Cypern-kabel venter på én NAVTEX

Der er endnu ikke udsendt nogen maritim meddelelse om havbundsundersøgelser langs ruten for Great Sea Interconnector mellem Kreta og Cypern. En NAVTEX, altså den radiomeddelelse der advarer skibsfarten om arbejde i et afgrænset havområde, skal angive koordinater, fartøjer og datoer. Ingen er offentliggjort. Græske og cypriotiske embedsmænd ville i begyndelsen af august hverken bekræfte eller afvise, at en sådan meddelelse var på vej (Cyprus Mail). Fra græsk side lyder det, at Athen vil koordinere med Frankrig. Der er stadig ikke fremlagt noget dokument (Enikos).

Den manglende meddelelse er blevet den praktiske prøve på, om Great Sea Interconnector, et EU-støttet undersøisk elkabel mellem Grækenland, Cypern og på sigt Israel, kan omsætte politisk opbakning til byggearbejde. EU har afsat næsten 658 mio. euro i tilskud (CINEA). Franske Meridiam ejer nu 66 % af projektselskabet, mens den græske netoperatør ADMIE beholder 34 % (Enerdata). Men penge og ejere sender ikke i sig selv et survey-skib på havet.

40 % af havbunden er stadig ikke kortlagt

Før kablet kan lægges, skal fartøjer kortlægge omkring 898 km havbund med dybder, terræn og mulige risici. Kablet skal føre højspændt jævnstrøm, HVDC, som bruges på lange undersøiske strækninger, fordi energitabet er lavere end ved vekselstrøm (EU Global Gateway). De dybeste dele af ruten ligger omkring 3.000 meter under havoverfladen (HVDC World).

Omkring 60 % af undersøgelserne er gennemført. De resterende 40 % ligger i farvandet syd for Kasos og sydøst for Kreta, hvor arbejdet blev standset efter en episode i 2024 med tyrkisk pres (Ekathimerini). Selv hvis et fartøj bliver chartret i september, kan resten af undersøgelserne tage 18 til 24 måneder og dermed skubbe kortlægningsfasen frem mod 2028 (Kathimerini). Først derefter følger selve kabellægningen. Det omstridte område overlapper farvande, hvor Tyrkiet for nylig har erklæret marineparker. Athen afviser, at det har retsvirkning for græske suveræne rettigheder (Greek MFA).

Tre ting mangler stadig

Projektet har stærke sponsorer. Alligevel mangler tre afgørende skridt. EU-Kommissionen har ikke modtaget en fusionsanmeldelse for Meridiam-aftalen, og Bruxelles har derfor endnu ikke vurderet, om ejerskiftet rejser konkurrenceretlige problemer (CNA). Cypern afventer Den Europæiske Investeringsbanks due diligence, før staten binder offentlige midler. Og der er ikke truffet en endelig investeringsbeslutning, altså det punkt hvor ejerne forpligter kapitalen, og entreprisekontrakterne underskrives. Kabelproducenten Nexans sagde i januar, at selskabet fortsat står bag projektet, men at ændrede tidsplaner vil påvirke leveringsdatoerne (Nexans).

Hvem betaler, hvis regningen vokser

Ifølge Phileleftheros ventes Grækenland-Cypern-strækningen at koste omkring 1,9 mia. euro. Efter EU-tilskuddet fordeles regningen med 63 % til Cypern og 37 % til Grækenland. Cypern, EU’s mest elektrisk isolerede medlemsland, får med kablet en reserveforbindelse og adgang til billigere elproduktion. Nicosia har gjort 25 mio. euro i årlige betalinger, i alt 125 mio. euro over fem år, afhængige af NAVTEX’en som tegn på konkret fremdrift (Capital).

Om de cypriotiske elregninger stiger, afhænger af den regulatoriske behandling. Regulatoren afgør, hvilke projektomkostninger der kan sendes videre til forbrugerne gennem tarifferne, og hvilke der bliver hos projektselskabet eller staten. Andreas Poullikkas, tidligere chef for energiregulatoren, argumenterer for, at EU-reglerne først fratrækker tilskud og markedsindtægter, så kablet ikke automatisk behøver at gøre strømmen dyrere (Cyprus Mail). Men af de omkring 251 mio. euro, som ADMIE siger allerede er brugt, har Cyperns regulator kun anerkendt 32 % som omkostninger, der kan dækkes via elregningen (Politis). Cypern accepterer altså ikke ADMIE’s regnskab uden videre. Det er ikke offentliggjort, hvem der skal bære merudgifter fra dybvandsteknik, sikkerhedseskorter eller nye forsinkelser.

Great Sea Interconnector står mere solidt end for seks måneder siden. Projektet har navngivne ejere, EU-penge og en kabelleverandør. Det mangler stadig den samlede pakke af tilladelser og risikoafdækning, der skal til for at sende survey-fartøjer tilbage i omstridt farvand.