Danmark prioriterer ladestandere over datacentre

Hver ny elbil-lader, varmepumpe og hvert nyt datacenter skal bruge det samme: et kabel til elnettet og en transformerstation med ledig kapacitet. Den plads er Danmark ved at løbe tør for.

Regeringen vil derfor erstatte princippet om først til mølle i køen til nettilslutning med et prioriteringssystem. Husstande, forsvar, sundhedsvæsen og elbil-ladere rykker frem. Udenlandske datacentre rykker tilbage (Berlingske). Forklaringen er ret enkel. I 2025 modtog Energinet ansøgninger om 33,5 GW ny kapacitet, viser tal citeret af Danmarks Naturfredningsforening. Det danske spidsforbrug ligger omkring 7 GW (Data Center Dynamics). Køen er altså flere gange større end det system, den vil koble sig på.

En ansøgning om nettilslutning reserverer kapacitet i elnettet. Den kan dermed blokere andre projekter, længe før der bliver brugt en eneste kilowatt-time. Datacentre alene står for omkring 16 GW af den danske kø (Danmarks Naturfredningsforening). Regeringen har oversat afvejningen til hverdagssprog: Belastningen fra ét stort datacenter kunne i stedet forsyne 50.000 varmepumper i private hjem eller 73 ladeparker ved motorvejene (Berlingske). Det er politisk kommunikation, men knapheden bag tallet er reel.

Europas fælles flaskehals

Det danske problem går igen i resten af Europa. Elnettene, altså kablerne, transformerstationerne og den øvrige fysiske infrastruktur, er blevet en hovedflaskehals for både den grønne omstilling og den digitale økonomi. EU-Kommissionen vurderer, at Europa frem mod 2030 skal investere omkring 584 mia. euro i elnet (European Commission). CEER, samarbejdet mellem de nationale energiregulatorer, advarer om, at tilslutningskøer nu bremser vedvarende energi, elbil-ladning, elektrificering af industrien og datacentre på samme tid (CEER).

I Irland bruger datacentre allerede 22 % af landets elektricitet mod 5 % i 2015 (RTÉ). I Nederlandene venter omkring 14.000 virksomheder på nye eller udvidede nettilslutninger (PONT). Italien viser, hvorfor reserveret kapacitet ikke er det samme som faktisk efterspørgsel. Netselskabet Terna har 84 GW i ansøgninger fra datacentre liggende, men kun 12 projekter er kommet videre end ansøgningsstadiet (Il Fatto Quotidiano). Spekulative projekter optager plads i køen uden at bruge strøm. Dermed er knapheden både fysisk og selvskabt.

Forskellige aftaler om den samme knaphed

Landene forsøger sig med forskellige kompromiser. Irland giver datacentre adgang til elnettet, men kun hvis de inden seks år skaffer 80 % af deres strøm fra ny irsk vedvarende energi og, for de større anlæg, selv stiller backupkapacitet til rådighed (William Fry). Den nederlandske model beder nogle brugere acceptere strøm næsten hele tiden, men ikke altid, så nettet kan betjene flere kunder. Kapacitetsdelingen gennem GOPACS giver tilslutninger, der er garanteret 85 % af tiden i stedet for permanent (GOPACS). Elbil-ladning passer godt ind i den logik. Ifølge Ember kan omkring halvdelen af EU's elbiler flytte opladningen til tidspunkter med høj produktion fra vedvarende energi og dermed blive en ressource for elnettet i stedet for blot endnu en belastning (Ember).

Datacentre er sværere at gøre fleksible, fordi servere kører døgnet rundt. Den danske brancheorganisation Datacenter Industrien mener derfor, at en generel nedprioritering rammer forkert. Datacentre bør ifølge organisationen vurderes på, om de bidrager med lagring, fleksibelt forbrug eller lokal strømforsyning, ikke skubbes tilbage alene på grund af kategorien (Børsen).

Hvem betaler for udbygningen

Udgiften er den mindst afklarede del af regnestykket. Et udkast til en irsk regeringsanalyse advarede om, at netudbygning til datacentre kunne øge husholdningernes elregninger med 295-644 euro i perioden 2025-2034, selv om de højeste skøn ikke kom med i den endelige rapport (The Journal). Regningen ender hos husholdningerne, fordi netudbygning betales gennem nettariffer, de regulerede gebyrer på elregningen, som finansierer kabler og transformerstationer. En datacenterudvikler kan betale for sin egen transformerstation, men de større transmissionsforstærkninger i området fordeles på alle forbrugere. Den store bruger udløser investeringen. Regningen bliver fælles.

Adgang til elnettet er stille og roligt blevet industripolitik. Regeringer vælger, hvilke dele af fremtidens økonomi der først får garanteret kapacitet, og på hvilke vilkår. Udgiften til at bygge kapaciteten op lander som en nettarif på elregningen. Der kommer bare ikke til at stå "cloud-tjenester" på linjen.