Cypern-Libanon-kabel møder betalingstest

Cypern og Libanon er blevet enige om at undersøge et muligt undersøisk elkabel mellem de to lande. Verdensbanken støtter den indledende forundersøgelse, som skal afklare, om der er behov for strømmen, og om økonomien kan hænge sammen (CBN Cyprus, CNA). Der er ikke truffet beslutning om at bygge noget. Der er heller ikke tale om et finansieringstilsagn, en anlægsbeslutning eller en færdig teknisk plan (Cyprus Mail, SigmaLive).

Noget af dækningen har fremstillet projektet som en forbindelse mellem Beirut og Europas elnet. Det er for tidligt og teknisk misvisende. Cypern er stadig ikke elektrisk forbundet med det kontinentale Europa. Et kabel til Cypern forbinder Libanon med en ø. Ikke med resten af EU’s elsystem.

To ubyggede kabler, ikke ét

Libanon får kun adgang til det europæiske elsystem, hvis Cypern først bliver forbundet med Grækenland gennem et andet og større projekt: Great Sea Interconnector. På europæisk side drives det af IPTO/ADMIE, Grækenlands transmissionsselskab (Cyprus Mail, Politis). Græsk-sproget rapportering behandler da også projekterne som to forskellige forbindelser med forskellige tidsplaner og forskellig finansieringslogik (World Energy News).

Den kæde med to led er den afgørende tekniske pointe. Libanon-forbindelsen har en forundersøgelse. Cypern-Grækenland-forbindelsen er omfattet af EU-Kommissionens ramme for projekter af fælles interesse, hvor grænseoverskridende kabler ses som en del af opbygningen af det indre energimarked (European Commission). Ingen af forbindelserne er bygget.

Begge parter har brug for projektet, men af forskellige grunde

Cypern har et ø-elsystem, som hverken kan importere nødstrøm eller eksportere overskydende vedvarende energi. Landets energiminister har offentligt sagt, at jo flere elforbindelser Cypern får, desto bedre (CNA). For Cypern bliver sammenkobling bredt set som den strukturelle løsning på høje elpriser.

Libanons behov er mere akut. Verdensbanken beskriver landets elsektor som en central del af Libanons bredere økonomiske sammenbrud (World Bank). Det Internationale Energiagenturs landeprofil viser et energisystem, der er stærkt afhængigt af importerede olieprodukter og mangler en robust elforsyning (IEA). Et fungerende kabel kunne give Libanon mulighed for at importere strøm og mindske afhængigheden af dyre dieselgeneratorer.

Problemet er ikke kablet, men kreditværdigheden

Den svære del er ikke at lægge et kabel på havbunden. Den svære del er at sikre betalingen.

En undersøisk elforbindelse tjener penge, når den flytter strøm fra et billigere marked til et dyrere. Hvis den indtægt ikke dækker anlægsudgiften, skal andre betale: elforbrugere, skatteydere eller udviklingsbanker. EU-regler fastlægger, hvordan sådanne omkostninger kan fordeles og inddrives (EUR-Lex Regulation 2019/943, EUR-Lex Regulation 2022/869).

Ø-forbindelser kræver næsten altid betydelig offentlig støtte. Maltas andet kabel til Sicilien, som ifølge medier koster omkring 300 mio. euro, har fået 261 mio. euro fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (Gazzetta di Malta, Sliema News). Malta er dog et stabilt EU-land med fungerende systemer til afregning og opkrævning.

Libanon er ikke Malta. Enhver långiver skal kunne tro på, at importeret elektricitet kan faktureres, opkræves og afregnes over årtier. Libanons statslige elselskab har i årevis haft problemer netop dér (World Bank). Et dyrt kabel til en modpart, der ikke kan betale stabilt, er ikke bare et diplomatisk problem. Det er et anlægsprojekt, som kan blive bygget uden nogensinde at tjene nok til at forsvare regningen.

Det ved Verdensbanken udmærket. Bankens egen projektcyklus skelner mellem analytisk forberedelse, vurdering og egentlig finansieringsgodkendelse (World Bank Project Cycle). At finansiere en undersøgelse er ikke det samme som at finansiere et kabel.

Aftalen er reel. Påstanden om en forbindelse til Europas elnet er forhastet. Indtil Cypern faktisk når Grækenland, og Libanon kan sandsynliggøre, at landet kan betale for importeret strøm, er dette stadig en undersøgelse af en bro uden en bankbar vej på nogen af siderne.