Droner rammer Kronstadt under Putin-forum

Ukrainske droner ramte Ruslands flådebase i Kronstadt to gange på fire dage. Korvetten Boikiy brændte i tørdok. Olieterminaler stod i brand. Øen Kronstadt blev afspærret. Det skete, mens Putin holdt sit økonomiske prestige-forum 20 km derfra i Sankt Petersborg. Angrebene, lagt tæt op ad et afvist fredsudspil, viser Ukraine bruge militær magt til at påvirke forhandlingsvilkår snarere end til klassisk terrænerobring.

Tilbud, afvisning, angreb

Den 4. juni offentliggjorde Zelenskyj et åbent brev med forslag om direkte samtaler på neutral grund, våbenhvile under forhandlingerne og udveksling af krigsfanger (Moscow Times). Dagen efter afviste Putin forslaget på SPIEF, Ruslands svar på Davos. Han kaldte brevet "uforskammet" og sagde, at han ikke så "noget formål" med et møde (New Indian Express, ISW). Inden for 18 timer sendte Ukraine sin anden bølge af droner af sted. Rusland oplyste, at 144 droner blev opfanget alene over Leningrad-regionen (Fortune).

Institute for the Study of War, et amerikansk center for konfliktanalyse, har dokumenteret Ruslands egen vane med at gennemføre angreb med maksimal styrke "umiddelbart før og efter fremtrædende fredsforhandlinger" (ISW). Ukraine bruger nu den metode omvendt: Afvisning skal koste. Zelenskyj kaldte selv angrebene for "langtrækkende sanktioner".

Dronekrigen rykker ind på EU's område

Angrebene på Kronstadt er det tydeligste eksempel på Ukraines voksende evne til at ramme dybt inde i Rusland. Men mønstret er bredere. Den maritime dronekrig er ved at bevæge sig ud af Sortehavet og ind i europæiske farvande.

Den 7. maj fik græske fiskere ud for Lefkada en bevæbnet ukrainsk maritim drone i nettet. Den bar anslået 100-200 kg sprængstof (CNN Greece, news247.gr). Athen indgav en formel protest. Kyiv undskyldte og henviste til krigens vilkår (Greek MFA). Grækenlands forsvarsminister kaldte scenariet "skræmmende". Ifølge Grækenlands fælles forsvarsstab var dronen formentlig rettet mod et russisk skyggeflådefartøj på vej gennem Middelhavet.

I Østersøen beskyldte Rusland Litauen, Letland og Estland for at åbne deres luftrum for ukrainske droner. Alle tre lande afviste påstanden som desinformation. Litauens udenrigsminister sagde, at Rusland bevidst omdirigerer droner ind i NATO-luftrum gennem GPS-spoofing fra Kaliningrad. Antallet af registrerede spoofing-sendere dér steg fra 3 til 36 på lidt over et år (Defense News).

Tavse partnere

De lande, der er dybest involveret i droneproduktion sammen med Ukraine, siger mindst om, hvad dronerne rammer. Polen, som i maj indgik nye aftaler om fælles produktion og nu indfører seks klasser af taktiske droner, delvis udviklet på ukrainske kampdata, kom ikke med nogen offentlig udtalelse om Kronstadt (Money.pl). Litauen underskrev den 13. maj en fuld droneaftale med Kyiv om langtrækkende angrebsdroner, maritime droner og interceptor-droner (President of Ukraine). Ingen af regeringerne kommenterede angrebene.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien har bekræftet et topmøde med Zelenskyj i London i dag, 7. juni. Formålet er at etablere et europæisk forhandlingsspor, før Washington igen går ind i sagen på egne vilkår (Eurointegration). De tre ledere møder en præsident, der netop har demonstreret, at Ukraine kan ramme enhver flådebase i det europæiske Rusland.

Putins reaktion på SPIEF sagde mere end en gengældelse ville have gjort. "Nogle af dem bryder igennem," sagde han til journalister. "Vi er nødt til at forbedre vores luftforsvar" (AP/Audacy). Ukraines FP-1-drone, den platform der tilskrives Kronstadt-angrebene, bruger AI-baseret terrænmatchende navigation, som helt omgår GPS-jamming (Euromaidanpress, DroneSense). Ruslands vigtigste elektroniske modmiddel virker ikke længere mod Ukraines vigtigste langtrækkende angrebsvåben.

Det er ikke bekræftet, om komponenter produceret i europæisk samarbejde indgik i angrebspakken mod Kronstadt. Ingen i Bruxelles, Berlin eller Warszawa spørger offentligt. Tavsheden er politikken.