EU-Kommissionen vil begrænse vetoer i optagelsesforhandlinger

Som led i EU’s lange optagelsesproces foreslog EU-Kommissionen den 6. oktober, at medlemslandene godkender de mellemliggende trin i forhandlingerne med kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed (Kommissionens spørgsmål og svar, BTA). Ingen hovedstad ville dermed alene kunne sætte en kandidats forhandlinger på pause, men hvert land ville fortsat kunne nedlægge veto mod den endelige optagelse. Forslaget kræver tilslutning fra de regeringer, der skal give afkald på den beføjelse. Det løser heller ikke striden bag Ungarns blokering af Ukraine.

Hvilket veto forsvinder, og hvilket består

Et EU-medlemskab kræver, at kandidatlandet passerer en lang række trin. Forhandlingerne er delt op i tematiske blokke. Når en blok åbnes, accepterer EU, at kandidatlandet kan begynde at tilpasse sin lovgivning på området til EU-reglerne. Indtil nu har medlemslandenes regeringer skullet være enige både om at åbne en blok og om foreløbigt at lukke den, så hvert land kunne sige nej (Rådets forklaring).

EU-Kommissionen vil lade et kvalificeret flertal afgøre disse mellemliggende trin. Det kræver mindst 15 af de 27 regeringer, som tilsammen repræsenterer mindst 65 procent af EU’s befolkning (EU-traktatens artikel 16). Et enkelt land ville altså ikke længere kunne blokere processen alene. Det sidste trin ændres ikke: EU-traktatens artikel 49 kræver fortsat en enstemmig beslutning blandt regeringerne, Europa-Parlamentets samtykke og ratifikation i alle medlemslande (EU-traktatens artikel 49).

Intet er trådt i kraft endnu. Udvidelseskommissær Marta Kos fremlagde en anbefaling, som regeringerne ikke har vedtaget. Kommissionens tekst afklarer heller ikke alle de juridiske skridt, der skal til for at ændre hvert kandidatlands forhandlingsramme: det regelsæt, som regeringerne aftalte ved forhandlingernes begyndelse (hele meddelelsen).

Ungarns blokering og striden om skolerne

Ungarns håndtering viser, hvad ændringen skal ramme. Ifølge European Pravda afviste Budapest tre gange, den 17. juli, 8. september og 29. september, at godkende Kommissionens vurdering af Ukraines parathed på to forhandlingsområder. Vurderingen er det trin, der kommer før åbningen af områderne (European Pravda).

Ungarns klage har et reelt grundlag. I 2017 kritiserede Europarådets Venedigkommission, et panel af forfatningsjurister, en ukrainsk uddannelseslov for at begrænse undervisning på minoritetssprog i ungdomsuddannelserne (Venedigkommissionen). Udtalelsen dokumenterer en alvorlig og langvarig bekymring, men tager ikke stilling til det lovforslag, Kyiv nu overvejer.

Ungarn kan være ved at bløde op. Det ungarske medie Index skriver med henvisning til Financial Times, at premierminister Péter Magyar har bedt diplomaterne om at lade processen gå videre. Index tilføjer, at Ungarns fulde opbakning afhænger af en ukrainsk afstemning om et lovforslag om mindretalsskoler, som ventes den 12. oktober (Index).

Med flertalsafgørelser ville Ungarn ikke længere alene kunne blokere dette mellemliggende trin. Striden om skolerne ville bestå, og Budapest ville stadig have veto mod Ukraines endelige optagelse. Flertalsregler kan heller ikke løse alle hindringer. Nordmakedoniens næste skridt afhænger af en forfatningsændring, der anerkender bulgarerne som mindretal. Det krav følger af et kompromis i Rådet fra 2022, og kun parlamentet i Skopje kan opfylde det (Rådets konklusioner).

Hvem skal sige ja

Forslaget kobler lettere forhandlinger med skærpet kontrol efter optagelsen. I 15 år kan et nyt medlemsland, der groft overtræder EU’s værdier, blive mødt med sanktioner, herunder at miste sin stemmeret blandt regeringerne (hele meddelelsen). Når en overtrædelse først er konstateret, træder sanktionerne automatisk i kraft, medmindre et kvalificeret flertal stemmer dem ned.

Den gældende procedure fungerer omvendt. Traktatens artikel 7, EU’s redskab mod demokratisk tilbageskridt, kræver, at regeringerne bliver enige, før de kan gribe ind. I 2025 konstaterede Europa-Parlamentet, at Ungarns artikel 7-sag havde været genstand for ni høringer siden 2018 uden en formel afgørelse om, at der forelå en risiko (Europa-Parlamentet). Kos argumenterede for, at tidsgrænsen skal forhindre, at nye medlemslande ender som permanente andenrangspartnere (The Guardian).

Ændringen af afstemningsreglerne afhænger af, om regeringerne vil give afkald på et redskab, de selv har brugt. Deres udgangspunkter er forskellige. Den nederlandske regering støtter stærkere sikkerhedsordninger. Men udenrigsminister Tom Berendsen sagde til Senatet den 29. september, at Haag ønsker at bevare enstemmighed om vigtige beslutninger i optagelsesprocessen (Eerste Kamer). Han præciserede ikke, om åbningen af en forhandlingsblok tæller som en vigtig beslutning. Indtil regeringerne vedtager ændringen, og Kyiv besvarer kritikken af skolespørgsmålet, gælder det veto, Ungarn brugte i sommer.