Kina vil bygge 1.3 GW-hub i Portugal

1.300 MW sol- og vindkapacitet. Næsten 900 MW batterilagring. 2,1 mio. solpaneler i Alentejo i det sydlige Portugal. Og 1.868 GWh strøm sendt ind i elnettet hvert år (Observador, Jornal Económico). Chint, en gruppe med kinesisk kapital, har indsendt sit forslag til afgrænsning af en miljøvurdering for et energicluster i kommunerne Portel og Vidigueira. Det er første formelle skridt i den portugisiske godkendelsesproces. Intet er godkendt. Men projektets størrelse rammer lige ned i Europas sværeste energipolitiske afvejning: Hurtig grøn omstilling kræver udstyr, som Europa i vidt omfang køber fra Kina.

Batterierne ændrer regnestykket

Alene sol- og vinddelen ville gøre projektet til et af Portugals største vedvarende energiprojekter. Batterierne gør sagen mere strategisk. Clusteret omfatter 358 lagerenheder med omkring 895 MW lagerkapacitet, som skal opsamle overskydende solstrøm om dagen og sende den ud, når solen går ned (Observador). Tre nye højspændingslinjer, hver på mellem 7,4 og 8,9 km, skal forbinde anlæggene med det nationale elnet.

Fordi projektet ligger tæt på selve netinfrastrukturen, udløser det den sikkerhedsdebat, som er blevet skarpere i Europa. Batterilagring i den størrelse har også en systemrolle: Den hjælper med at regulere frekvens og spænding i elnettet. Den, der kontrollerer batteriernes styringssoftware, kan i teorien destabilisere nettet ved at sende strøm ud eller holde den tilbage på kritiske tidspunkter. Det er den risiko, der gør et grønt energiprojekt til et strategisk spørgsmål.

Alqueva-Portel er heller ikke Chints eneste satsning i Portugal. Selskabet har ifølge Jornal Económico en solpipeline på 6,6 GW i Alentejo og 2.520 MW nettilslutningskapacitet indgået med REN, Portugals transmissionsoperatør. Det svarer til mere end 20 % af REN’s seneste kontraktliste (Jornal Económico).

Prisen for at sige nej

Europas problem er, at alternativet til kinesiske leverancer er langsommere og dyrere. Kina kontrollerer mere end 80 % af alle centrale led i produktionen af solpaneler, ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA). Kinesiske leverandører står for omkring 70 % af de invertere, Europa bruger. Invertere omdanner solcellernes strøm til vekselstrøm, som elnettet kan bruge (Boursorama/Reuters). Tyskland importerede batterier for 22 mia. euro i 2025, omtrent halvdelen fra Kina (Handelsblatt).

Begrænsninger på kinesisk udstyr har målbare omkostninger. EU-begrænsninger på kinesiske invertere i offentligt finansierede projekter kan påvirke mindst 14 GW ny solkapacitet, mere end en femtedel af de årlige EU-installationer (Boursorama/Reuters). Europæisk fremstillede invertere koster omkring 20-40 % mere end kinesiske alternativer (EnergyNews). Hvis et projekt som Alqueva-Portel forsinkes, forsinkes også den lagerkapacitet, som Portugals elnet i stigende grad har brug for.

EU har et screeningsværktøj: Forordning 2019/452 giver medlemslandene og EU-Kommissionen mulighed for at gennemgå udenlandske investeringer, der kan true sikkerhed eller offentlig orden (European Commission). Men forordningen koordinerer. Den nedlægger ikke veto. Bruxelles kan advare. Portugal beslutter.

Medlemslandene er allerede delt

Tyskland behandler nettilsluttede vedvarende energianlæg som mulige sårbarheder i infrastrukturen og sammenligner åbent med den tidligere afhængighed af russisk gas (FAZ). Litauen er gået længere og har givet netoperatører ret til at afbryde solanlæg over 100 kW, hvis de ikke lever op til krav om cybersikkerhed (pv magazine). Spanien screener investeringer, men bejler samtidig til kinesiske fabrikker, der skaber lokale arbejdspladser. Ungarn er gået hurtigst frem og tiltrak 3,9 mia. euro i kinesiske direkte investeringer i 2025, især inden for elbiler og batterier. CATL’s batterifabrik i Debrecen nåede dog ifølge HVG kun omkring halvdelen af den lovede arbejdsstyrke to år efter åbningen (Portfolio, HVG).

For Alqueva-Portel er det afgørende sikkerhedsspørgsmål, hvem der kontrollerer driftssoftwaren, batteristyringssystemerne og retten til fjernopdateringer gennem projektets 25-årige levetid. Portugisiske medier har beskrevet megawatt, solpaneler og nettilslutning. De har endnu ikke svaret på, hvem der sidder ved kontrolpanelet. Det svar afgør, om projektet primært er grøn investering eller strategisk eksponering. Foreløbig stiller hverken Lissabon eller Bruxelles spørgsmålet offentligt.