Cypern-kabel afventer græsk varsel

Et sted mellem Kreta og Cypern ligger et opmålingsskib og venter. Det mangler den græske navigationsmeddelelse, der giver lov til at sejle ind i området. Uden den bliver Europas mest ambitiøse undersøiske elprojekt stående dér, hvor det i praksis har stået i to år: som en plan, der når til vandkanten og derefter rammer en uløst strid om suverænitet.

Kablet, hullet og skibet der ikke kan sejle

Great Sea Interconnector, GSI, skal forbinde Cypern med det europæiske elnet. Cypern er i dag det eneste EU-land uden en elforbindelse til resten af Europa, og det gør øens strømforsyning dyrere og mere sårbar. Planen er et kabel på 1.208 km fra Kreta til Cypern, flere steder på næsten 3.000 meters dybde, til en anslået pris på 1,9 mia. euro (Enerdata). EU-Kommissionen har udpeget projektet som et fælleseuropæisk infrastrukturprojekt og afsat knap 658 mio. euro fra Connecting Europe Facility, EU’s pulje til grænseoverskridende infrastruktur (Euronews, Cyprus Mail).

Omkring 60 % af havbunden er kortlagt. De sidste 40 % ligger i farvand, som både Grækenland og Tyrkiet gør krav på (Greek News Agenda). Det er dér, projektet hænger fast. I juli 2024 sejlede et italienskflaget opmålingsskib ind i korridoren syd for Kasos og Karpathos. Tyrkiet sendte krigsskibe, og skibet standsede. Siden er kortlægningen ikke kommet videre (DW).

Frankrig købte en andel, ikke en garanti

Den 5. august købte den franske infrastrukturfond Meridiam aktiemajoriteten i projektselskabet. Den græske netoperatør IPTO beholder det tekniske ansvar for anlægsarbejdet (Prime Minister of Greece). En særskilt aftale mellem IPTO og den franske kabelproducent Nexans, som allerede har en kabelkontrakt på omkring 1,43 mia. euro, dækker de havbundsundersøgelser, der skal gennemføres, før selve kablet kan lægges (Energynews.pro, Powergame).

Frankrig har dermed kapital, industrikontrakter og diplomatisk prestige bundet op på projektet. Ifølge flere medier har den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis, Cyperns præsident Nikos Christodoulides og Frankrigs præsident Emmanuel Macron drøftet, hvordan navigationsmeddelelsen kan fremskyndes, når de operationelle beslutninger er klar (Cyprus Mail). Græske medier har spekuleret i en fransk flådeeskorte, men Paris, Athen og Nicosia har ikke bekræftet det (RUA). Franske penge gør det politisk dyrere at blokere projektet. De giver ikke i sig selv Grækenland fri bane til at sende skibet af sted (Kathimerini).

Ankara har ikke ændret linje. Tyrkiske embedsmænd siger, at arbejde på havbunden i områder, som Tyrkiet gør krav på, kræver tyrkisk tilladelse (Hürriyet). Den juridiske strid er reel. Grækenland og Cypern henviser til FN’s havretskonvention, UNCLOS, som regulerer staters rettigheder til havområder, og argumenterer for, at øer skaber eksklusive økonomiske zoner. Tyrkiet har ikke tiltrådt UNCLOS og mener ikke, at øer kan afskære en fastlandskyst fra kontinentalsokkel, når kravene overlapper.

Efter tyrkisk læsning ligger farvandet mellem Kreta og Cypern i tyrkisk område. Efter græsk læsning mødes græske og cypriotiske zoner dér. Derfor er en havbundsundersøgelse ikke en teknisk detalje. Den er et skridt mod en kabelrute, som den ene part senere kan se som en bekræftelse af den andens havretlige krav. Tyrkiets indgriben i 2024 viste, at Ankara betragter tilladelsen til opmåling som den praktiske grænse (Daily Sabah).

Cypern betaler mest og ser mindst

Cypern står til at bære 63 % af kabeludgiften, omkring 786 mio. euro, netop fordi landet er EU’s sidste isolerede elmarked (Euronews). Af de 251 mio. euro, som IPTO siger allerede er brugt, har Cyperns energiregulator kun vurderet 32 % som udgifter, der kan opkræves hos forbrugerne (ProtoThema). Oppositionslederen Stefanos Stefanou har bedt finansministeren forklare, hvordan Meridiams indtræden påvirker den samlede pris, projektets holdbarhed og regningen for forbrugerne. Det er et rimeligt spørgsmål. Cypriotiske skatteydere og elkunder finansierer et kabel, hvis næste fysiske skridt afhænger af en konfrontation, de ikke kontrollerer.

ENTSO-E, som koordinerer Europas elnetoperatører, bekræftede i april, at GSI er den eneste anerkendte elforbindelse for Cypern. Organisationen afviste at behandle alternativer via Tyrkiet eller det nordlige Cypern (ENTSO-E). EU-Kommissionen kalder sin støtte »krystalklar«. Den navigationsmeddelelse, som kan teste klarheden, ventes omkring oktober.

Bruxelles har brugt næsten 658 mio. euro på at udpege, støtte og planlægge et kabel, hvis næste skridt kræver, at et opmålingsskib sejler ind i farvand, hvor et ikke-EU-land sendte krigsskibe for to år siden. Indtil nu har Kommissionen behandlet GSI som et energiprojekt. Den næste navigationsmeddelelse vil vise, om den også er parat til at behandle det som et suverænitetsproblem.