Tør Donau rammer Ungarns elproduktion

Donau faldt i sidste uge så meget, at Ungarn mistede næsten hele sin atomkraftproduktion. Rumænien er få dage fra at miste sin sidste kørende reaktor, og regeringer i regionen beder nu fabrikker skrue ned, så husholdningerne fortsat kan få strøm.

Hvordan en flod slukker en reaktor

Atomkraftværker bruger flodvand til at fjerne overskudsvarme. Vandet er den kolde side af det system, der omsætter kerneenergi til elektricitet. Når floden står for lavt, kan pumperne ikke trække nok vand ind. Når vandet samtidig er varmt eller løber langsomt, kan det udledte kølevand få temperaturen nedstrøms over de lovlige grænser. Under tørke rammer begge problemer på én gang.

På Paks, Ungarns eneste atomkraftværk og normalt en kilde til 2.000 MW, kom nedlukningen gradvist. Det statslige energiselskab MVM begyndte at skære i produktionen, da Donau faldt til under -106 cm ved værkets måler (MVM Paks). Den 2. august kørte kun én af otte turbogeneratorer stadig med omkring 240 MW (Portfolio, Telex). AP meldte om fuld nedlukning (AP). Under alle omstændigheder mistede Ungarn på få dage hovedparten af sin nukleare grundlast, altså den stabile produktion, som normalt kører døgnet rundt.

Rumænien står endnu mere klemt. På Cernavoda var reaktor 1 allerede ude af drift. Reaktor 2 var fortsat koblet på nettet, men vandstanden i forsyningsbassinet lå på 2,02 meter, kun 12 centimeter over det niveau, hvor pumperne stopper (Ziua de Constanta). En sidekanal ved Bala-kanalen trak omkring 85 % af Donaus vandføring væk fra værkets kølevandsindtag. Militæret brugte kontrollerede sprængninger for at lede vand tilbage mod værket (Radio Constanta). Det gav efter vurderingen fire-fem ekstra dage (Agerpres).

Solceller hjælper midt på dagen, ikke om aftenen

Rumæniens tal ser rimelige ud i dagslys. Den 3. august producerede landet 6.009 MW mod et forbrug på 5.212 MW, og solceller dækkede mere end 45 % (Agerpres). Efter solnedgang forsvinder solproduktionen, mens airconditionanlæggene fortsætter. Om aftenen den 31. juli producerede Rumænien 5.239 MW, forbruget lå på 7.177 MW, og importen måtte lukke hullet med 1.938 MW (Radio Timisoara). Det er i det aftenhul, at manglende atomkraft for alvor kan mærkes.

Europas nationale elmarkeder hænger sammen gennem interconnectorer, højspændingskabler der flytter strøm fra billigere til dyrere prisområder. Da både Ungarn og Rumænien manglede erstatningsstrøm i de samme aftentimer, blev kablerne den knappe ressource. Sloveniens netoperatør ELES begrænsede den grænseoverskridende kapacitet ved den østrigske grænse den 3. august (ELES). Engrospriserne steg til over 150 euro/MWh, med aftenpriser tæt på 270 euro/MWh, langt over normale sommerniveauer (Serbia Energy).

Fabrikker tager stødet, så husholdningerne slipper

Begge regeringer valgte samme rækkefølge: industrien først. I Ungarn gav et nøddekret netoperatøren MAVIR mulighed for at skære ned hos eller afbryde store industri- og erhvervskunder, mens husholdningerne først rammes til sidst (HVG). Premierminister Péter Magyar sagde, at store forbrugere den 3. august havde forpligtet sig til frivillige reduktioner på mere end 630 MW (Telex). Det hjælper, men Paks leverer normalt 2.000 MW. Frivillige besparelser kan ikke alene lukke hullet.

I Rumænien har bilproducenterne Dacia og Ford frivilligt standset produktionen frem til 19. august. Det frigør omkring 200 MW (Agerpres). Nuclearelectrica, der driver Cernavoda, har advaret kunder om, at selskabet måske ikke kan opfylde sine leveringskontrakter (ZF).

Husholdningernes elregninger er foreløbig beskyttet af faste kontrakter. Den beskyttelse er reel, men den virker kun, fordi fabrikker, importkabler og elnettet tager stødet. Hver megawatt, der spares i industrien, betyder forsinkede biler, forstyrrede forsyningskæder og tab, som først dukker op senere. Systemet holdt weekenden igennem. Hvis floderne bliver ved med at stå lavt, bliver spørgsmålet, hvor længe frivillige besparelser rækker, og om erstatningsstrøm til 270 euro/MWh er billig nok til, at regeringerne kan blive ved med at skærme husholdningerne på industriens regning.