Droneangreb lukker Kyiv’s Southern Bridge

Gentagne russiske droneangreb har lukket Kyivs Sydlige Bro, som fører seks vejbaner og den grønne metrolinje over floden Dnipro (Yle). Fredag aften var den lukket for både biler og tog, selv om der ikke var luftalarm. Byens myndigheder oplyste, at den forbliver lukket, indtil specialiserede institutter har vurderet, om den er sikker (UA.News, RBC Ukraine). Uanset hvad Moskva ville opnå, er det pendlerne i en by, som floden deler i to, der bærer omkostningen.

En by delt af en lukket bro

Det første angreb kom 1. oktober, da to droner ramte nær en bropille, mens et metrotog kørte over broen. Borgmester Vitali Klitsjko oplyste, at ingen om bord kom til skade, og at en første undersøgelse ikke fandt alvorlige skader på konstruktionen (Kyiv Independent).

Den første beroligelse holdt ikke. Senere samme aften skal endnu et angreb have beskadiget en bropille, vejbanen og en betonbarriere, der beskytter metrosporet. Flere angreb fulgte 2. oktober (DW Ukrainian). Der er ikke offentliggjort en endelig ingeniørvurdering, så ingen uden for inspektionsholdene kender broens reelle tilstand.

Kyiv ligger på begge sider af Dnipro, og når én bro lukkes, må trafikken finde vej over de øvrige. Busser blev lagt om, gaderne omkring Pechersk kørte fast, og en reporter så den morgen taxapriser på over 2.000 hryvnia (TSN). Byens administration oplyste, at Kyivs Metrobro blev indskrænket til én vejbane fra venstrebredden til højrebredden, mens der var begrænsninger på andre broer under luftalarmer (RBC Ukraine).

Én forbindelse over floden fungerede stadig. Kyiv City Express oplyste, at ringbanen kørte hele vejen over floden efter planen (ZN.ua).

Dødsfaldene den nat skete et andet sted. En drone ramte en boligblok på 25 etager i Darnytskyj-distriktet. Én person blev dræbt, og to blev såret (DW Ukrainian). Der er ikke meldt om dræbte eller sårede på selve broen.

Ruslands påstand og folkerettens krav

Det russiske forsvarsministerium satte en bro i Kyiv på sin liste over mål, som ifølge ministeriet tjente militære formål. Det uddybede ikke, hvad der gjaldt netop denne bro, og Reuters kunne ikke bekræfte påstanden (Reuters). Der er ingen offentlige oplysninger om militær trafik på broen.

Ivan Stupak, tidligere ukrainsk sikkerhedsofficer, mente, at en reduktion af broens kapacitet kunne forsinke militære lastbiler (Polsat News). Teorien beskriver en mulig virkning af broangreb generelt, men dokumenterer ikke, at det var tilfældet her.

Krigens folkeret stiller et mere præcist krav end spørgsmålet om, hvorvidt et mål er civilt eller militært. Artikel 52 i Tillægsprotokol I fra 1977 til Genèvekonventionerne fastlægger, hvilke mål parterne i en væbnet konflikt må angribe. Den tillader kun angreb på et objekt, hvis det bidrager effektivt til militær handling, og et angreb giver en konkret militær fordel på det tidspunkt (ICRC). Trafikkøer og en standset metro afgør ikke, om de to krav er opfyldt. En vurdering af, om angrebene var lovlige, kræver oplysninger om, hvordan broen blev brugt, og hvad Rusland kunne opnå.

Hvorfor udenlandske redaktioner fulgte Kyivs trafik

Nedlukningen blev dækket langt uden for Ukraines medier. Finlands public service-medie Yle forklarede, hvordan én konstruktion bærer både vejtrafik og metro (Yle). Polske Polsat News bad en sikkerhedsanalytiker vurdere angrebene og spurgte, hvordan Ukraine kunne beskytte sine broer (Polsat News). Reuters fulgte de nye angreb frem til 2. oktober med udgangspunkt i borgmesterens udtalelser (Reuters).

Det meste af dækningen byggede på udtalelser fra myndigheder i Kyiv, fordi uafhængig adgang til skaderne er begrænset. Det, der fangede udenlandske redaktører, var selve historien: En europæisk hovedstad fik lukket en af sine vigtigste trafikårer efter gentagne droneangreb. Følgerne viste sig i omlagte busruter og taxapriser, som læsere i Helsinki eller Warszawa kan forestille sig fra deres egne byer.

Russiske angreb har ramt en vej- og metroforbindelse, som Kyiv ikke kan genåbne, før ingeniørerne har godkendt den. Den næste beslutning ligger hos byens specialiserede institutter. De skal afgøre, om broen og dens metrostrækning igen kan bruges sikkert. Indtil da betaler byens indbyggere med længere rejser og dyrere taxaer, og må søge mod de broer, der stadig er åbne.