Shells 45%-krav for nederlandsk højesteret

Europæiske domstole har efterhånden accepteret det første led i klimaretssager mod fossile selskaber: at selskaberne kan have et juridisk ansvar for deres bidrag til klimaforandringer. Det andet led er stadig uafklaret. Kan en domstol pålægge et selskab at reducere sine udledninger med et bestemt tal?

Det spørgsmål lå på bordet 22. maj, da den nederlandske højesteret, Hoge Raad, hørte mundtlige indlæg i Milieudefensie v. Shell. Sagen kan blive afgørende for, hvor langt dommere i Europa kan gå, når klimapolitik møder selskabsret.

Påbuddet, der satte sagen i gang

I 2021 pålagde en distriktsdomstol i Haag Shell at reducere sine globale CO₂-udledninger med 45 % inden 2030. Kravet omfattede også de indirekte udledninger fra kunder, der brænder Shells olie og gas af.

Dommen byggede på den uskrevne omsorgspligt i nederlandsk civilret, artikel 6:162 i den nederlandske civillovbog. Ingen domstol havde tidligere pålagt en virksomhed et konkret klimamål.

I november 2024 ophævede appelretten påbuddet. Dommerne fastholdt, at Shell har en klimaomsorgspligt, men vurderede, at der ikke findes videnskabelig konsensus for at tildele én bestemt virksomhed en bestemt reduktionsprocent. Hvis Shell alene blev tvunget til at sælge mindre olie og gas, ville produktionen ifølge retten blot flytte til konkurrenterne.

Hoge Raad prøver kun, om de lavere domstole har anvendt retten korrekt. En rådgivende udtalelse ventes inden udgangen af 2026, mens den endelige dom ventes i begyndelsen af 2027.

Domstole i Europa anerkender pligten, men stopper før målet

Den nederlandske knude er del af et bredere mønster. I Tyskland fastslog den regionale overdomstol i Hamm i maj 2025, at energiselskabet RWE principielt kan holdes ansvarligt for klimaskader tusinder af kilometer væk. Den konkrete sag blev dog afvist på grundlag af beviserne.

I Frankrig skal domstolene 25. juni afgøre, om TotalEnergies skal tilpasse sin produktionsstrategi til Parisaftalen under landets lov fra 2017 om virksomheders årvågenhedspligt. Den sag begyndte i februar 2026. Domstole i Italien og Schweiz har på samme måde accepteret, at klimasager mod virksomheder kan behandles ved domstolene (Lexxion, Morgan Lewis). De har bare ikke udstedt konkrete påbud.

Domstolene er altså ved at acceptere, at selskaber har en klimapligt. De vil endnu ikke selv sætte udledningstallet.

Sagerne ville veje mindre tungt, hvis EU-lovgivningen havde leveret en klar ramme. Det gjorde den ikke. Direktivet om virksomheders bæredygtighedsdue diligence, CSDDD, som i 2024 skulle forpligte store virksomheder til at håndtere miljøskader i deres leverandørkæder, blev markant svækket i februar 2026.

Kravet om en bindende klimatransitionsplan blev fjernet. Reglerne om civilretligt ansvar blev taget ud. Anvendelsesområdet blev indsnævret til selskaber med over 5.000 ansatte og 1,5 mia. euro i omsætning, hvilket ifølge kritikerne dækker færre end 1.000 virksomheder i hele EU. Når direktivet udhules, ender håndhævelsen hos de nationale domstole.

Hvad Shell gør, mens sagen kører

Shell argumenterer for, at selskabet tager klimaet alvorligt, og at domstole ikke bør detailstyre virksomhedens strategi. Kapitalfordelingen peger i en anden retning.

I 2024 brugte Shell omkring 12,7 mia. dollar på olie- og gasproduktion, 2,5 mia. dollar på vedvarende energi og sendte 22,5 mia. dollar tilbage til aktionærerne. I februar 2026 såede selskabets topchef offentligt tvivl om Shells mål om netto nul-udledning i 2050.

Milieudefensie, den nederlandske afdeling af Friends of the Earth, venter ikke på højesteret. I april 2026 anlagde organisationen en ny sag, som kræver, at Shell stopper investeringer i nye olie- og gasfelter. Skiftet i juridisk strategi er sigende: væk fra reduktionsprocenter og hen mod de investeringsbeslutninger, der låser fremtidig produktion fast.

Hvad der kommer nu

Dommen mod TotalEnergies 25. juni kan komme før afgørelsen fra Hoge Raad og dermed blive det første bindende retslige påbud, der kobler et selskabs produktion direkte til klimamål.

LSE Grantham Research Institute talte 226 nye klimasager globalt i 2024, og virksomheder fylder en voksende del af de sagsøgte. I alle fem europæiske jurisdiktioner findes der nu på papiret en juridisk pligt til at handle på klimaområdet. Ingen domstol eller lovgiver har endnu præciseret, hvad den pligt konkret kræver, at et selskab gør.