DAX-giganter tjener €52.6bn og fyrer

Tysklands 40 største børsnoterede selskaber fik et driftsoverskud på rekordhøje 52,6 mia. euro i andet kvartal, næsten 16 % mere end året før. I samme periode havde de 41.000 færre ansatte (Tagesschau, Handelsblatt). Tallene hænger sammen. De samme koncerner kan tjene penge i udlandet og samtidig skære ned i Tyskland. Afstanden er nu stor nok til at ændre industribeskæftigelsen i store dele af Europa.

Hvor overskuddet kommer fra

DAX, Tysklands indeks for de største børsnoterede selskaber, er ikke et temperaturmål for de tyske fabrikshaller. Indekset rummer også teleselskaber, forsikringskoncerner, forsvarsvirksomheder og medicinalgrupper. Kvartalets største indtjening kom fra Deutsche Telekom med 6,9 mia. euro i driftsoverskud, i høj grad drevet af T-Mobile US. Nummer to var forsikringsselskabet Allianz med 4,9 mia. euro (Handelsblatt). Som FAZ påpeger, siger rekordoverskuddet derfor ikke meget om tilstanden i tysk industri. Pengene tjenes i høj grad i forretninger, der ikke kræver tyske produktionsarbejdere.

På fabriksgulvet ser billedet anderledes ud. Beskæftigelsen i bilindustrien faldt 5,8 % på et år til 691.500, det laveste niveau siden 2005. I industrien samlet faldt arbejdsstyrken 2,7 % til 5,29 mio. (Tagesschau). Underleverandører til bilindustrien mistede 7,6 % af deres ansatte (DW). Det sidste tal er særligt vigtigt, fordi presset fra tyske bilkoncerner hurtigt bevæger sig videre gennem forsyningskæderne til Centraleuropa.

Tyskland investerer mindre, end det slider op

Tyske virksomheder lægger ikke længere nok penge tilbage i deres hjemlige produktion til at erstatte det udstyr, der bliver slidt ned. Bundesbank oplyste i maj, at de faste nettoinvesteringer, altså investeringer i nye maskiner og anlæg fratrukket afskrivninger, var negative i 2024 og 2025. Det er første gang siden genforeningen (Bundesbank). Målt i faste priser er virksomhedernes investeringer i maskiner faldet siden 2019.

Bag investeringsbremsen ligger et konkurrenceevneproblem. Bundesbank vurderer, at omtrent tre fjerdedele af Tysklands seneste tab af eksportmarkedsandele skyldes svækket konkurrenceevne og ikke lavere global efterspørgsel. Den tyske bileksport til Kina blev næsten halveret fra 2021 til 2025 (Bundesbank). Industripriserne på el faldt 4,2 % år til år i juni (Destatis), så den værste del af energichokket fra 2022-2023 er lettet. Men de samlede omkostninger gør det stadig mindre oplagt at placere ny kapacitet i Tyskland.

Presset bevæger sig ind i Centraleuropa

Tyskland er ankeret i Europas industrielle forsyningskæder. Næsten 28 % af Polens eksport går til Tyskland (PAP Mediaroom). Omtrent en tredjedel af Tjekkiets eksport går samme vej (Novinky). ECB, Den Europæiske Centralbank, som fastlægger pengepolitikken i eurozonen, har advaret om, at omkostningspres og svaghed hurtigt spredes gennem de forbindelser (ECB).

Rumænien viser allerede, hvordan det ser ud i praksis. Bilproduktionen faldt 12,7 % i første halvår, og mere end 18.000 ansatte i bilindustrien mistede jobbet mellem januar 2025 og april 2026 (PSNews, ZF). Andre steder vinder enkelte fabrikker stadig ordrer. Den tjekkiske bilproduktion steg 4,5 % i første halvår, mens Škoda kører på fuld kapacitet (iROZHLAS). I Ungarn steg produktionen af køretøjer 21 % i juni (HVG). Det er reelle gevinster, men de ligger inden for en europæisk bilsektor, der samlet bliver mindre.

De globalt spredte tyske koncerner beskytter deres marginer med udenlandsk indtjening, omkostningsbesparelser og en forretningsportefølje, hvor industri ikke længere fylder det samme som før. Tyskland bliver til gengæld et mindre sikkert valg for den næste fabrik, batterilinje eller underleverandørkontrakt. Det valg mærkes i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien, fordi leverandørkæderne er bygget op omkring tyske beslutninger. Centraleuropæiske fabrikker kan stadig vinde arbejde, når produktionen flyttes. Men det er ikke det samme som tryg beskæftigelse, når de koncerner, der fordeler arbejdet, samtidig skærer i den europæiske arbejdsstyrke.