Cyperns kabelregning afventer græsk tilladelse

Et franskflaget undersøgelsesskib har ligget i Heraklion på Kreta siden 27. oktober og ventet på græsk tilladelse til at kortlægge havbunden (ANA-MPA). Det lå stadig i havn 1. november (To Vima). Opgaven er at kortlægge ruten for Great Sea Interconnector, et planlagt elkabel, der skal forbinde Cypern med Europas elnet. Cypern skal betale størstedelen af kablet, men hverken ruten eller prisen er fastlagt endnu.

Den tilladelse, skibet stadig mangler

Abeille Marengo har base på Kreta, men har ikke tilladelse til at arbejde. Den græske kystvagt indsendte 14. oktober en ansøgning om at få lov til at bruge et skib under udenlandsk flag til havundersøgelser (Hellenic Coast Guard). Der mangler endnu to skridt. Først skal et tværministerielt udvalg godkende undersøgelsen. Derefter skal Grækenland udsende en NAVTEX, et radiovarsel til skibsfarten om, at der foregår arbejde i et bestemt område på bestemte datoer.

Ventetiden er allerede lang. Ifølge Euro2day blev ansøgningen om undersøgelsen sendt 8. oktober, og der gik mere end tre uger uden et varsel. Nogle overskrifter omtaler allerede arbejdet som genoptaget, men artiklerne bag dem beskriver forberedelser.

Det afgørende stykke ligger ud for den lille græske ø Kasos. I juli 2024 indstillede et tidligere undersøgelsesskib, Ievoli Relume, arbejdet dér efter pres fra den tyrkiske flåde (Deutsche Welle). Kortlægningen af havbunden blev dermed ikke færdig i rutens mest politisk omstridte område.

Tyrkiet anerkender ikke de maritime rettigheder, som Grækenland og Cypern gør gældende for deres øer i farvandet (Deutsche Welle). Den 21. oktober sagde Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan, at Ankara ikke ville gøre indsigelse, hvis landet på forhånd fik skriftlig besked om aktiviteten og dens koordinater (Cyprus Mail). En sådan besked ville være et diplomatisk brev til Ankara. En NAVTEX er noget andet: et offentligt radiovarsel til al skibsfart. Der er ingen offentligt tilgængelige oplysninger om, at nogen af delene er sendt.

Selv en NAVTEX ville kun vise, at Grækenland har givet tilladelse, og at skibet agter at arbejde. Et skib inden for det varslede område ville ikke i sig selv bevise meget mere. Det afgørende belæg er en registrering af undersøgelsen eller en direkte bekræftelse fra dem, der udfører arbejdet, på at skibet har indsamlet data forbi det sted, hvor Ievoli Relume måtte standse.

Hvem betaler – og hvornår

Cypern har knyttet den planlagte udbetaling til varslingen. Energiminister Michalis Damianos sagde 19. oktober, at regeringen først ville indlede processen for en betaling på 25 mio. euro, når Grækenland udsender NAVTEX’en (CNA). Det er ikke nok, at skibet sejler ud fra Heraklion.

Udbetalingen bygger på en beslutning, som den cypriotiske energiregulator traf i 2024. Den giver mulighed for, at statsbudgettet dækker dokumenterede investeringsudgifter på op til 25 mio. euro om året fra 2025 til 2029, i alt 125 mio. euro (CERA). Formålet er at holde anlægsudgifterne væk fra elregningerne. Opfyldes betingelsen, bliver udgiften båret af cypriotiske skatteydere frem for elkunderne.

Den samlede regning afhænger af havbundskortlægningen. Cypern betaler 63 % af anlægsomkostningen for strækningen Kreta–Cypern, mens Grækenland betaler 37 % (SigmaLive). Her dækker anlægsomkostningerne over udgifterne til at bygge forbindelsen, før den kan transportere strøm.

Den 20. oktober sagde energiregulatorens formand, Polyvios Lemonaris, til parlamentet, at overslaget på 1,9 mia. euro formentlig ville blive overskredet. Han oplyste, at omkring 40 % af havundersøgelserne stadig manglede, og at en dyrere rute var mulig (Cyprus Mail). De endnu ikke kortlagte strækninger kommer til at afgøre både rute og pris, når et skib har bragt brugbare data tilbage. Projektet har fortsat ubesvarede spørgsmål om sin nye hovedinvestor (To Brief).

Hvad Cypern får for pengene

Cypern har ingen forbindelse til det europæiske elnet på kontinentet, og mængden af vedvarende strøm, landet måtte lade gå til spilde, steg kraftigt i 2025 (European Commission). Det kaldes nedregulering, når sol- og vindstrøm, der kunne være produceret, bliver koblet fra, fordi det lokale elnet ikke har plads til den. Kablet er konstrueret til at føre strøm begge veje. Cypern kan dermed eksportere overskydende strøm og importere strøm, når de lokale kraftværker ikke kan dække behovet (Deutsche Welle).

Lavere elregninger for husholdningerne er et særskilt argument. Energiregulatoren oplyste, at ingen havde indsendt en analyse af kablets markedsvirkning for den første strækning (SigmaLive). En sådan analyse skal vise, hvad kablet vil betyde for elpriserne.

Oplysningerne peger derfor på en enkel konklusion: Cypern bærer størstedelen af anlægsomkostningerne for den planlagte strækning, mens ruten og den endelige pris stadig er uafklaret. Energiregulatoren har ingen analyse af, hvad elkunderne vil få ud af forbindelsen. Det er ikke dermed sagt, at kablet er en dårlig investering. Cypern forpligter sig økonomisk, før landet har belæg for at vurdere projektet, og næste skridt, der kan ændre på det, afhænger af Grækenlands tværministerielle udvalg.