Donau-tørke svækker Bulgariens atomkraftbuffer

Bulgariens atomkraftværk Kozloduy har for første gang i sin 52-årige historie skruet ned for elproduktionen, fordi vandstanden i Donau er faldet så meget, at værkets turbiner ikke kan køles normalt. Reduktionen er begrænset. Men den rammer netop den reservekapacitet, som nabolandene i forvejen læner sig op ad, mens Rumænien og Ungarn kæmper med deres egne Donau-kølede reaktorer.

Hvorfor lav vandstand betyder mindre strøm, ikke atomfare

Bulgariens energiministerium meddelte 20. august, at blok 5 ville blive sænket med omkring 120 MW som en forebyggende foranstaltning mod, hvad ministeriet kaldte "fortsat hidtil usete og kritiske" vandstande i Donau (Bulgariens energiministerium, 20. august). Den 26. august viste værkets data, at blok 5 var faldet fra omkring 1.010 MW til 850 MW, svarende til omtrent 15 % (SEGA, Fakti). Energiminister Iva Petrova sagde, at der ikke var tale om en krise (Bulgariens energiministerium, 21. august).

Det er teknisk korrekt, men dækker kun den ene side af sagen. Donauvandet køler ikke selve reaktorkernen. Det køler dampen i kondensatorerne på turbinesiden, altså den del af anlægget, der omsætter varmen til elektricitet. Når vandstanden falder, får indtagspumperne sværere ved at arbejde, kølekredsløbet bliver mindre effektivt, og værket producerer mindre strøm, selv om de nukleare sikkerhedssystemer er adskilte og intakte (Actualno, Fakti EN). Det er et elproblem, ikke et atomulykkesproblem.

Betydningen ligger i, at den samme tørke på få uger har ramt atomkraftværker i tre lande. Som vi skrev i sidste uge, beordrede Rumænien akut oprensning og frigivelse af vand fra reservoirer for at holde vand fremme til Cernavodă, som normalt leverer omkring en femtedel af Rumæniens elektricitet (Agerpres, World Nuclear Association). Ungarn brugte 6,1 mia. forint på stenbarrierer og sænkede pramme for fysisk at hæve vandstanden ved Paks (kormany.hu). Hvert værk kom i problemer på sin egen måde. Den samme flod skabte tre forskellige tekniske nødsituationer.

Bufferen, der blev mindre

Da reduktionen kom, eksporterede Bulgarien omkring 30.000 MWh om dagen mod et indenlandsk forbrug på cirka 90.000 MWh (Bulgariens energiministerium, 21. august). Det overskud dækkede allerede huller hos naboerne. Den 6. august importerede Rumænien netto 2.240 MW i aftenspidsen, og Bulgarien stod for størstedelen af det fysiske flow (Newscenter). Kozloduys reduktion skabte ikke Rumæniens importbehov. Den gjorde den forsyning mindre, som Rumænien allerede brugte.

Prissignalet kan aflæses i hele regionen. Den 26. august lå day-ahead-priserne, altså engrosprisen på strøm til levering næste dag, tæt samlet: Bulgarien på 172 euro/MWh, Rumænien 175, Ungarn 172 og Grækenland 173 (euenergy.live). Tyskland-Luxembourg, længere fra presset, lå på 126 euro/MWh (euenergy.live). Forskellen viser, hvor meget mere sydøsteuropæiske købere betaler for erstatningsstrøm, når stabil atomkraft, som normalt kører døgnet rundt, falder ud.

Hvem vinder, hvem betaler

Slovakiet står som den tydeligste vinder. Landets atomkraftværker i Bohunice og Mochovce bruger køletårne i stedet for direkte vandindtag fra floden, og derfor rammer lav vandstand i Donau dem kun svagt (Denník E). I perioder med pres oversteg slovakisk eleksport til Ungarn 2,5 GW i nogle timer (SITA).

Taberne findes på begge sider af elmåleren. Atomkraftoperatører med regulerede eller forhåndsaftalte priser mister indtjening, når de må købe dyr erstatningsstrøm for at dække manglende produktion. Industrikunder mærker risikoen først: Ungarns nødregler giver netoperatøren MAVIR mulighed for at afbryde strømmen til fabrikker med et forbrug over 0,5 MW, før husholdninger rammes (HVG). Rumæniens Nuclearelectrica har sendt kunderne en juridisk advarsel om, at selskabet muligvis ikke kan opfylde kontrakter på grund af forhold uden for dets kontrol (ZF).

EU-Kommissionen sagde 11. august, at Europas elsystem fortsat var stabilt trods ekstremt vejr (EU-Kommissionen). På kontinentalt niveau er det rigtigt. På regionalt niveau krævede stabiliteten oprensning, pramme, stenbarrierer, akut frigivelse af reservoirvand og dyre aftenimporter. Systemet holdt. Den næste nyttige oplysning er ikke endnu en forsikring om stabilitet, men den vandstand, hvor hver operatør skal skære i produktionen, offentliggjort før den næste tørke igen tvinger improvisationen frem.