Cyperns kabel til €3 milliarder mangler sikkerhedsnet

Cypern skal for første gang forbindes med Europas elnet gennem Great Sea Interconnector, en undersøisk elkabel. Men projektets økonomi hviler stadig på uafsluttede undersøgelser og et budget, som ingen myndighed har godkendt.

Den 8. september fik det cypriotiske parlament besked om, at den kendte pris på 1,9 mia. euro ikke længere er realistisk. Neofytos Chatzigeorgiou, medlem af bestyrelsen for Cyperns energitilsyn CERA, vurderede den sandsynlige slutpris til nærmere 3 mia. euro (Philenews).

Finansminister Makis Keravnos forklarede forskellen med, at de 1,9 mia. euro hovedsageligt dækker selve kablet. Forsikring, omformerstationer, energilagring og vedligeholdelse ligger i vidt omfang uden for det gamle overslag (InBusiness).

Hverken det gamle eller det nye beløb udgør et budget, som energitilsynet har godkendt. De undersøgelser, der skal fastlægge projektets samlede økonomi, er endnu ikke færdige.

Det er stadig uklart, hvem der skal betale

Projektets eneste sikre finansieringskilde er et EU-tilskud på omkring 657 mio. euro fra Connecting Europe Facility, EU's støtteordning for grænseoverskridende infrastruktur (EU-Kommissionen). Tilskuddet vokser ikke, blot fordi projektet bliver dyrere.

Resten skal finansieres af ejerne, långivere eller elkunderne. Den franske infrastrukturfond Meridiam ejer 66 pct. af projektselskabet, mens den græske netoperatør ADMIE ejer 34 pct. Den Europæiske Investeringsbank, EIB, er blevet bedt om at yde lånefinansiering, men banken har ifølge en talsperson endnu ikke truffet en beslutning (Euronews).

De udgifter, som tilsynsmyndighederne til sidst godkender, vil kunne opkræves gennem nettariffer. Det er den del af elregningen, som finansierer investeringer i elnettet.

Fordelingsnøglen lægger 63 pct. af anlægsudgifterne på Cypern og 37 pct. på Grækenland, mens driftsudgifterne deles ligeligt (Cyprus Mail). Keravnos sagde samtidig til parlamentet, at regeringen ikke var sikker på, at kablet ville føre til lavere elpriser (InBusiness).

Det afgørende hul findes i kontrakterne. Ingen ejeraftale, færdiggørelsesgaranti eller bestemmelse om budgetoverskridelser er blevet offentliggjort. Hvis prisen fortsætter op, viser intet offentligt dokument derfor, om regningen ender hos ejerne, entreprenørerne, de nationale regeringer eller elkunderne. Det er baggrunden for, at Cyperns regering foreløbig holder igen.

Kabelkontrakten slugte allerede størstedelen af det gamle budget

Forskellen mellem det gamle prisoverslag og den nye vurdering har en konkret forklaring. Kabelproducenten Nexans har den centrale kontrakt på omkring 1,43 mia. euro, skriver EnergyGame.

Holdes det beløb op mod det hidtidige samlede overslag på 1,9 mia. euro, er der kun 470 mio. euro tilbage til omformerstationer, anlæg på land, energilagring, forsikring og projektledelse.

Tidsplanen er også skredet. På EU-Kommissionens egen projektside står der fortsat, at byggeriet skulle begynde i 2023 og være afsluttet ved udgangen af 2026 (EU-Kommissionen). Chatzigeorgiou oplyste derimod parlamentet om, at kablet først vil være i drift fra 2031 (Philenews).

Forsinkelsen øger udgifterne. Hvor meget afhænger blandt andet af finansieringsvilkårene og kontrakternes opbygning, som ikke er offentliggjort.

Den strategiske gevinst er reel, men betaler ikke regningen

Cypern er det eneste EU-land, som ikke er forbundet med et nabolands elnet. Et fungerende kabel kan give adgang til billigere importeret strøm, når den lokale produktion er dyr. Det kan samtidig skabe et marked for øens overskydende solenergi. Den strategiske værdi er årsagen til, at EU har støttet projektet.

CERA's tidligere formand Andreas Poullikkas har påpeget, at fordelingen på 63–37 ikke automatisk giver en tilsvarende stigning på elregningerne. EU-tilskuddet og indtægterne fra handel mellem elmarkeder med forskellige priser vil reducere det beløb, som forbrugerne skal tilbagebetale (OT).

Mekanismen holder i princippet. Den faktiske lettelse afhænger dog af, hvor meget strøm der bliver handlet gennem kablet, og hvilke udgifter tilsynsmyndighederne tillader opkrævet hos forbrugerne. Ingen af delene er afklaret.

Keravnos har derfor sat en klar betingelse: Cypern vil ikke binde sig til den foreslåede egenkapitalinvestering på 100 mio. euro, før den opdaterede pris og konsekvenserne for statsbudgettet er fastlagt (Politis). Næste afgørende punkt bliver EIB's uafhængige vurdering, som ventes inden årets udgang (Cyprus Mail).

Cypern mangler fortsat både en efterprøvet samlet pris og en bindende aftale om, hvem der dækker budgetoverskridelser. Skønnet på 3 mia. euro er foreløbigt. Det forklarer samtidig, hvorfor regeringen ikke vil investere, før EIB, CERA og projektets ejere lægger svarene frem.