Cypern binder Tyrkiets handel til FN-forhandlinger

FN-diplomatiet leverer scenen. Men i Bruxelles ligger meget af det, Ankara vil have: en opgradering af toldunionen, lettere rejser til EU og tættere forsvarssamarbejde. Cypern forsøger at holde sagerne samlet, så Tyrkiet ikke kan presse Nicosia ved FN-bordet og samtidig hente europæiske indrømmelser i Bruxelles.

Den pakke Nicosia vil holde samlet

Cyperns styrke er først politisk, dernæst juridisk. Det Europæiske Råd fastslog i 2024, at EU’s samarbejde med Tyrkiet skal være “phased, proportionate and reversible”, altså gradvist, afmålt og muligt at rulle tilbage. Fremskridt blev samtidig koblet til Tyrkiets adfærd i Cypern-spørgsmålet i Rådets konklusioner og i Kommissionens og den højtstående repræsentants fælles papir.

Den formulering giver Nicosia plads til at argumentere for, at handel, rejser og forsvar ikke bør behandles som adskilte tekniske sager. Cypern vil have EU-lederne til at se dem som én Tyrkiet-pakke, hvor prisen også omfatter Cypern.

Toldunionen er Cyperns svageste punkt. En opgradering kan bevæge sig gennem EU’s handelspolitik og den almindelige procedure for internationale aftaler, hvor ét medlemsland ikke automatisk styrer hele sagen (EU’s handelsregler · aftaleproceduren).

Visumfri rejse giver Nicosia samme problem. Kommissionens køreplansvurdering handler om, hvorvidt Tyrkiet opfylder EU’s betingelser, ikke om en særlig cypriotisk lås. Cypern kan hæve den politiske pris, men landet kan ikke alene skrive ruten om.

Forsvar giver Nicosia et fastere greb. SAFE, EU’s låneordning til forsvarsindkøb, blev bygget på et nødretligt grundlag, og dens forordning indeholder ikke en Cypern-specifik spærring mod Tyrkiet (retsgrundlag). Men en bredere sikkerhedsaftale mellem EU og Tyrkiet vil formentlig skulle gennem udenrigspolitiske regler, hvor hovedstæderne normalt skal være enige. Her bliver Cypern langt sværere at køre udenom (afstemningsregel for udenrigspolitik).

Tyrkiet vil have Bruxelles uden Nicosia

Ankaras svar er at holde Cypern-diplomatiet centreret om FN og det gamle garantilandsformat, hvor Tyrkiet, Grækenland og Storbritannien stadig har formelle roller. Tyrkiske embedsmænd argumenterer for, at Europa ikke kan bygge en seriøs sikkerhedspolitik uden Tyrkiet, mens den tyrkisk-cypriotiske leder Tufan Erhurman siger, at EU bør støtte forhandlingerne udefra og ikke sidde med ved bordet (Türkiye Today · Cyprus Mail).

Grækenland bakker mest åbent op om den cypriotiske pakke. Kyriakos Mitsotakis har koblet Cypern til troværdigheden i de græsk-tyrkiske “rolige vande” og fremstillet senere Tyrkiets udelukkelse fra SAFE som en græsk succes (Greek PM · Euronews Greece). Athen bruger Cypern som test på, om Tyrkiet kan lægge pres på ét EU-land og samtidig få belønninger fra alle de andre.

Frankrig styrker Cypern gennem militær tilstedeværelse snarere end gennem åben kobling af sagerne. SOFA-aftalen mellem Frankrig og Cypern, en Status of Forces Agreement, der fastsætter regler for udenlandske tropper på et andet lands territorium, giver øen en tydeligere rolle i franske øvelser, logistik og missioner (La Croix · Euronews France). Det gør Cypern til mere end en klager; øen bliver en brugbar platform.

Andre hovedstæder ønsker en løsere handel. Berlin støtter en kontrolleret tilnærmelse til Ankara, og udenrigsminister Johann Wadephul har bakket op om yderligere bevægelse i udtalelser gengivet af Deutschland.de. Italien har forsvarsindustrielle grunde til at undgå en permanent udelukkelse, efter Leonardo og Baykar har etableret et joint venture for ubemandede teknologier. Spanien har også handelsmæssige grunde; landets økonomiministerium fremhævede toldunionens rolle i forbindelse med spansk-tyrkiske økonomiske aftaler.

Testen i Bruxelles

Cypern og Grækenland vil have Tyrkiet til at betale en politisk pris, før EU-sagerne bevæger sig. Frankrig lægger sikkerhedspolitisk vægt bag. Tyskland, Italien og Spanien vil have manøvrerum til at engagere Ankara uden at give Nicosia håndbremse på alt.

Den splittelse rækker ud over Cypern. Hvis hovedstæderne sender handel, visum og forsvar ned ad deres almindelige spor, bliver Nicosias løftestang mindre. Hvis Tyrkiet derimod får brug for en skræddersyet EU-Tyrkiet-aftale, bliver Cypern sværere at ignorere. Næste test er, om Ankara vurderer, at bevægelse ved FN-bordet koster mindre end forsinkelse i Bruxelles.