Datacentre bruger 21% af Irlands strøm

Når en AI-chatbot svarer, trækker det på en meget fysisk infrastruktur: store datacentre med servere, køling, nødstrøm og adgang til elnettet. Det, vi kalder skyen, er i praksis bygninger på størrelse med lagerhaller. I Europa vokser de nu hurtigere, end flere nationale elnet kan følge med.

EU vil tredoble kapaciteten i datacentre på fem til syv år: fra omkring 10 gigawatt i dag til op mod 35 GW i 2030. Det svarer til elforbruget i et mellemstort industrialiseret land. Samtidig vil EU have sektoren gjort klimaneutral inden årtiets udgang.

To EU-regler trækker i hver sin retning. Cloud and AI Development Act, som blev vedtaget i juni, skal få flere anlæg bygget. Energieffektivitetsdirektivet stiller krav om, at datacentre rapporterer deres energi- og vandforbrug og genbruger overskudsvarme, så varmen fra serverne sendes ind i lokale fjernvarmenet i stedet for ud i luften. Den politiske øvelse er nu at få de to hensyn til at hænge sammen i praksis.

Den irske advarsel

En FN-vurdering kaldte i denne uge Irland for "et levende advarselseksempel" på, hvad der sker, når datacentre vokser hurtigere end energiplanlægningen. Datacentre står nu for 21 % af alt målt elforbrug i Irland mod 5 % i 2015. De bruger mere strøm end alle landets byhusholdninger tilsammen.

Presset kan læses direkte på elregningen. Mellem 2015 og 2023 har den stigende efterspørgsel fra datacentre ifølge beregninger lagt 715 mio. euro oven i irske husholdningers elregninger, omtrent 263 euro per husstand. Irske familier betaler næsten dobbelt så meget per enhed el som datacentrene. Det fungerer som en stille subsidiering, hvor en større del af netomkostningerne flyttes over på private kunder. EirGrid, den nationale netoperatør, vurderer, at datacentre vil bruge 31 % af Irlands el i 2034.

En flaskehals på tværs af Europa

Irland er det skarpeste eksempel, men samme konflikt viser sig flere steder i Europa.

I Nederlandene står mere end 14.000 store elforbrugere i kø hos netoperatøren TenneT for at blive koblet på nettet. Amsterdam har indført stop for nye datacentre. Det nederlandske parlament krævede en kriselov, men regeringen delte den op i 26 lovpakker og lovede den første del "lige efter sommer".

I Tyskland bruger datacentre 40 % af Frankfurts el. Byens forsyningsselskab kan ikke tilbyde store nye nettilslutninger før midten af 2030'erne. Organisationerne AlgorithmWatch og LobbyControl har fundet, at formuleringer fra Google og Microsofts lobbyarbejde næsten ordret gled ind i udkast til lovgivning, som svækkede energieffektivitetsloven. Det gjaldt blandt andet forslag om at klassificere forbrugsdata som forretningshemmeligheder.

Frankrig satser på, at landets atomkraft kan gøre det til Europas centrum for AI-infrastruktur. Præsident Emmanuel Macron sikrede omkring 90 mia. euro i investeringstilsagn til datacentre på Choose France-topmødet. Men RTE, den franske netoperatør, står med strukturelle flaskehalse: 9 GW kapacitet er allerede under kontrakt eller vurdering, mens den installerede kapacitet i dag kun er 1,3 GW.

I Italien har netoperatøren Terna modtaget tilslutningsanmodninger på mere end 50 GW, og omtrent halvdelen kommer fra datacentre. Lombardiet svarede i maj med det, der kan være Europas første regionale datacenterlov: Byggeafgifterne på landbrugsjord fordobles, og offentligt drikkevand må ikke bruges til køling.

Skruen strammes

EU-reguleringen er ved at indhente sektoren. Siden maj 2024 har alle datacentre med mere end 500 kilowatt computerkraft, altså alle bortset fra de mindste anlæg, skullet rapportere deres energi- og vandforbrug årligt. Fra august 2027 får hvert anlæg et offentligt bæredygtighedsmærke fra A til G. EU-Kommissionen vil efter planen foreslå bindende effektivitetskrav i 2027, de første egentlige bundkrav til sektorens ydeevne.

Reglernes betydning afhænger af håndhævelsen. Tyskland er begyndt at udstede bøder til virksomheder, der ikke rapporterer. De fleste medlemslande er ikke nået dertil.

Finland viser, hvor følsom investeringsbalancen er. Landet har et rent elnet og et koldt klima, hvilket gør det velegnet til datacentre. Men da Helsinki hævede elafgiften for sektoren, satte Google større planlagte investeringer på pause inden for få måneder. De samme regeringer, der konkurrerer om at tiltrække AI-investeringer, skal samtidig begrænse sektorens pres på el, vand og jord. Cloud and AI Development Act giver Europas datacenterboom politisk medvind, men elnettet sætter en hastighedsgrænse, som ingen EU-lov kan ophæve.