Tør Donau koster Ungarn 2 GW

Ungarns eneste atomkraftværk blev taget helt ud af drift 2. august, efter at vandstanden i Donau faldt så meget, at kølepumperne ikke længere kunne nå flodens overflade. Paks-værket leverer knap 2 GW stabil grundlast, omtrent halvdelen af landets elforbrug (MVM, World Nuclear Association). Længere nede ad floden havde samme tørke allerede tvunget én af to reaktorer på Rumæniens Cernavodă-værk ud af drift. Den anden kørte videre med en anslået margen på fire til fem dage. På én uge blev to lande mindet om, at strøm, der bogføres som permanent tilgængelig, også afhænger af regn.

Én flod, to nedlukninger

Nedlukningen af Paks tog seks dage. Da Donaus måler faldt til -106 cm 27. juli, begyndte operatøren MVM at reducere produktionen (MVM). Den 30. juli advarede selskabet om, at alle fire blokke ville stoppe inden for 24 til 72 timer, hvis vandstanden fortsatte ned (VG).

Der var ikke fejl på reaktorerne. Problemet var mere lavpraktisk: Pumpernes indtag lå over den faldende vandoverflade, og uden gennemstrømning kan et atomkraftværk ikke komme af med den varme, det producerer. MVM satte -134 cm som den endelige grænse. Den blev nået 2. august (Index, AP).

Rumænien stod med samme sårbarhed. Apele Române, landets vandmyndighed, målte 28. juli Donaus gennemstrømning ved grænsen til 1.650 m³/s, omtrent en tredjedel af normalen for sæsonen og tæt på bundrekorden fra 1985 (Apele Române). Nuclearelectrica lukkede Cernavodăs reaktor 1 forebyggende og lod kun reaktor 2 fortsætte, efter at selskabet havde bekræftet, at indtagsforholdene stadig var inden for grænsen (BVB/Nuclearelectrica, Energynomics). Regeringen afsatte 7 mio. lei til midlertidige pramme, der skal lede vandstrømmen om ved et afgørende forgreningspunkt opstrøms for værkets indtag (Agerpres). Selv én reaktor kræver nu improviseret anlægsarbejde.

Hvem tager stødet

Når elforsyningen falder så brat, beskytter systemoperatørerne først husholdninger og hospitaler. Dermed bliver store industrikunder den regulerbare efterspørgsel: den del af forbruget, der kan kobles fra, så lyset bliver ved med at være tændt andre steder.

Ungarns regering gjorde mekanismen formel med et dekret, der giver MAVIR, den nationale systemoperatør, ret til at pålægge enhver forbruger over 0,5 MW at reducere belastningen. Straffen for ikke at følge ordren ligger på 200 % af spotprisen (444.hu, HVG). Markedet sendte samme besked: Ungarsk ugefremstrøm steg til omkring 250-263 euro/MWh, fra 217,90 euro dagen før (Argus).

I Rumænien var prisbevægelsen endnu skarpere. På day-ahead-markedet steg spotprisen i spidsbelastningstimerne fra 63,3 lei/MWh midt på dagen til 1.604 lei/MWh om aftenen, da efterspørgslen ramte den reducerede produktion (Agerpres). Nuclearelectrica advarede kunder om mulig force majeure på kontraktleverancer (ZF).

De kortsigtede vindere er nabolandenes eksportører, der kan sælge ind i de dyre aftentimer. Bulgarien leverede allerede omkring 1.700 MW til Rumænien i spidsbelastningen, mens Rumæniens aftenforbrug lå over 7.000 MW (Profit.ro). Knaphedsgevinsten fulgte med strømmen over grænsen.

Et køleproblem, ikke et atomproblem

Der var ikke tale om et reaktorhavari. Andre europæiske værker i samme hedebølge fortsatte produktionen. Sloveniens Krško-værk skiftede til køletårne, hvor varmen ledes ud i luften i stedet for floden (Delo). Tjekkiets værker i Dukovany og Temelín bruger lignende løsninger og var derfor mindre udsatte (Seznam Zprávy). Frankrigs rigsrevision har tidligere konstateret, at varme- og vandbegrænsninger reducerede den franske atomkraftproduktion med mindst 1 TWh i hvert af årene 2018, 2019 og 2020 (Cour des comptes). EU-Kommissionen oplyste, at den overvågede situationen og kunne indkalde til et krisemøde om koordinering af elforsyningen (Euronews).

Europa kan ikke behandle kapacitet som sikker, hvis sommervandstande kan slukke den. Systemplanlæggere skal nu sætte pris på valget: køletårne, erstatningskapacitet eller højere knaphedspriser i tørkeår. Paks viste, hvad regningen bliver, når beslutningen udskydes.