Kroatien lover 5% af BNP til forsvar

Fem procent af BNP. Så meget lover Kroatien nu at bruge på forsvar senest i 2035. Premierminister Andrej Plenković gav løftet til NATOs generalsekretær, Mark Rutte, i Bruxelles i denne uge og lægger dermed Zagreb på linje med alliancens nye udgiftsmål (24sata, NATO). Kroatien bruger i dag lidt over 2 %. At nå 5 % kræver mere end en fordobling på et årti. Det er en stor finanspolitisk satsning, og foreløbig uden en offentlig plan for, hvordan regningen skal betales.

Hvad 5 % egentlig betyder

NATOs nye mål består af 3,5 % af BNP til egentligt forsvar, altså væbnede styrker, udstyr og operationer, og op til 1,5 % til forsvarsrelateret modstandskraft: kritisk infrastruktur, cyber, civilt beredskab og forsvarsindustriel kapacitet (NATO, Evening Standard). Det gamle mål på 2 % af BNP var en politisk rettesnor, først fastlagt i 2006 og gentaget efter Ruslands annektering af Krim i 2014. Det var aldrig juridisk bindende. Det nye mål bygger på samme mekanisme: pres fra allierede, ikke en forpligtelse, der kan håndhæves ved en domstol (Institute for Government).

Den anden pulje er dér, regnskabet bliver politisk. Italien når ifølge egne opgørelser omtrent 2,8 %, når Carabinieri, kystvagt, rumfart og cybersikkerhed tælles med, mens faglige analyser placerer de reelle militærudgifter tættere på 1,57 % (Sky TG24, Analisi Difesa). Slovenien siger, at landet sidste år nåede 2,01 %. Ifølge slovenske medier var Ruttes vurdering, at Ljubljana ikke havde opfyldt 2 %-målet efter NATOs egen metode (Svet24, Regional Obala). Det, en regering tæller med, og det, NATO accepterer, er ikke altid samme tal.

Hullet i sydøst

Kroatiens løfte rammer et reelt problem på NATOs sydøstlige flanke, fra Adriaterhavet over Balkan til Sortehavet. Alliancen mangler integreret luft- og missilforsvar, systemer mod droner, større ammunitionslagre og logistiske korridorer, så allierede forstærkninger faktisk kan flyttes hurtigt. Rutte og Plenković drøftede netop luft- og missilforsvar samt sikkerheden på Vestbalkan (NATO, 24sata). Hvis kroatiske penge køber systemer, der kan bruges sammen med resten af NATO, styrker det mere end Kroatiens eget territorium. Hvis pengene først og fremmest flytter poster i et regneark, forbliver Adriaterhavs-Balkan-korridoren tynd.

Polen viser begge sider af regnestykket. Warszawa brugte omkring 4,48 % af BNP på forsvar i 2025 og er dermed Europas største forsvarsbruger målt som andel af økonomien (Euronews). Men Polens finanspolitiske råd har advaret om, at forsvarsbehovene efter 2028 skal afstemmes med budgetstabilitet (Rzeczpospolita), og landets rigsrevision har anfægtet, hvordan regeringen klassificerer militære forskudsbetalinger i budgettet (Bankier). Høje udgifter giver ikke automatisk høj kampkraft. Store leverancer strækker sig gennem årtiet, og omkring 40 % af Europas udgifter til materiel går angiveligt til leverandører uden for EU (Euronews).

Planen mangler

Rutte har krævet "klare, konkrete og troværdige planer" fra de allierede og dermed signaleret, at topmødeløfter ikke er nok (NATO). Kroatien har endnu ikke offentliggjort en sådan plan. Der er ingen år-for-år-sti for udgifterne, ingen fordeling mellem egentligt forsvar og modstandskraft, ingen indkøbsliste med leveringsdatoer og intet kort over, hvilke industrier der står til at vinde kontrakterne. Løftet giver Kroatien politisk kredit før næste måneds NATO-topmøde, men kredit uden regneark holder sjældent længe.

Næste måneds topmøde vil vise, om løftet bliver omsat til luftforsvarsbatterier og korridorer for forstærkninger, eller om det ender som et regnskabsnummer, der ser forskelligt ud afhængigt af, hvem der læser det.