Cypern skærer EU-budgettet med 33 mia. euro

EU's langtidsbudget er gået fra positionering til egentlig pengeforhandling. Det første kompromisforslag viser skillelinjen klart: Skal EU fortsat bruge hovedparten af pengene på veje, landbrug og regional udvikling, som vælgerne kan se i hverdagen, eller flyttes milliarder over mod konkurrenceevne, forsvar og forskning? Svaret bestemmer investeringsrammen i 27 lande frem til 2034.

To lejre, ét budget

Den flerårige finansielle ramme, MFF, er EU's budgetloft. Den fastlægger, hvor meget Bruxelles må bruge på alt fra landbrugsstøtte til forskningsmidler over syv år. Den kommende ramme dækker 2028-2034, og EU-Kommissionen har foreslået en pakke på næsten 2 billioner euro. Alle regeringer skal sige ja, fordi EU-traktaten kræver enstemmighed i Rådet. Det betyder, at én hovedstad kan blokere hele aftalen (TEUF art. 312). Den vetoret gør MFF'en til EU's største byttehandel.

Cypern, der har EU-Rådets roterende formandskab og leder forhandlingerne, lagde de første konkrete tal på bordet 11. juni. Forslaget skærer omkring 2 % af Kommissionens plan, svarende til cirka 32,8 mia. euro (EUNews, Reuters via ThePrint). Besparelsen er selektiv. Samhørighedspolitikken, EU's vigtigste redskab til investeringer i fattigere regioner, hæves fra omkring 404,9 mia. euro til 410,1 mia. euro. Direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik, CAP, stiger fra cirka 259,2 mia. euro til 261 mia. euro (EUalive, Democrata). På papiret ligner det beskyttelse. Fordelt over syv år med inflation er det reelt en beskæring: Tallet stiger, men pengene rækker kortere.

Den europæiske konkurrenceevnefond, som skal mindske Europas innovationsgab til USA og Kina, falder ifølge oplysningerne fra omkring 398 mia. euro til 383 mia. euro. Også forskning og forsvar står til nedskæringer (Europaportalen).

Gårsdagens prioriteringer eller morgendagens?

Reaktionerne fulgte de velkendte linjer. Seksten medlemslande, anført af Spanien, Italien, Polen og Grækenland, har underskrevet en fælles erklæring til forsvar for samhørighed, landbrug og fiskeri som traktatforankrede politikområder. De kalder dem EU's "mest synlige politikker" for borgerne og argumenterer for, at de allerede i Kommissionens oprindelige forslag rammes af reale nedskæringer (Spaniens udenrigsministerium). Portugal gik længere og hilste det cypriotiske forslag velkommen som "ærligt talt bedre", fordi landets nationale ramme, den garanterede del af EU-midlerne øremærket Lissabon, kan stige med omkring 1,6 mia. euro i forhold til Kommissionens udkast (Observador, ECO).

På den anden side kaldte den nederlandske finansminister Eelco Heinen kompromiset for en "no-go box", der finansierer "gårsdagens prioriteringer" frem for "morgendagens udfordringer" (ANP). Tyskland afviste forslaget som et utilstrækkeligt grundlag for forhandling, fordi landet betaler mere til EU-budgettet, end det får retur, og ønsker strammere udgifter (Spiegel). Sverige kritiserede, at landbruget blev skærmet, mens konkurrenceevne og forsvar blev presset. Luxembourgs udenrigsminister Xavier Bettel sammenlignede forhandlingsklimaet med et marked i Marrakesh (RMF24).

Hvem styrer pengene

Den mere stille konflikt handler om styring. EU-Kommissionen vil samle flere eksisterende fonde i én national og regional partnerskabsplan for hvert land med milepæle og resultatmål efter forbillede fra genopretningsfaciliteten efter pandemien. Tilhængere kalder det forenkling. Kritikere kalder det centralisering.

Organisationer for lokale og regionale myndigheder advarer om, at reformen kan flytte magt fra regionerne til de nationale hovedstæder. CEMR, der repræsenterer lokale myndigheder, anslår, at samhørighed kan falde til omkring en femtedel af EU's samlede budget mod næsten en tredjedel i dag. Bankwatch peger på, at regionale kapitler i de nye planer bliver frivillige, ikke obligatoriske. Dermed kan mellemindkomstområder og udviklingsregioner miste målrettet finansiering. Den reform, der reducerer papirarbejde for embedsmænd, kan samtidig reducere kommuners og fattigere regioners forhandlingskraft.

Hvad er værd at følge

Intet er afgjort. Europa-Parlamentet afviste Rådets første udkast 16. juni og krævede en budgetforhøjelse på 10 % samt nye indtægtskilder (Euronews). Parlamentet skal give sit samtykke, før en MFF kan træde i kraft, så Rådet kan ikke bare gennemtvinge en slank aftale. Cypern sigter mod en samlet aftale inden udgangen af 2026. Skrider den tidsplan, går EU ind i 2028 uden et fastlagt budget. Så må unionen rulle de gamle budgetlofter videre år for år. I praksis fryser det nye programmer og forsinker investeringer på tværs af kontinentet, netop mens presset på europæisk konkurrenceevne fra USA og Kina bliver stærkere.