Cypern nærmer sig Schengen

Den grønne linje skærer gennem Cypern som et politisk sår, ingen EU-forordning har kunnet lukke. Syd for linjen regerer Republikken Cypern som fuldt EU-medlem. Nord for den har tyrkiske styrker kontrolleret territorium siden 1974, og EU-retten er formelt sat ud af kraft. Midt imellem ligger det spørgsmål, ingen tidligere Schengen-kandidat har skullet besvare: Hvordan driver man Europas pasfri zone på en delt ø?

EU-Kommissionen har ifølge flere medier vurderet, at Cypern teknisk er klar til Schengen, området hvor rutinemæssig grænsekontrol mellem deltagende lande er afskaffet (Kathimerini Cyprus, Kibris Postasi). Vurderingen blev fremlagt for Schengen-udvalget 26. juni 2026. Præsident Nikos Christodoulides har desuden drøftet sagen med Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i Paris (Euronews Greece). Det betyder, at Cypern kan gå videre til den beslutning, som regeringerne stadig selv kontrollerer.

Den afgørende port står i Rådet

Cypern blev medlem af EU i 2004 og har indført euroen, men landet står fortsat uden for Schengen. Tiltrædelsestraktaten fastslår, at Schengen-reglerne først gælder efter en enstemmig beslutning i Rådet. Det vil sige, at alle deltagende regeringer skal sige ja (Official Journal 2003 accession act, Council of the EU). Kommissionen kan undersøge, vurdere og anbefale. Den kan ikke lukke landet ind (Cyprus Mail).

Rumænien og Bulgarien viser, hvorfor den forskel betyder noget. Kommissionen erklærede i 2022 begge lande teknisk klar til Schengen (European Commission). I december samme år nedlagde Østrig veto med henvisning til migrationspres, ikke til konkrete tekniske mangler i de to lande (Reuters). Først i januar 2025 blev kontrollen ved landgrænserne ophævet fuldt ud (Council). Ét indenrigsministerium kunne i praksis holde sagen fast i flere år. Enstemmighed giver den slags magt.

Der er i øjeblikket ingen offentlig dokumentation for en konkret vetotrussel mod Cypern. Men sagen om Rumænien og Bulgarien fastlagde mønstret: Når Schengen-udvidelse når Rådet, bliver beslutningen politisk, og en ren teknisk godkendelse afgør den ikke alene. Anonyme diplomater fra Schengen-lande udtrykte skepsis før den positive vurdering. En af dem sagde til Cyprus Mail, at der ikke fandtes nogen "seriøs måde", hvorpå Cypern kunne blive medlem. Den udtalelse kom før den rapporterede vurdering og kan ikke læses som aktuel modstand i Rådet. Men den siger noget om temperaturen.

Et kontrolpunkt, der ikke må blive en grænse

Cypern adskiller sig fra alle tidligere Schengen-kandidater, fordi øen er delt. Protokol 10 i tiltrædelsestraktaten suspenderer EU-retten i de områder, som Republikken Cypern ikke kontrollerer (EUR-Lex). Forordningen om den grønne linje regulerer personers og varers bevægelse gennem bufferzonen, men slår samtidig fast, at linjen ikke er en ydre EU-grænse (Green Line Regulation).

Schengen bygger på en sikkerhedshandel: Landene fjerner den indre grænsekontrol, fordi de stoler på hinandens ydre grænser, visumsystemer og politisamarbejde (DG HOME). Cyperns problem handler derfor om mere end bemanding ved kontrolposter. Schengen kræver et juridisk klart kontrolpunkt. Cypern kræver, at det kontrolpunkt ikke bliver opfattet som anerkendelse af en grænse, for det ville politisk fastlåse øens deling. EU’s evaluatorer har ifølge medier vurderet, at de nuværende kontroller ved den grønne linje er tilstrækkelige, men samtidig efterlyst mere fuldstændig juridisk klarhed under Protokol 10 (Euronews Greece, Kathimerini Cyprus).

En anden komplikation ligger i de britiske suveræne baseområder på øen. Det er britisk kontrollerede områder, hvor britiske styrker håndterer kontrolposter mod territorium under Republikken Cyperns kontrol. Evaluatorerne har ifølge Kathimerini Cyprus efterlyst stærkere samarbejde ved disse kontrolposter (Kathimerini Cyprus), fordi et hul i omkredsen af en ikke-EU-militærzone også bliver et hul i Schengens sikkerhedskæde.

Kommissæren for indre anliggender, Magnus Brunner, sagde i januar, at Kommissionen "fuldt ud støttede" Cyperns optagelse i Schengen, og at landets "særlige situation" ville blive håndteret, samtidig med at sikkerhedsstandarderne blev fastholdt (Cyprus Mail, Sigmalive). Selve evalueringsrapporten, der angiveligt er på 60 sider, er ikke offentliggjort.

Cypern ser ud til at have vundet den tekniske diskussion. Den politiske er ikke vundet. Den går gennem en enstemmig afstemning i Rådet for Retlige og Indre Anliggender, hvor de deltagende landes indenrigsministre træffer beslutningen, og gennem et juridisk konstruktionsproblem ved den grønne linje, som ingen EU-institution fuldt ud har løst. Kommissionen skylder en offentlig vurdering. Rådet skylder en tidsplan. Og Cypern skal besvare det spørgsmål, øens geografi selv stiller: Hvordan garanterer man Schengen-sikkerhed på en ø, hvor den linje, man kontrollerer, netop er den linje, man ikke kan kalde en grænse?