Cypern kan få kabelregning

ADMIE, Grækenlands operatør af eltransmissionsnettet, har bedt energitilsynene i Cypern og Israel om at begynde behandlingen af, hvordan anlægsudgifterne til den cypriotisk-israelske del af Great Sea Interconnector skal fordeles mellem landenes elforbrugere (ADMIE, Cyprus Mail). Det planlagte søkabel skal forbinde Grækenland, Cypern og Israel i én elektricitetsforbindelse. Dermed flytter projektet sig fra politisk opbakning til det mere følsomme spørgsmål: Hvem skal betale over elregningen, og hvor meget?

Der er hverken tale om byggestart eller en endelig finansieringsaftale. Tilsynsmyndighederne bliver bedt om at afgøre, hvordan regningen skal deles, og hvor stor en del der må hentes hjem via eltariffer, altså de afgifter per kilowatt-time, som forbrugerne allerede betaler (Euronews Greece). Det lyder teknisk, men det er her, projektet enten bliver bankbart eller går i stå. Uden en tarifbeslutning har långivere ingen sikkerhed for, at de får pengene tilbage. Med en beslutning bliver de fremtidige indtægter tilstrækkeligt forudsigelige til at kunne tiltrække finansiering.

Hvorfor tarifbeslutningen betyder mere end selve kablet

Mekanismen er enkel. Tilsynsmyndighederne i hvert land godkender en fordelingsnøgle for omkostningerne. Den afgør, hvor meget hvert lands netselskab over tid kan opkræve hos forbrugerne. De garanterede fremtidige betalinger er det, banker og investorer ser på, før de låner milliarder ud til anlægsarbejdet. Hvis fordelingen er uklar, eller hvis ét land siger nej, stopper projektet uanset antallet af politiske støtteerklæringer.

Den cypriotisk-israelske del skal kunne transportere 1.000 MW over cirka 324 km søkabel på meget dybt vand. Det er ikke en detalje, for dybhavskabler er langt dyrere at undersøge, lægge og reparere (Kathimerini Greece). Den bredere græsk-cypriotiske del strækker sig over omkring 1.208 km og ventes at koste cirka 1,9 mia. euro. Omkring 657 mio. euro dækkes af EU-medfinansiering gennem Connecting Europe Facility, EU’s program for grænseoverskridende infrastruktur (Enerdata, CINEA).

ADMIE siger, at selskabets cost-benefit-analyse viser, at forbindelsen er rentabel "under alle undersøgte scenarier". Den fulde analyse er dog ikke offentliggjort. Hverken anlægsprisen for Cypern-Israel-delen, den foreslåede fordelingsprocent eller et skøn over effekten på forbrugernes elregninger er lagt frem (Philenews).

Cypern vinder mest og løber den største risiko

ADMIEs anmodning kom en uge efter, at den franske infrastrukturinvestor Meridiam overtog en ejerandel på 66 % i projektselskabet, mens ADMIE beholder 34 %. Aftalen tilfører privat kapital og en langsigtet investor med troværdighed, to ting projektet hidtil har manglet (EnergyNews).

I græsk presse blev indsendelsen tolket som fremdrift. I Cypern var reaktionen mere afventende. Energiminister Michalis Damianos sagde, at Cypern vil afvente Den Europæiske Investeringsbanks due diligence, før landet beslutter, om det vil deltage som aktionær eller acceptere konklusionerne om omkostningerne (Politis, Times of Israel). Oppositionspartiet AKEL kræver fuld åbenhed om vilkårene i Meridiam-aftalen og om konsekvenserne for forbrugerne, før der gives nye tilsagn (Kathimerini Cyprus).

Forsigtigheden har en konkret forklaring. Cypern er det eneste EU-land uden elforbindelse til et andet land. Øen producerer derfor al sin strøm selv, typisk med dyrt importeret brændsel. At bryde den isolation er kablets største løfte, men det giver også Cypern mest at vinde og dermed den svageste forhandlingsposition om prisen. Ifølge én opgørelse kan fordelingsnøglen for den græsk-cypriotiske del ende på 63 % til cypriotiske forbrugere og 37 % til græske, men tallet er ikke bekræftet af nogen af tilsynsmyndighederne (Serbia Energy). Hvis det holder, får cypriotiske husholdninger en reel tarifrisiko, hvis anlægsudgifterne løber op, eller billigere strøm kommer senere end beregnet.

Hvad der stadig er åbent

Projektet har nu to ting, det manglede for et år siden: en privat investor, der er villig til at skyde egenkapital ind, og en formel anmodning, som tvinger tilsynsmyndighederne til at svare skriftligt på omkostningsspørgsmålet. Det gør Great Sea Interconnector mere investerbar end tidligere. Det gør den ikke finansieret. Der er ingen offentlig redegørelse fra Meridiam om betalingsplan, regler for budgetoverskridelser eller betingelser for endelig lukning af aftalen (Marine Cyprus). Havbundsundersøgelserne er heller ikke afsluttet. Samtidig ligger Tyrkiets indvendinger i det østlige Middelhav stadig over ruterne for kabellægningen (Capital).

Den afgørende test bliver, om Cyperns tilsynsmyndigheder accepterer en fordelingsnøgle, hvor den største del lander hos landets egne forbrugere. Det tal vil før eller siden stå på elregningen.