Diesel kan ramme €3

USA's angreb på iranske mål 9. juni, efter nedskydningen af en Apache-helikopter nær Hormuzstrædet, har igen skruet konflikten op. Europas store regeringer har afvist militær deltagelse. Den akutte risiko ligger i økonomien: Flere lande er på vej til at udfase brændstofrabatter på samme tid, olieprisen ligger langt over niveauet før konflikten, og der findes ingen fælles plan for, hvad der sker bagefter.

Berlins gældsbremse møder oliechokket

Den tyske regering besluttede 9. juni ikke at forlænge sin Tankrabatt, en afgiftsnedsættelse på 17 cent pr. liter brændstof, som udløber 30. juni (Focus). Forklaringen er Schuldenbremse, Tysklands forfatningsfæstede gældsbremse, som begrænser den føderale regerings årlige låntagning. Med forsvarsudgifterne allerede presset op mod loftet vurderer Berlin, at staten ikke kan blive ved med at sænke brændstofafgifter, mens olieprisen stiger. Beslutningen faldt samme dag som de amerikanske angreb på Iran. Tysk finanspolitik og den geopolitiske krise kører efter hver sin kalender.

Analytikere advarer om, at diesel uden støtten kan nå 3 euro pr. liter (n-tv). Tyskland står ikke alene. Spaniens brændstofstøtte udløber også 30. juni. Italien har forlænget sin afgiftsnedsættelse til 3. juli, men halveret den (Euronews). Flere EU-regeringer trækker altså prisstøtte tilbage i samme uge, uden at EU har et redskab til at dæmpe den samlede virkning.

EU-Kommissionen gav 3. juni medlemslandene lidt mere finanspolitisk råderum til udgifter, der skal mindske afhængigheden af fossile brændsler. Men brændstofsubsidier er udtrykkeligt undtaget. Lande, der alligevel forlænger rabatten ved tankstationen, risikerer at bryde EU's underskudsregler og ende i en underskudsprocedure, Kommissionens værktøj over for regeringer med underskud over 3 % af BNP. Regeringscheferne skal vælge, om presset skal komme fra vælgerne ved standeren eller fra Bruxelles i budgetreglerne.

ECB's kommende fejllæsning

Den Europæiske Centralbank ventes i morgen at hæve renten for første gang siden september 2023. Inflationen i eurozonen ligger klart over ECB's mål på 2 %, primært drevet af energiudgifter. Kommissionens forårsprognose har allerede hævet inflationsskønnet for 2026 på grund af energichokket (European Commission).

Problemet opstår efter 1. juli. Når flere lande fjerner brændstofstøtte på samme tid, stiger den målte inflation automatisk. Benzinpriserne går op, og forbrugerprisindekset følger med. Men springet skyldes en politisk beslutning om at afslutte en afgiftslettelse. Det siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt forbrugerne faktisk bruger flere penge. Hvis ECB læser det som egentlig inflation og hæver renten igen i september, strammer banken på baggrund af et tal, der afspejler finanspolitik snarere end økonomisk pres.

ECB har ikke offentligt forklaret, hvordan banken vil skelne mellem udfasningen af subsidier og den underliggende prisudvikling i augusttallene, som kommer til at præge septemberbeslutningen. Uden en klar metode kan en teknisk effekt af udløbne rabatter blive behandlet som bevis for, at inflationen accelererer.

Den samme renteforhøjelse rammer også eurozonens økonomier forskelligt. I Tyskland, hvor en del af inflationen hænger sammen med efterspørgsel, virker højere renter nogenlunde efter bogen. I Italien, Grækenland og Spanien kommer prispresset næsten helt fra importeret energi. Her gør samme rentestigning statens låntagning dyrere, netop mens regeringerne har brug for penge til krisetiltag.

Et symbolsk svar på et strukturelt problem

EU's diplomatiske linje afspejler de økonomiske begrænsninger. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, sagde 8. juni til forsvarsministrene i Nicosia, at "the region does not need an escalation", og tilbød EU-hjælp til eskorte af skibe, men først efter en våbenhvile (EEAS). En stærkere fælles linje kræver enighed blandt alle 27 medlemslande efter EU's udenrigspolitiske regler, og det krav blokerer ofte for hurtige beslutninger. Sanktionerne samme dag ramte to personer og én enhed i IRGC's flåde, men havde karakter af en markering uden materiel virkning på konflikten (Brussels Times).

Tre kriser rammer inden for samme tre uger: pres på oliemarkedet efter eskalationen ved Hormuz, udløb af brændstofstøtte i flere europæiske lande og en centralbank, der strammer ind på baggrund af inflationsdata, den måske ikke læser rigtigt. Hver krise følger sin egen institutionelle tidsplan. Der findes ingen mekanisme, der samler dem.