Domstol bremser Rumæniens lønreform

Bucharests appeldomstol satte 21. juli Rumæniens reform af lønningerne i den offentlige sektor på pause. Det rammer en lov, som EU-Kommissionen kræver gennemført, før landet kan få næste udbetaling fra EU’s genopretningsfond efter pandemien (Economedia, G4Media). Den konkrete risiko er 770-800 mio. euro knyttet til denne ene milepæl (Romania Insider, RRI). Rumænien skal senest 31. august 2026 kunne dokumentere, at reformen er juridisk afsluttet (2EU Brussels).

Hvordan en national domstol kan blokere EU-penge

Rumæniens genopretningsplan hører under EU’s genopretnings- og resiliensfacilitet, RRF. Det er fonden, hvor medlemslande ikke får refunderet udgifter løbende, men først får penge, når EU-Kommissionen vurderer, at de har gennemført aftalte reformer (EUR-Lex, European Commission). Hver reform er en milepæl: et bestemt juridisk eller administrativt skridt, som regeringen skal kunne dokumentere. Mangler milepælen, mangler udbetalingen.

Lønreformen er en af de milepæle. Arbejdsministeriet offentliggjorde sit udkast 17. juli. Fire dage senere fik sundhedsarbejdernes fagforbund Sanitas domstolens ord for, at processen skulle suspenderes, fordi regeringen ifølge forbundet havde sprunget den lovpligtige sociale dialog over (Știrile ProTV). Suspensionen gælder, indtil hovedsagen er afgjort.

Den midlertidige arbejdsminister, Dragoș Pîslaru, kalder kendelsen proceduremæssigt fejlbehæftet, fordi ministeriet ifølge ham aldrig blev formelt indkaldt, og han vil anke (Digi24). Hans argument er, at teksten var et teknisk dokument til politisk drøftelse, ikke et formelt lovforslag. Anken kan vinde. Fristen løber alligevel.

Den frist er stram. Alle udestående RRF-milepæle skal være gennemført senest 31. august. De sidste betalingsanmodninger skal indsendes i september, og alle Kommissionens udbetalinger skal være afsluttet senest 31. december 2026 (2EU Brussels, IEU Monitoring). Augustdatoen er den afgørende: Derefter kan Bukarest ikke længere indsende dokumentation.

Lønreformen er ikke den eneste fastlåste reform. Den midlertidige premierminister Ilie Bolojan har koblet den til en bredere pakke på seks love, der samlet er knyttet til 4,5 mia. euro i ventende EU-tilskud (Bursa). Rumænien har allerede modtaget omkring 60,6 % af sin plan på 21,41 mia. euro, herunder en fjerde tranche på 2,25 mia. euro i juni (AGERPRES). Resten afhænger af, om reformerne overlever både retssale og koalitionspolitik.

Hvorfor lønstriden handler om mere end løn

Loven skal ændre lønstrukturen for hele Rumæniens offentlige sektor: sundhedsansatte, lærere, dommere og militært personale. Den fastsætter en referenceløn på 4.100 lei, lægger loft over de fleste tillæg på 20 % af grundlønnen og kobler fremtidige lønstigninger til, at statens lønudgifter falder i forhold til økonomiens størrelse. Den årlige udgift anslås til omkring 12,1 mia. lei, svarende til ca. 2,4 mia. euro. Det ligger klart under fagbevægelsens krav på over 20 mia. lei, men er stadig mærkbart for et land, der allerede er under EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud, som er den proces, Bruxelles bruger, når et lands budgetunderskud overskrider EU’s finanspolitiske grænser (Romania Insider).

Reformen er derfor ikke blot en lønstigning. Den forsøger at styre Rumæniens faste lønudgifter ved at skære i tillæg, som mange ansatte i praksis betragter som en del af lønnen. Sundhedsarbejderne er blevet de tydeligste modstandere. 20. juli gennemførte ansatte på hundredvis af hospitaler en to timer lang advarselsstrejke, mens Sanitas forbereder en tidsubegrænset generalstrejke fra 28. juli (Știrile ProTV).

Regeringskoalitionen er splittet efter sine egne brudlinjer. PSD-lederen Sorin Grindeanu sagde, at hans parti ikke ville støtte en lov, »der gør alle utilfredse« (Europa FM). Sundhedsministeriet pegede på »alvorlige skævheder« i udkastet (Antena3). Allerede før domstolen greb ind, manglede reformen flertal i parlamentet.

Rumænien er det tydeligste eksempel på et bredere pres. Bulgarien har anslået 400 mio. euro i fare på grund af forsinkelser i omstillingen væk fra kul (Mediapool). Portugal undersøger, hvordan ufærdige genopretningsprojekter kan flyttes til andre EU-finansieringskilder (Observador). Europa-Parlamentet advarede tidligere i år om, at ubrugte RRF-midler kan svække fondens ventede effekt på vækst og beskæftigelse (European Parliament).

RRF blev konstrueret, så Bruxelles betaler for gennemførte reformer, ikke for politiske løfter. Rumæniens umiddelbare risiko er ikke, at Kommissionen allerede har skåret pengene væk. Risikoen er, at Bukarest løber tør for juridisk brugbar tid til at kræve dem.