Hollands asylpause ophører, ventetid granskes

Nederlandene kan ikke længere lade asylansøgninger fra mennesker, der er flygtet fra Ukraine, ligge, indtil deres midlertidige beskyttelse udløber. Den 1. oktober 2026 fastslog EU-Domstolen, at en sådan automatisk pause strider mod EU-retten (hele dommen, EU-Domstolens pressemeddelelse). De nederlandske myndigheder kan stadig udsætte nogle sager, men kun hvis de godtgør, at sagsmængden gjorde det umuligt at overholde de almindelige frister.

Afgørelsen får betydning for en stor sagspukkel. NOS skriver, at mere end 140.000 nederlandske ansøgninger er sat i bero. Tallet er oplyst af medierne, ikke en officiel optælling af sager, der stadig verserer (NOS).

To forskellige former for beskyttelse

Sagen begyndte med én mand. En kinesisk statsborger med uighurisk baggrund flygtede fra Ukraine sammen med sin ukrainske hustru og deres barn og søgte asyl i Nederlandene i april 2022 (hele dommen).

Via sin hustru fik han midlertidig beskyttelse. Det er EU’s kollektive nødordning for mennesker, der flygter fra Ruslands invasion. Den giver opholdsret, adgang til arbejde og service uden en individuel vurdering af hver persons situation.

En asylansøgning stiller et andet spørgsmål: risikerer personen forfølgelse i sit hjemland? For en uighur med kinesisk statsborgerskab kan svaret få betydning længe efter, at den midlertidige beskyttelse er udløbet. EU-landene har forlænget beskyttelsen til 4. marts 2028 (EU-Rådet).

Den nederlandske udlændingemyndighed IND ville ikke afgøre hans ansøgning, mens den midlertidige beskyttelse gjaldt. Han gik til domstolene for at få en afgørelse, og sagen nåede Raad van State, Nederlandenes højeste forvaltningsdomstol. Den bad EU-Domstolen i Luxembourg om at fortolke EU-retten og skal nu afgøre sagen på grundlag af svaret (Raad van State).

Forbud med en snæver undtagelse

Domstolens hovedkonklusion er klar. Midlertidig beskyttelse kan ikke begrunde en generel, automatisk standsning af asylbehandlingen. Derfor gælder de almindelige frister for afgørelser i asylsager (EU-Domstolens pressemeddelelse).

Der er dog en undtagelse. Et land, der modtager så mange ansøgninger, at fristerne ikke kan overholdes, må midlertidigt udsætte nogle sager og prioritere mellem dem.

Staten skal bevise, at det objektivt var umuligt at overholde fristerne, selv efter at den havde truffet alle rimelige foranstaltninger. Nationale domstole skal kontrollere, at hver fristoverskridelse skyldes nødvendige tiltag og ikke en generel regel (hele dommen). Domstolen bemærkede også, at det blot samler en større bølge af afgørelser til senere, hvis alle sager sættes i bero.

Dommen giver ikke manden asyl, men fratager ham heller ikke noget. Efter EU-retten ophører en persons midlertidige beskyttelse ikke, fordi vedkommende får afslag på asyl, så længe beskyttelsen stadig gælder (direktivet om midlertidig beskyttelse).

Køen i Nederlandene og Tyskland

Den automatiske pause er indarbejdet i nederlandsk praksis. Regeringens vejledning siger, at fordrevne ukrainere skal søge asyl for at få midlertidig beskyttelse. Samme vejledning siger, at ansøgningen ikke bliver behandlet, mens beskyttelsen gælder (den nederlandske regering). Domstolen underkendte den automatiske pause, men tog ikke stilling til kravet om at søge.

Migratieminister Bart van den Brink accepterer, at ansøgningerne nu skal behandles. Hans foreslåede rækkefølge er nye ankomne først, derefter omkring 50.000 mennesker, der allerede står i den almindelige kø, og til sidst gruppen med midlertidig beskyttelse (NOS).

Kapacitetsproblemet er reelt, og dommen kræver ikke, at alle sager i bero bliver behandlet på én gang. Men en ønsket prioritering beviser ikke, at fristerne er umulige at overholde. Nederlandske domstole kan nu kræve dokumentation for det.

Sagen rækker ud over Nederlandene, fordi EU-Domstolens fortolkning af EU-retten binder domstolene i alle medlemslande. Også § 32a i den tyske asyllov sætter asylsager i bero, mens midlertidig beskyttelse gælder (den tyske asyllov). Tyske specialister i flygtningeret mener, at afgørelsen, kendt som Jilin, kræver, at den regel viger (HRRF’s analyse).

Det juridiske spørgsmål er nu afklaret. Nederlandene skal afskaffe den automatiske pause og kan kun udsætte sager, hvis myndighederne beviser, at fristerne ikke kunne overholdes trods rimelige tiltag. Raad van State anvender først den prøve på manden, der søgte asyl i april 2022 (Raad van State). Derefter må van den Brink dokumentere, hvorfor mennesker, som hans egen regering har bedt om at søge asyl, skal vente bagest i køen.