, som normalt leverer omkring 700 MW. Årsagen er lav vandstand i Donau: Reaktoren kan ikke længere køles sikkert, hvis floden falder for meget (Argus, Economica).

Den praktiske test er enkel nok: Kan Rumænien, Ungarn, Bulgarien og nabolandene dele knap aftenkapacitet uden, at prisen løber fra nogen?

Hvorfor kl. 19 betyder noget

Problemet er ikke kun mængden af strøm. Det er timingen.

Midt på dagen sender solceller billig strøm ind i elnettet. Om aftenen forsvinder solproduktionen, mens airconditionanlæg stadig kører. Mellem kl. 19 og 23 har Rumænien, Ungarn, Bulgarien og resten af regionen derfor brug for den samme vare på samme tidspunkt: stabil produktion fra kraftværker eller import fra naboerne.

Rumænien har formelt meddelt EU-Kommissionen og nabolandene, at landet befinder sig i en elkrise. Grundlaget er EU-forordning 2019/941, som pålægger regeringer at advare Kommissionen og andre medlemslande, når elforsyningen er truet (HotNews, Ziare).

Kommissionen indkaldte 11. august sin Electricity Coordination Group, hvor medlemslandene koordinerer håndteringen af pressede elsystemer. Konklusionen var, at systemet er presset, men stabilt (European Commission, Digi24). Det reducerer risikoen for strømafbrydelser. Det gør ikke aftentimerne billigere.

EU’s indre elmarked kan flytte strøm fra billigere områder til pressede områder gennem markedskobling, den automatiske mekanisme der sender strøm over grænserne, indtil kablerne er fyldt. Men markedet kan ikke opfinde nye megawatt.

Hvem sælger, hvem køber

Indtil videre står Bulgarien på den gode side af handlen. Rumænske og ungarske aktører har ifølge ESO’s driftsdirektør Dimitar Zarchev efterspurgt 3.500-4.000 MW bulgarsk grænsekapacitet (Mediapool).

Men Bulgarien har samme sårbarhed. Landets atomkraftværk Kozloduy ligger også ved Donau, og energiminister Iva Petrova har sagt, at værket ved den nuværende vandstand kan fortsætte omkring halvanden uge endnu (DBR). Dagspriserne er steget mod 150-170 euro/MWh fra 100-120 euro/MWh ugen før. Det er en eksportgevinst med en synlig udløbsdato (Mediapool).

Ungarn er den mest udsatte køber. Paks, landets vigtigste atomkraftværk, kørte i 11 dage på halv kraft, før produktionen igen nåede fuld styrke. Det tvang Ungarn ud i aftenimport til en gennemsnitspris på 218 euro/MWh 4. august. I en enkelt time ramte prisen 439 euro/MWh for 3.522 MW importeret strøm (VG, Portfolio). Slovakiets energiregulator, ÚRSO, har advaret om en "usædvanligt anspændt" elsituation i regionen (STVR).

I Rumænien er husholdningerne foreløbig beskyttet. Regeringens nødplan retter sig mod store industrikunder, som i sidste instans kan få reduceret forbruget trinvist mellem kl. 19 og 23 (Agerpres). Men hvis elselskaberne bliver ved med at betale mere for at sikre strøm i spidsbelastningen, ender regningen i kontrakterne. Ekspertscenarier peger på mulige dagspriser mellem 850 og 1.800 lei/MWh, med enkelte aftentoppe over 5.000 lei/MWh (Economica, Adevărul).

Kul, genopretningspenge og den reelle afvejning

Bukarest har koblet krisevarslet sammen med et velkendt ønske: at holde kulenhederne Rovinari 4 og Turceni 5 åbne længere end planlagt (HotNews). Kulværker hjælper i aftentimerne, fordi de producerer uafhængigt af sol og vind.

Prisen ligger i EU-systemet. Rumænien har lovet at lukke enhederne som led i landets nationale genopretnings- og resiliensplan, altså reformplanen bag udbetalingerne fra EU’s coronagenopretningsfond. Hvis milepælene rulles tilbage, kan Kommissionen suspendere betalinger (Ziare). Kommissionens egen vurdering af, at der ikke er akut forsyningsrisiko, gør samtidig Rumæniens nødargument svagere.

Europas elnet kan holde lyset tændt. Men stabiliteten købes i øjeblikket med højere importregninger, planer om at skrue ned for industriforbrug og en ny runde kulpolitik, ikke med rigelig strøm.