Afledte droner udløser baltisk forsvarsløft

En bevæbnet drone med sprængstof eksploderede i sidste uge på lettisk jord. Intet luftforsvarssystem standsede den. To dage senere fløj EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til Vilnius, lovede 12 mia. euro i forsvarslån og kaldte indtrængningerne "en bevidst russisk strategi for at destabilisere demokratiske samfund". Litauens statslige forsvarsråd mødes i morgen for at gennemgå landets luftforsvarsberedskab. NATO’s baltiske luftmission har bevogtet regionen siden 2004 og blev bygget til at afvise russiske kampfly. Den har ingen fast procedure for ukrainske droner, der bliver sendt ud af kurs af russisk jamming.

En politimission møder dronekrigen

Siden begyndelsen af maj er ukrainske kampdroner gentagne gange fløjet ind i baltisk luftrum. Litauens forsvarsministerium har bekræftet, at begge droner, som i år er fundet på litauisk jord, var ukrainske og var blevet afledt af russisk elektronisk krigsførelse. Mekanismen er allerede dokumenteret. Rusland har udbygget sit netværk af GPS-spoofing-antenner i Kaliningrad fra tre til 36 enheder på ét år. Det er nok til at forstyrre en drones navigation og skubbe den mod vest.

Den 19. maj skød et rumænsk F-16-fly en drone ned over Estland som led i NATO’s Baltic Air Policing, den roterende kampflytilstedeværelse, der har beskyttet baltisk luftrum siden 2004. Det var første gang, en sådan nedskydning fandt sted over allieret territorium. En estisk kommandør bemærkede, at det delvis lykkedes på grund af "gunstigt vejr". Fredstidsregler kræver visuel identifikation før beskydning, og klart vejr gjorde det muligt. I skydække eller om natten ville den samme drone formentlig være fløjet videre.

Baltic Air Policing er fortsat en overvågnings- og eskortemission, ikke et egentligt luftforsvar. Beslutningen om at skyde går gennem NATO’s luftoperationscenter i Tyskland. Litauens forsvarschef, general Vaikšnoras, har erkendt problemet offentligt. "Processerne er ikke hurtige nok," sagde han til journalister (LRT, Lrytas).

De tre baltiske præsidenter vil længere end små justeringer. Den 21. maj krævede de, at NATO opgraderer fra Air Policing til en fuld Air Defence-mission med mandat til lokale chefer til at engagere trusler, permanent kampflybasering og integrerede systemer mod droner. Det kræver enstemmighed blandt alle 32 NATO-lande i Det Nordatlantiske Råd, hvor hvert land har veto. Generalsekretær Mark Rutte kaldte det nuværende system "effektivt". Da Estlands udenrigsminister sagde, at Rusland bevidst styrer droner ind i allieret luftrum, svarede Rutte: "Jeg har ingen oplysninger om det."

Bruxelles finansierer materiel. NATO styrer nedskydninger. Systemerne hænger ikke sammen.

Von der Leyens pakke i Vilnius indeholdt reelle penge: SAFE-forsvarslån, EU’s nye instrument til medlemslandenes våbenindkøb, til alle tre baltiske lande samt 1,5 mia. euro i omdirigerede EU-samhørighedsmidler, som normalt bruges til at mindske økonomiske forskelle mellem regioner. Hendes opfordring til et "samlet dronevarslingssystem" havde dog en begrænsning. Kommissionen "kunne iværksætte" en vurdering. Der kom ikke noget lovforslag. Efter EU-traktaterne ligger luftforsvar hos medlemsstaterne og NATO. Kommissionen kan finansiere indkøb, men den kan ikke kommandere en nedskydning.

Forsvarskommissær Andrius Kubilius har lanceret en EU-Ukraine Drone Alliance og et særskilt droneforsvarsinitiativ med målsætning om kapacitet ved udgangen af 2027. Begge er industrielle koordineringsværktøjer, der skal øge produktionstempoet. Ingen af dem giver operativ myndighed over, hvem der må skyde mod hvad.

Samtidig bygges seks forskellige antidronesystemer op langs NATO’s østlige flanke: tre nationale baltiske systemer, Polens SAN-program med 18 batterier, Finlands lagdelte grænsesensorer og en nordisk indkøbsalliance mellem fire lande, som denne måned blev formaliseret under NORDEFCO, rammen for nordisk forsvarssamarbejde. Hvert land køber sine egne radarer og interceptorer. EU’s SAFE-lån finansierer de nationale indkøb uden krav om interoperabilitet.

Tilbage står spørgsmålet om ansvar. Ukrainske droner, afledt af russisk jamming, lander som bevæbnede våben på NATO-jord. Om Moskva ønsker præcis det udfald eller blot skaber betingelserne, mens Rusland beskytter sit eget luftrum, bliver centralt på NATO-topmødet i Ankara i juli. Her skal 32 allierede beslutte, om de vil fastholde en kommandostruktur, der virkede én gang, i godt vejr, mod et langsomt mål.