Tørken strammer grebet om Europa

Ved Cremona løber Po med 193 m³/s, omkring en tredjedel af det historiske gennemsnit (Il Giorno). Det er ikke bare et lokalt naturproblem. Po vander Italiens mest værdifulde landbrugsområder, driver vandkraft, og flodens tryk holder saltvand fra Adriaterhavet ude af deltaet. Samtidig er Donau faldet så meget, at Rumæniens eneste atomkraftværk ikke længere kunne køles sikkert. Ved Kaub, det smalle punkt på Rhinen som i praksis bestemmer fragtkapaciteten i det vestlige Tyskland, er vandstanden faldet under tidligere bundniveauer. EU’s Fælles Forskningscenter oplyste 12. august, at tørken nu dækker 50 % af EU’s og Storbritanniens territorium (JRC). Europas floder udfører normalt et stille industriarbejde: De køler kraftværker, flytter gods, vander marker og producerer strøm. Når tørken rammer bredt, svigter funktionerne på samme tid.

Kraftværker uden nok flodvand

Skaden ses tydeligst i elforsyningen. Rumæniens Cernavodă-værk, der normalt leverer omkring en femtedel af landets strøm, lukkede helt 13. august, efter at begge reaktorer manglede tilstrækkeligt kølevand fra Donau (Le Monde, Al Jazeera). Atomreaktorer producerer enorme mængder varme. Kun en del bliver til elektricitet; resten skal væk gennem kølevand i kondensatorer. Når floden bliver for lav til indtagspumperne, må værket stoppe.

Ungarns Paks-værk, som står for næsten halvdelen af landets elproduktion, viser samme sårbarhed fra en anden vinkel. Produktionen faldt i begyndelsen af august fra omkring 965 MW til 240 MW, mens Donau nåede historisk lave niveauer. Regeringen reagerede ved at sænke pramme lastet med sten og bygge en midlertidig tærskel på flodbunden, så vandet ved køleindtaget steg nogle få centimeter (ABC News, Telex). I Frankrig er floderne fortsat dybe nok, men returvandet fra kølingen ville overskride temperaturgrænser, som skal beskytte vandmiljøet. 12. august var 13 af 57 franske reaktorer berørt, og miljøbegrænsninger, forstærket af vandmænd i køleindtagene ved Gravelines, havde sat rekordhøje 20,4 % af den franske atomkraftkapacitet ud af drift (Boursorama/AFP, Euronews).

Når et land mister billig atomkraft, køber det strøm hos naboerne gennem Europas koblede elmarked. Her flyder strømmen over grænserne mod de højeste accepterede bud, og prisen stiger dér, hvor markedet må trække dyrere kraftværker eller import ind. Den franske day-ahead-pris steg 34 % på én dag til 126 euro/MWh 10. august, ifølge France Épargne. Bulgariens Kozloduy-værk, der stadig kører på den bulgarske del af Donau, mødte en usædvanlig eksportefterspørgsel på 3.500-4.000 MW fra rumænske og ungarske elhandlere (Mediapool). Det gør Bulgarien til regional stødpude, men en skrøbelig en af slagsen. Hvis Kozloduy også må skære ned, forsvinder eksporten.

Halvtomme pramme og salte marker

På Rhinen har Tysklands føderale hydrologiske institut bekræftet, at floden på lange strækninger har nået eller passeret de laveste kendte vandstande (BfG). Et fartøj bygget til 1.200 ton passerede Kaub med kun 180 ton om bord (Argus Media). Kemikoncernen Covestro oplyste, at transporten af råvarer allerede begrænsede produktionen (Tagesschau). Vej og bane kan tage noget gods, men regnestykket er hårdt: Et fald på 25 % i fragtmængden på Rhinen svarer til omkring 3 mio. ton om måneden eller cirka 120.000 ekstra lastbillæs, som vejnettet vanskeligt kan absorbere (WDR). Den tyske regering behandler nu lav vandstand som en tilbagevendende økonomisk risiko (Handelsblatt).

I Pos opland er de føralpine søer, der leverer vand til sommerens kunstvanding, næsten tømt: Maggiore ligger på 5,3 %, Como på 5,9 % og Iseo på 5 % (Il Sole 24 Ore). Saltvand er trængt 20-25 km ind i Po-deltaet og gør vandet ubrugeligt for risbønder, der allerede rationerer forsyningen (Pianura Reno). Italiensk vandkraft faldt 14,9 % år til år i juli (Affaritaliani), hvilket strammer den samme elforsyning, som tørken allerede presser andre steder i Europa.

Nødløsninger er ikke tilpasning

Alle lande fandt en omvej. Ungarn byggede en tærskel i Donau. Frankrig forblev nettoeksportør af strøm. Rumænien dækkede huller med import. Men hver løsning bygger på, at en andens reserve holder. Akut flodteknik hæver vandet ved ét indtag; den skaber ikke mere gennemstrømning. Dispensation fra temperaturgrænser flytter presset over på vandmiljøet. Import virker kun, så længe naboen har ledig kapacitet. Europa har lært at låne den kapacitet under tørke. Tallene viser grænsen: Tilpasningen skal ske, før alle naboer får brug for den samme reserve på samme tid.