Cypern hænger på 63% af kabelregningen

En tværpolitisk gruppe amerikanske kongresmedlemmer har bedt udenrigsminister Marco Rubio og DFC-chef Ben Black om at prioritere Great Sea Interconnector, det planlagte undersøiske elkabel mellem Grækenland, Cypern og Israel (Schneider House, Protothema). Washington har givet projektet politisk medvind. Det har ikke givet penge, lånegaranti eller byggetilladelse. Fra nu af handler de afgørende spørgsmål om, hvem der betaler, før der løber strøm gennem kablet. De spørgsmål er stadig åbne.

Projektet mangler ikke politiske venner. Bruxelles har udpeget det som et prioriteret grænseoverskridende projekt og afsat omkring 657 mio. euro i tilskud (CINEA, EUR-Lex). Den franske infrastrukturfond Meridiam skrev 5. august under på en majoritetspost på 66 % (Greek Prime Minister). Den græske netoperatør ADMIE, der beholder 34 % og den tekniske ledelse, indsendte 13. august investeringsansøgningen for Cypern-Israel-delen til regulatorerne (ADMIE). Som vi skrev i sidste uge, satte den ansøgning gang i den godkendelsesproces, der skal være på plads før en endelig investeringsbeslutning. Det, projektet mangler, er ikke opbakning. Det mangler et klart svar på, hvad elforbrugerne skal betale.

Hvorfor kablet giver økonomisk mening

Cypern er et af de sidste EU-lande uden fysisk forbindelse til et nabolands elnet. Den isolation betyder, at øen selv skal håndtere alle strømafbrydelser og alle spidsbelastninger. Det gør reservekapacitet dyrere og begrænser, hvor meget sol- og vindenergi systemet kan optage. Kablet skal først forbinde Cypern med Grækenland og siden med Israel. Den planlagte kapacitet er 1.000 MW over cirka 1.200 km (ADMIE, OT). Cypern vil kunne importere billigere strøm, når den lokale forsyning er presset, og eksportere overskydende vedvarende energi. Værdien bliver tydeligere efter 2029, hvor øen kan miste en stor del af sin konventionelle elproduktion (Cyprus Mail).

Den økonomiske logik holder. Problemet ligger i alt det, der skal ske mellem regnearket og den færdige forbindelse.

Regningen kommer før strømmen

Den hårdeste konflikt handler om omkostningsdækning: Hvem betaler for at bygge kablet, og hvor stor en del ender på elregningen? For Grækenland-Cypern-delen fordeles omkostningerne med 63 % til Cypern og 37 % til Grækenland. Dermed bærer cypriotiske forbrugere størstedelen af den regulerede byrde. Cyperns energiregulator, CERA, holder igen. Af de 251 mio. euro, som ADMIE siger allerede er brugt, har CERA kun anerkendt 32 % som udgifter, der kan dækkes gennem nettariffer (Protothema, Politis). Sagt ligeud nægter CERA at lade ADMIE sende hovedparten af de krævede udgifter videre til forbrugerne. Nicosia siger samtidig, at staten ikke vil betale mere end den mellemstatslige aftale på 125 mio. euro, før kablet faktisk er i drift (Capital.gr).

De private investorer er ifølge medier blevet stillet en tilladt forrentning på 8,3 % plus en præmie på 3,7 % i udsigt, låst fast i 17 år (Kathimerini, Les Echos). De afkast skal i sidste ende finansieres gennem de samme nettariffer på elbrugerne. Lavere elregninger følger derfor ikke automatisk med kablet. Det afhænger af, om regulatorerne fastsætter omkostningsdækningen sådan, at gevinsten fra billigere importstrøm stadig når frem til husholdningerne.

Finansieringen er heller ikke låst. Cyperns energiminister, Michael Damianos, kaldte Meridiams indtræden en tillidserklæring, men sagde, at eventuel statslig kapitaldeltagelse afventer Den Europæiske Investeringsbanks due diligence (Marine Cyprus, Sigmalive). Flere dage efter Meridiams underskrift er købsprisen, kapitaltilsagnet og fordelingen af budgetoverskridelser stadig ikke offentliggjort. De cypriotiske oppositionspartier AKEL og DISY kræver indsigt, før Cypern påtager sig flere forpligtelser (PafosNet, Philenews). Aftalen er heller ikke formelt anmeldt til EU-Kommissionen med henblik på fusionskontrol (CNA).

Byggeparatheden rummer en særskilt risiko. Nexans har en kabelkontrakt, der ifølge medier er omkring 1,43 mia. euro værd plus moms. Der er allerede betalt 251,4 mio. euro, og 160 km kabel var produceret ved udgangen af 2024, men der er stadig ikke givet fuld ordre til at gå videre (Capital.gr). Havbundsundersøgelserne er endnu ikke genoptaget, og meldinger om en maritim tilladelse til arbejdet er ikke bekræftet (Cyprus Mail). Den Europæiske Revisionsret har advaret om, at grænseoverskridende elprojekter ofte bliver forsinket (European Court of Auditors). Risikoen er konkret: Forbrugerne kan begynde at betale nettariffer for anlægsudgifter, før kablet leverer billigere eller mere sikker strøm.

Det amerikanske kongresbrev nævner DFC, USA’s udviklingsfinansieringsagentur. Men der er ikke offentliggjort nogen bestyrelsesbeslutning, finansieringsaftale eller due diligence-proces fra DFC (Schneider House). Opbakningen er reel. Pengene er det ikke.

Hvem vinder, hvem taber

Hvis kablet fungerer efter planen, får cypriotiske elforbrugere bedre forsyningssikkerhed og adgang til import. Grækenland bliver EU-broen for strømstrømme i det østlige Middelhav. Meridiam og fondens investorer får et reguleret infrastrukturanlæg med garanteret afkast i næsten to årtier. Koalitionen bag GSI er nu bredere end nogensinde: Athen, Nicosia, Bruxelles, Paris, Washington, ADMIE, Meridiam og Nexans. Den manglende part er den, der afgør, om projektet bliver infrastruktur eller en lang regningsstrid: regulatorerne, som skal godkende, hvad forbrugerne faktisk skal betale.