Digital euro skal svække Visa og Mastercard

Strategisk afhængighed er en præcis beskrivelse af Europas digitale betalinger. Omkring to tredjedele af kortbetalingerne i euroområdet kører gennem Visa og Mastercard (ECB, Journal of Competition Law & Economics). Tretten af euroområdets 21 lande har ingen national kortordning, der fungerer ved betalingsterminaler i butikker (Bundesbank). Den 23. juni stemte Europa-Parlamentets økonomiudvalg for at sende forordningen om den digitale euro videre mod en afstemning i plenarsalen (European Parliament).

Den digitale euro vil være elektroniske kontanter udstedt af ECB, Den Europæiske Centralbank, og distribueret gennem almindelige banker. Den er ikke en kryptovaluta. Den er en euro, altid én euro værd, med centralbanken i ryggen i stedet for en privat virksomhed (ECB). Den letteste måde at forstå den på er som kontanterne i tegnebogen i digital form: offentlige penge, som borgeren kan bruge direkte, ikke bare et indestående i en privat bank.

Hvorfor manglen på et alternativ betyder tab af kontrol

Visa og Mastercard behandler betalinger effektivt. Problemet opstår, når næsten al betalingstrafik løber gennem udenlandske netværk. Så kontrollerer Europa ikke fuldt ud prisen, de tekniske standarder eller robustheden i sine egne digitale betalinger. Hvis netværkene hæver gebyrer, ændrer vilkår eller rammes af nedbrud, har europæiske butikker og forbrugere få steder at gå hen.

Tysklands girocard viser hullet. Det fungerer i Tyskland, men når det skal bruges ved udenlandske terminaler, sker det via Visa- eller Mastercard-infrastruktur (Bundesbank). Ved grænseoverskridende kortbetalinger i euroområdet nærmer andelen, der håndteres af ikke-europæiske netværk, sig 100 %, ifølge ECB-kilder (Le Monde). Frankrig har Cartes Bancaires, Italien har Bancomat, og Nederlandene har iDEAL. Ingen af dem fungerer gnidningsfrit på tværs af grænser, og deres samlede andel er blevet mindre: Internationale kortsystemer gik fra cirka 56 % af kortbetalingerne i euroområdet i 2017 til omkring 61 % i 2022 (Journal of Competition Law & Economics).

Den digitale euro skal skabe én teknisk standard, så enhver telefon, ethvert kort og enhver terminal i euroområdet kan behandle betalinger direkte. Dermed behøver transaktionerne ikke blive sendt gennem amerikanske netværk. Parlamentets udkast vil pålægge de fleste virksomheder, der allerede tager imod digitale betalinger, også at acceptere den digitale euro, sætte loft over butikkernes gebyrer og gøre basale konti gratis for brugerne (European Parliament, EU Perspectives).

Bankerne risikerer at miste billig finansiering

Forbrugerne vil få en gratis offentlig betalingsmulighed, der virker både online og offline. Ved offlinebetalinger fastslår Parlamentets tekst, at betalingsdata skal blive på selve enheden i stedet for at passere gennem banker eller betalingsudbydere (European Parliament). Butikker kan få lavere omkostninger, hvis konkurrencen presser gebyrerne ned: Visa og Mastercard opkræver i dag omtrent 2 mia. euro om året fra europæiske butikker i interchange- og systemgebyrer, ifølge Le Monde (Le Monde).

Bankerne er de mest splittede aktører. De skal distribuere den digitale euro og kan bevare kunderelationen, men de risikerer at miste indlån. Hvis borgere flytter penge fra almindelige bankkonti over i digitale euro-tegnebøger, mister bankerne en billig finansieringskilde, som de i dag bruger til udlån. Det kan gøre lån dyrere i økonomien.

Hvor stor er risikoen? Ifølge Reuters viser ECB-simuleringer, at et loft på 3.000 euro per person kan flytte op til 699 mia. euro, eller 8,2 % af euroområdets husholdnings- og virksomhedsindlån, ud af bankkonti (Marketscreener/Reuters). Det er et scenarie, ikke en prognose. Men det forklarer, hvorfor tyske banker har kaldt projektet et "statsligt parallelt tilbud" uden tydelig merværdi (Handelsblatt). Selve prisen for at bygge systemet er også omstridt: ECB anslår 4 til 5,8 mia. euro over fire år, mens tal fra banksektoren går helt op til 18 til 30 mia. euro (Marketscreener/Reuters).

Den virkelige test er, om nogen bruger den

Afstemningen i Parlamentets udvalg er kun ét skridt. Der mangler stadig godkendelse i plenarsalen, forhandlinger mellem Parlamentet og medlemslandene samt en endelig beslutning i Rådet. ECB har peget på pilottransaktioner fra midten af 2027 og en mulig første udstedelse i 2029 (ECB, EUNews).

Det svære spørgsmål er, om den digitale euro bliver brugt. Et betalingsnetværk, som ingen sender penge igennem, giver kun suverænitet på papiret. Udbredelsen i de enkelte lande, butikkernes faktiske omkostninger efter integration og bankernes vilje til at fremme produktet vil betyde mere end formuleringerne i forordningen. Europa har diagnosticeret sin afhængighed præcist. Nu skal vanen ændres, og det er den del, der plejer at koste.