Droneangreb sænkede skib ud for Bulgarien

Tidligt 6. oktober ramte droner to handelsskibe i Bulgariens eksklusive økonomiske zone. Det ene sank (Bulgariens regering). Ved aftenstid var besætningen stadig savnet (BTA). Kyiv giver Rusland skylden, mens Sofia siger, at man endnu ikke ved, hvem der stod bag. Ingen regering har fremlagt offentlige beviser. Bulgarien kan også tage et skridt, landet endnu ikke har taget: bede NATO-allierede om formelle konsultationer.

Redningsfolk nåede frem til stedet, hvor Alfa Watan, der sejlede under Togos flag, sank, omkring 70 sømil øst for kystbyen Byala (Bulgariens regering). De fandt en kæntret båd, tre kæntrede redningsflåder og redningsveste, men ingen mennesker. Besætningen på en nærliggende færge havde meldt, at droner fra luften ramte skibet.

Det andet skib, Able, der sejlede under Palaus flag, brød i brand. Den forbipasserende bulgarske færge Dioscuria hjalp med at bringe alle 18 om bord til Varna: 11 tyrkiske og syv indiske statsborgere (BTA). En maskinmester med forbrændinger på omkring 45 procent af kroppen var fortsat i kritisk tilstand (Radio Varna).

En reddet sømand beskrev et stød under skroget (Maritime.bg). Den beretning er en af grundene til, at myndighederne også mistænker en drone på havet, ud over droner fra luften.

Beskyldninger uden offentlige beviser

Kyiv har været mest kategorisk. Volodymyr Zelenskyj sagde, at ukrainske styrker ikke havde gennemført nogen operation i området, og kaldte angrebet et samlet russisk angreb med droner fra luften og havet (Ukraines præsidentkontor). Han sagde, at kontakter mellem flåderne havde fastslået dette. Ukraine har ikke oplyst, hvad kontakterne viste, og har ikke offentliggjort vragdele eller spor fra affyringssteder.

Sofia har nævnt mulige gerningsmænd, men ikke udpeget en. Premierminister Rumen Radev sagde, at dronerne enten var russiske eller ukrainske. Forsvarsminister Dimitar Stoyanov kaldte det et bevidst angreb på handelsskibe, men sagde, at han ikke kunne bekræfte, hvem der stod bag: Der var ikke fundet dronevragdele, og ingen havde taget ansvaret (Dir.bg).

Et tredje skib gør billedet mere kompliceret. Den 5. oktober brød Royad Mammadov i brand og sank i Rumæniens økonomiske zone efter at have forladt den ukrainske flodhavn Izmail. To besætningsmedlemmer omkom, og 11 blev reddet (Reuters). De rumænske myndigheder har ikke oplyst, hvad der forårsagede branden.

Sikkerhedsfirmaet Ambrey vurderer det som »meget sandsynligt«, at Rusland angreb alle tre skibe på grund af deres forbindelser til Ukraines korneksport (Ambrey). Firmaets offentlige opdatering fremlægger hverken lastdokumenter eller vragdele som belæg for vurderingen. Moskva hævdede at have angrebet andre fragtskibe på vej mod Odesa den uge, men nævnte ikke nogen af de tre (Interfax).

Skibenes ruter dokumenterer mindre, end teorien forudsætter. Able havde forladt Galați i Rumænien, Alfa Watan var på vej mod rumænske Sulina, og Royad Mammadov havde forladt Izmail. Alle tre havne ligger i Donaudeltaet og bruges i Ukraines handel. Det forbinder skibene med havne, men ikke med en fælles last eller et fælles motiv. Radev sagde på baggrund af foreløbige oplysninger, at Able transporterede hvede (BNR). Stoyanov sagde senere, at der ikke forelå sikre oplysninger om lasten på nogen af skibene.

Ruten har stadig betydning for Europa. Ifølge EU-Kommissionens rapport fra august gik omkring 40 procent af Ukraines eksport af korn og oliefrø siden maj 2022 gennem EU's »Solidarity Lanes«, land- og flodruter, der fungerer som alternativ til Ukraines egne havne (EU-Kommissionen). Tallene går forud for angrebene og siger endnu intet om trafikken siden.

Sofia kan bede de allierede om konsultationer

Angrebets placering former Bulgariens svar. En eksklusiv økonomisk zone giver et land rettigheder til ressourcer som fisk og gas, men er ikke nationalt territorium, og udenlandske skibe må sejle frit gennem den. Radev mente, at angrebets placering til havs udelukkede brug af NATO-traktatens artikel 4, som giver ethvert medlemsland ret til at indkalde de øvrige til konsultationer (BNT).

Traktaten siger noget andet. Artikel 4 kan bruges, når et medlemsland mener, at dets territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet, og stiller ikke krav om, at et angreb skal finde sted på landets eget territorium (NATO). Bulgarien siger, at landet har rejst sagen over for de allierede. Landet har ikke meldt om nogen formel anmodning om konsultationer.

Efterforskningen skal fastslå, hvem der affyrede dronerne; vragdele er kun én mulig vej til svaret. Sofia kan bede de allierede om konsultationer, når som helst. Hverken Kyiv eller Sofia har fremlagt offentlige beviser for, hvem der sendte dronerne, og Bulgarien har endnu ikke indgivet en sådan anmodning.