Cypern risikerer EU-millioner

Cyperns parlament har ifølge lokale medier frem til 9. juli til at vedtage en lov om en ny statsstøttet långiver til små virksomheder. Regeringen fremlagde det 60 sider lange lovforslag 25. juni, få dage før sommerpausen. Hvis fristen glipper, risikerer Cypern at miste anslået 50-69 mio. euro fra EU’s genopretningsfond, selv om intet officielt dokument fra Kommissionen bekræfter det præcise beløb.

Parlamentet står derfor med et valg, som ingen lovgiver burde bryde sig om: at hastebehandle reglerne for offentlig långivning eller se EU-penge forsvinde.

Bruxelles betaler først efter levering

Presset skyldes måden, EU’s genopretningspenge er skruet sammen på. Genopretnings- og resiliensfaciliteten, RRF, er EU’s fælles lånefinansierede fond efter pandemien på 723 mia. euro. Den refunderer ikke bare udgifter. Den udbetaler penge, når et land kan dokumentere, at det har gennemført de reformer, det selv har aftalt med EU (EUR-Lex, forordning 2021/241).

Hver national plan består af milepæle, for eksempel en vedtaget lov eller en ny myndighed, og mål, som kan måles i praksis, for eksempel renoverede bygninger eller virksomheder med adgang til støtte. Et land sender en betalingsanmodning, Kommissionen kontrollerer, og pengene bliver først udbetalt, når betingelserne er opfyldt. Den Europæiske Revisionsret har advaret om, at svag dokumentation eller forsinkede milepæle kan bremse hele udbetalingsrater, og fondens slutdato nærmer sig.

Cyperns milepæl er at oprette Cyprus Business Development Organisation, forkortet KOAE.

En långiver til virksomheder, bankerne siger nej til

KOAE skal placeres under Finansministeriet og have 60 mio. euro i kapital. Organisationen skal tilbyde direkte lån, garantier, medfinansiering og rådgivning til små og mellemstore virksomheder, iværksættere og selvstændige (SigmaLive). Målgruppen er virksomheder, som ikke kan få almindelig bankkredit, fordi de mangler sikkerhed, har kort historik eller vurderes for risikable af kommercielle långivere.

KOAE skal ikke tage imod indlån. Finansministeriet fremstiller derfor modellen som et supplement til de private banker, ikke som en konkurrent. Det kan være rigtigt for rådgivningen. Men hvis KOAE giver garantier eller subsidierede lån i dele af markedet, hvor bankerne også opererer, vil der uundgåeligt komme et vist konkurrencepres.

Hvis loven bliver vedtaget, og KOAE fungerer efter hensigten, er vinderne de små virksomheder, der i dag står uden finansiering. Staten får et permanent kreditværktøj og beskytter sin EU-tildeling. Hvis lovforslaget går i stå, mister de samme virksomheder den støtte, de var stillet i udsigt. Cypriotiske skatteydere kan i sidste ende blive nødt til at erstatte tilskud, som EU skulle have dækket, eller programmet må skæres ned.

Det demokratiske problem er, at et offentligt organ, der skal fordele kredit, netop kræver den kontrol, som fristen gør vanskelig: klare kriterier for, hvem der kan få støtte, værn mod politisk indblanding og dokumentation for, at lånene faktisk når de virksomheder, bankerne har afvist. Formanden for finansudvalget, Christiana Erotokritou, sagde det uden omsvøb: Ministeriet fremlagde lovforslaget så sent, at almindelig parlamentarisk kontrol kan koste republikken millioner.

Ikke kun Cypern

Cypern står ikke alene med problemet. Rumæniens fungerende premierminister har indkaldt parlamentet til en ekstraordinær samling for at vedtage forsinkede RRF-love, hvor 3,5 mia. euro er på spil. Mønstret går igen i flere medlemslande: Regeringer lovede reformer for at få adgang til EU’s fælles låntagning, og nu skal parlamenterne levere under tidspres.

Stramheden er ikke tilfældig. Tyskland, som ønsker at skære 400 mia. euro af EU’s næste budget, vil kun støtte fremtidige fælles EU-udgifter, hvis Berlin kan pege på dokumentation for, at landene faktisk leverer det, de har lovet. Forsinkede milepæle koster derfor ikke kun Cypern penge nu. De svækker også argumentet for en tilsvarende fond næste gang.

Tre forhold er stadig uklare og afgørende. Om milepælen kun kræver, at loven bliver vedtaget, eller også at KOAE er operationel. Hvor stort beløbet reelt er, når lokale medier angiver spændet fra 50 mio. til 69 mio. euro. Og om en overskredet frist betyder, at pengene er tabt permanent, eller at udbetalingen blot bliver forsinket. Rumæniens erfaring peger mere på suspension end på annullering.

En vedtaget lov kan åbne den første port. Om KOAE faktisk når de virksomheder, den er sat i verden for at hjælpe, er et længere spørgsmål, som ingen hasteafstemning i parlamentet kan besvare.