Droneeksplosion i Litauen, uenighed om varsler

En drone eksploderede 18. oktober over en vej i Pasvalys-distriktet i Litauen og beskadigede fordøren på en bil, der passerede. Ingen i bilen kom til skade (LRT). Litauen sendte kampfly på vingerne, da militæret opdagede objektet. Men landets beskrivelse af dronens rute stemmer ikke med Polens, og myndighederne har endnu ikke forklaret, hvorfor de valgte at advare, som de gjorde.

Set på radar, aldrig identificeret

Det litauiske militær siger, at radarerne fulgte et uidentificeret objekt på vej nordpå. NATO’s kampfly, der bevogter luftrummet over Baltikum, lettede fra Šiauliai klokken 06.15 (erklæring fra det litauiske militær).

Forsvarsminister Robertas Kaunas sagde, at tåge og skyer forhindrede piloterne i at se objektet, og at de ikke kunne skyde på noget, de ikke havde identificeret. Samtidig kaldte han det uacceptabelt, at kun dele af landet fik en advarsel (LRT). Letlands væbnede styrker oplyste, at kampflyene ikke skød dronen ned, og at den kan være eksploderet af sig selv (Letlands væbnede styrker).

Opdagelsen fungerede altså. Problemet er snarere, at myndighedernes offentlige forklaringer endnu ikke hænger sammen.

Hvem besluttede, hvem der skulle advares?

Litauen har delt ansvaret for at advare befolkningen. Militæret afgør, hvilket område der skal have en advarsel, mens brand- og redningstjenesten sender beskeden til telefonerne. Tjenesten siger, at militæret klokken 06.44 bad den sende en gul advarsel til Kaunas-regionen, efterfulgt af røde advarsler til Šiauliai- og Panevėžys-regionerne (PAGD).

Det nationale krisecenters tidslinje viser, at centret modtog beskeden om Kaunas-regionen klokken 07.00 (Delfi). De to tidspunkter dækker forskellige led: Det ene viser, hvornår redningstjenesten fik en ordre, det andet, hvornår en anden myndighed modtog beskeden. Derfor behøver de ikke være modstridende.

Den skarpeste uenighed handler om kortet. Kaunas kritiserede, at ikke alle beboere langs den mulige indflyvningsrute fra Polen blev advaret. Redningstjenesten fastholder, at den fulgte proceduren. Ingen har offentliggjort de konkrete varslingsordrer, der viser, hvem der afgrænsede området. De tilgængelige oplysninger dokumenterer derfor en uenighed, men ikke et påvist regelbrud.

Letland traf sin egen beslutning. Da landet vurderede, at dronen sandsynligvis ville komme ind i luftrummet, sendte det klokken 07.40 en mobiladvarsel til Bauska, Aizkraukle og Ogre. Advarslen blev trukket tilbage klokken 08.12. Letlands væbnede styrker oplyste senere, at objektet aldrig nåede ind i lettisk luftrum (Letlands væbnede styrker).

Gennem Polen – eller ej

Litauens første forklaring lød, at objektet kom fra Polen og bevægede sig nordpå. Kaunas bad Warszawa hjælpe med undersøgelsen. Polens forsvarsministerium og landets operative kommando, som leder luftforsvaret, sagde, at polsk radar ikke bekræftede nogen grænseoverskridelse (Polskie Radio 24). Det udelukker ikke, at dronen krydsede grænsen. Litauen har dog ikke offentliggjort tidsstemplede koordinater, som kunne gøre landets egen forklaring efterprøvbar.

Senere på dagen gik Kaunas videre. I et tv-interview kaldte han dronen en følge af Ukraines natlige angreb på Sankt Petersborg. Han sagde, at russisk elektronisk krigsførelse havde bragt nogle droner ud af kurs, og nævnte en foreløbig identifikation af dronen som en ukrainsk model. Efterforskerne ledte stadig efter dens elektronik (LRT/BNS).

Kyiv svarede forsigtigt. Ukraines udenrigsministerium beklagede, at en af landets droner muligvis var kommet ind i litauisk luftrum. Ministeriet pegede på russisk indblanding som en mulig årsag til, at den kom ud af kurs, og tilbød at dele oplysninger (Reuters).

Forstyrrelser af satellitnavigation kan sende en drone på afveje, men det kan tekniske fejl eller dårligt vejr også. Der er ikke offentliggjort flydata, som kan skelne mellem forklaringerne. Intet i de foreliggende oplysninger tyder på, at Rusland bevidst styrede en drone mod Litauen.

For to EU- og NATO-lande med fælles grænse rækker spørgsmålet ud over Pasvalys. Næste advarsel skal gennem de samme skift mellem militær og civile myndigheder. En afklaring kræver tre sæt oplysninger. Litauens militær og Polens operative kommando har radardata, der kan vise, om landenes beskrivelser af ruten kan forenes. Litauens militær, redningstjeneste og krisecenter har varslingsordrer og modtagelseslogfiler, der kan forklare, hvem der blev advaret og hvorfor. Litauiske efterforskere har sammen med de oplysninger, Kyiv eventuelt deler, adgang til den elektronik, der blev fundet, og som kan afprøve forklaringen om forstyrret navigation. Indtil de oplysninger kommer frem, bygger både forklaringerne på ruten, varslingen og Kyivs redegørelse på myndighedernes egne udtalelser.