Danmarks elnet rammer loftet

En grå og vindstille dag over Nordsøen er ikke længere bare dårligt vejr. For elsystemet er det en stresstest. Når både vindmøller og solceller leverer lidt på samme tid over et stort område, kaldes det dunkelflaute. Danmark har lukket en stor del af den hjemlige reservekapacitet, og i de perioder må strømmen i højere grad hentes gennem kabler fra Sverige, Norge og Tyskland (Politiken). I 2025 importerede Danmark mere el fra nabolandene end nogensinde før (Portfolio.hu). Det er den danske version af et større europæisk eksperiment: Kan kabler mellem lande i praksis erstatte de kraftværker, som landene selv lukker?

Danmarks elnet er ved at løbe tør for plads

Vejret er kun den første begrænsning. Energinet, der driver det overordnede danske elnet, oplyser, at datacentre, brintanlæg og batteriprojekter har søgt om nettilslutninger på omkring 60 GW. Det svarer til omtrent otte gange Danmarks nuværende maksimale elforbrug (Energinet). En del af køen er papirprojekter. Virksomheder søger tidligt, og mange anlæg bliver aldrig bygget. Men selv en mindre del af den efterspørgsel vil presse et net, som allerede halter efter behovet. Energinet har derfor stoppet for nye tilslutningsanmodninger på transmissionsniveau.

Fjernvarmen viser, hvordan presset ser ud fra forbrugssiden. Omkring hver fjerde danske fjernvarmevirksomhed melder om forsinkede nettilslutninger eller mindre kapacitet, end de har søgt om. Ifølge Dansk Fjernvarme ventes elandelen i fjernvarmen at stige fra cirka 10 % i dag til 45 % i 2035 (Via Ritzau). Regnestykket er enkelt nok: mere elforbrug, færre hjemlige værker og et net, der ikke udbygges hurtigt nok.

Hvem sælger strømmen, og hvem betaler?

Det europæiske elmarked sender strøm fra billigere områder til dyrere områder gennem forbindelser på tværs af grænserne, indtil kablerne er fyldt op (European Commission). Det fungerer, når knapheden er lokal. Det fungerer langt dårligere, når flere lande mangler strøm samtidig.

Frankrig viser værdien af produktion, der kan tændes efter behov. I første halvår af 2026 eksporterede Frankrig netto 51 TWh el. Det gav producenterne omkring 3 mia. euro og skabte cirka 1,3 mia. euro i indtægter fra kabelbrug til RTE, den franske netoperatør (Le Figaro). Frankrig solgte til en gennemsnitspris på cirka 61,9 euro/MWh. Importlandene betalte næsten det dobbelte, omkring 111,6 euro/MWh (Les Énergies Renouvelables). Atomkraften giver Frankrig en vare, naboerne mangler i knappe timer: strøm, der kan leveres, når vejret ikke hjælper.

Det gør ikke fransk elpolitik billig. Den 1. august stiger eltariffen for omkring 19,37 mio. franske husholdninger med 2,5 % (Challenges). Net og reservekapacitet koster penge, uanset om engrosprisen i enkelte timer er lav. I samme halvår havde Frankrig 407 timer med negative elpriser, altså perioder hvor der var mere strøm, end markedet kunne aftage til en positiv pris. Infrastrukturen skal stadig betales.

Sverige viser en anden fordelingseffekt. Landet er opdelt i priszoner, og de sydlige områder tæt på Danmark får højere engrospriser, når dansk efterspørgsel trækker strøm over grænsen (GP). Svenske producenter tjener på at sælge ind i et stramt dansk marked. Svenske husholdninger i de samme zoner betaler mere. Bornholm har kun 35 MW garanteret import fra Sverige, langt under kablets tekniske kapacitet, fordi belastningen i det sydsvenske net begrænser, hvad der kan loves (Bornholm.nu).

Tyskland køber sin egen forsikring. Bundesnetzagentur, den tyske energiregulator, har 7.407 MW netreserve klar til vinteren 2026/27. Det er kraftværker, som holdes uden for det normale marked og kun aktiveres i nødsituationer (Bundesnetzagentur). I maj 2026 vedtog Berlin desuden en lov om kapacitetsmarkeder, hvor værker og batterier kan få betaling for at stå til rådighed, også når de sjældent producerer. Det er den type reserve, Danmark i vidt omfang har valgt fra.

Finland minder om den fysiske risiko. Da et af landets to undersøiske kabler til Estland blev taget ud til reparation, steg priserne, og forsyningssituationen blev strammere med det samme (Grivolt). Et kabel kan være overbelastet, under vedligehold eller ude af drift netop på det forkerte tidspunkt.

ENTSO-E, der koordinerer Europas netoperatører, gennemfører fælleseuropæiske analyser af, om landene har strøm nok i pressede perioder, netop fordi hjælp over grænserne er betinget og ikke automatisk (ENTSO-E, ACER). Danmark gør den underliggende aftale i Europas grønne elsystem synlig: Kabler sænker omkostningerne i normale timer, men de garanterer ikke strøm, når vinden falder i en hel region. Lande, der har beholdt produktion, de kan tænde, får prissættende magt. Lande, der har satset hårdere på kablerne, må betale, når timerne bliver svære.