Danmark venter russisk sabotage, tvivler på invasion

Den 24. september vurderede Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), at Rusland i de kommende måneder ventes at øge angreb under krigens tærskel, blandt andet sabotage og cyberangreb mod NATO og Vesten (FE). FE vurderer risikoen for et begrænset russisk militært angreb på et NATO-land som lav, men stigende, mens en egentlig invasion fortsat anses for usandsynlig. For Europa ligger faren de kommende måneder især i hyppigere angreb, som kan benægtes, på de tjenester, samfundet er afhængigt af. Kampvogne ved grænsen er fortsat et mindre sandsynligt scenarie.

Hvad Danmark venter i den nærmeste tid

FE kalder denne form for pres hybridkrigsførelse. Det dækker over sabotage, cyberangreb, spionage og betalte mellemmænd frem for åben militær magt. Ifølge dansk omtale af vurderingen ventes operationerne at blive hyppigere, herunder cyberangreb med ødelæggende følger for samfundskritiske tjenester (Politiken). Det er scenarier i FE's vurdering, ikke angreb, der allerede er gennemført.

Danmarks sikkerhedspoliti, Politiets Efterretningstjeneste (PET), har allerede set forberedelser på dansk jord. Den 5. september oplyste PET, at Rusland planlagde sabotage mod danske forsvarsvirksomheder og forbindelser, der støtter Ukraine (PET).

PET oplyste samtidig, at tjenesten ikke havde oplysninger om et konkret mål eller tidspunkt. Advarslen er konkret om hensigten, men siger intet om næste skridt.

Et begrænset angreb er et andet sats

Et begrænset angreb vil være en afgrænset militær magtanvendelse uden forsøg på at erobre territorium. Reuters nævner som én mulig variant et isoleret langtrækkende angreb mod infrastruktur, der hjælper Ukraine (Reuters). Ud over den fysiske skade ville et sådant angreb teste, om NATO-landene svarer samlet.

Ifølge fransk omtale af vurderingen kan Moskva løbe den risiko, hvis Rusland tror, at NATO ikke vil reagere samlet. Tvivl om USA's støtte indgår også i den beregning (Le Figaro). Det er FE's vurdering af Ruslands motiver, ikke en plan, tjenesten har fremlagt. FE angiver ingen sandsynlighed for formuleringen »lav, men stigende«, og den offentlige sammenfatning viser ikke de klassificerede oplysninger bag ændringen.

En invasion ligger i den yderste ende af skalaen. FE ser ingen tegn på, at Rusland forbereder en invasion, og vurderer, at forberedelserne vil tage mindst seks måneder og være svære at skjule (RTÉ).

Lande tættere på Rusland skelner på samme måde mellem sabotage og invasion. I februar 2026 vurderede Estlands udenrigsefterretningstjeneste, at Rusland ikke havde til hensigt at angribe et NATO-land det følgende år (EFIS). Letlands præsident sagde, at han ikke så en troppeopbygning, der pegede mod en invasion, men tog risikoen for sabotage og en begrænset indtrængen med specialstyrker alvorligt (LSM).

Hvad NATO skal tage stilling til

NATO-traktaten giver to veje. Artikel 4 giver et land, der føler sig truet, mulighed for at indkalde til konsultationer. Artikel 5 forpligter alliancens medlemmer til at yde hinanden kollektiv bistand efter et væbnet angreb. Traktaten afgør ikke automatisk, hvordan uklare hændelser skal klassificeres (North Atlantic Treaty).

Et overskåret kabel eller et droneangreb, som ingen tager ansvar for, falder mellem de to bestemmelser. De allierede skal først blive enige om, hvem der står bag, før de vælger, hvilken vej de vil gå. NATO's generalsekretær Mark Rutte sagde den 24. september, at alliancens svar på hybridangreb kan foregå uden offentlighedens indsigt og ikke behøver at ligne det oprindelige angreb (NATO). Europæerne kan derfor se sabotagen uden at se svaret.

FE har ændret sin faglige vurdering af risikoen, men har ikke fremlagt en angrebsplan. Vurderingen peger på en optrapning af hybridangreb inden for de kommende måneder og finder ingen tegn på, at Rusland forbereder en invasion. Hvis den holder, bliver den nærmeste opgave for europæiske regeringer at beskytte de tjenester og forsyningsveje til Ukraine, der er mest udsat for sabotage, og hurtigt blive enige om, hvem der står bag, når et angreb finder sted.