Biogas dækkede Danmarks gasforbrug

I begyndelsen af juli producerede Danmark for første gang nok biogas til at dække hele landets gasforbrug i et døgn (BT). På årsbasis dækker biogas nu omkring 40 % af det danske gasforbrug.

Rekorden kom ikke ud af ingenting. Den skyldes, at to kurver har bevæget sig samme vej for den grønne gas: Produktionen er steget, mens efterspørgslen efter gas er faldet, fordi færre danske boliger og virksomheder bruger gas til opvarmning. Det er en reel milepæl. Men den hviler også på et særligt dansk udgangspunkt: et gasmarked, der allerede er lille og bliver mindre.

Fra gylle til gasnet

Teknologien er velkendt. Bakterier nedbryder organisk affald som gylle, madrester og spildevand uden ilt og danner rå biogas. Når kuldioxid og urenheder renses fra, står man med biometan, som er rent nok til at blive sendt ind i det eksisterende gasnet (IEA).

Energinet bruger certifikater til at registrere, hvor meget grøn gas der føres ind i systemet. Selve gassen blandes fysisk i rørene med anden gas; certifikaterne holder regnskabet (Energinet).

Det rækker ud over Danmark. Efter Ruslands nedskæring af gasleverancerne i 2022 satte EU med REPowerEU-planen et mål om 35 mia. kubikmeter biometan i 2030 (REPowerEU). Logikken er ligefrem: Gas produceret af lokalt affald kan ikke lukkes af en udenlandsk leverandør.

Biometan har også en praktisk fordel i forhold til vind- og solstrøm. Den kan lagres i eksisterende infrastruktur og bruges i sektorer, hvor elektrificering stadig er langsom eller dyr, for eksempel højtemperaturindustri og ældre bygninger (European Commission).

Regningen lander hos de tilbageværende gasbrugere

Gevinsterne går især til landmænd med biogasanlæg, projektudviklere og gasnetselskaber. Husholdningerne får først og fremmest en indirekte fordel i form af større forsyningssikkerhed. De kan til gengæld mærke omkostningerne direkte.

Biometan er dyrt at producere. Næsten overalt kræver den garanterede afregningspriser, som finansieres gennem gastariffer eller offentlige budgetter. Når gasforbruget falder, skal udgifterne til at holde rørnettet i drift fordeles på færre brugere.

I Frankrig hævede energiregulatoren CRE den regulerede gasdistributionstarif med 5,87 % fra 1. juli 2026 (CRE). Le Monde beskrev mekanismen uden pynt: Forbruget falder hurtigere, end gasnettet skrumper, og derfor betaler hver tilbageværende kunde mere for at holde rørene åbne (Le Monde).

Danske husholdninger står over for samme pres. Selv når gasnettet bliver grønnere, følger priserne stadig de internationale engrosmarkeder for gas, fordi biometan indgår i det samme kommercielle system som fossil gas. En dansk opgørelse viste, at husholdninger med gasfyr allerede betaler 5.000 kroner mere om året end før prischokket i 2022 (Ritzau). Grønne molekyler giver ikke automatisk lavere regninger.

Tyskland gør pointen tydeligere. En analyse fra Fraunhofer ISE viste, at opvarmning med gas og stigende andele grøn gas over 20 år kan blive op til 49.000 euro dyrere end en varmepumpe for et typisk parcelhus (Energie & Management). Det gør ikke biometan overflødig. Det viser snarere, at den er for knap og for dyr til at holde millioner af boliger på gas.

Dens værdi ligger der, hvor el endnu ikke er et realistisk alternativ: udvalgte industriprocesser, reserveforsyning og bygninger, som er vanskelige at omlægge.

En rekord på gunstig jord

Danmarks resultat bygger på årtiers investeringer i landbrugsbaseret biogas og et relativt lille gasmarked. Det er ikke Europas normalsituation. Irland har et mål om 5,7 TWh biometan i 2030, men har kun to anlæg, der sender gas ind i nettet, med en samlet produktion på omkring 75 GWh om året. Det er under 1,5 % af målet (We Are Biogas).

Læren fra Danmark er brugbar, men betinget. Biometan fungerer bedst, når den kobles med faldende gasforbrug og en klar prioritering af, hvor den knappe grønne gas skal bruges. Risikoen er, at rekorder som denne bliver brugt som argument for at bevare gasinfrastruktur, som færre får brug for, mens regningen for de åbne rør ender hos dem, der stadig er koblet på.