Holland konfronterer Kinas handelsgab

Sjoerdsma rejste til Beijing for at dæmpe konflikten, men han havde samtidig et større europæisk problem med i bagagen. Holland sendte sin første handelsmission på ministerniveau til Kina siden 2018, skrev EFE via Infobae. Baggrunden var Nexperia-sagen, som viste, hvor Europas Kina-risiko nu ligger: ikke kun i store politiske principper, men i de komponenter, der holder fabrikker i gang.

Nexperia er en hollandsk chipproducent ejet af kinesiske Wingtech. Selskabets komponenter bruges i biler, industrimaskiner og elektronik, skrev The Economist. Kontrollen med virksomheden handler derfor ikke bare om, hvilket flag der hænger på hovedkontoret. Hvis Haag blokerer for, at produktionskompetencer eller beslutninger flyttes til Kina, kan Beijing stadig lægge pres på strømmen af de dele, som europæiske producenter er afhængige af.

Billige dele kan blive dyre

Handelstallene viser tyngdekraften. DW og CNBC henviser til 2025-tal på omkring 199,6 mia. euro i EU-eksport til Kina og omkring 559,4 mia. euro i import fra Kina. Det giver et underskud på varehandlen på omtrent 359,8 mia. euro (DW, CNBC). Et underskud på varehandlen er forskellen mellem det, Europa sælger til Kina, og det, Europa køber derfra. Det beviser ikke snyd, men det viser, hvor mange europæiske forretningsmodeller der nu hviler på kinesiske leverancer.

Problemet bliver skarpere, når importen er batterier, chips, magneter, stål, solcelleudstyr og maskiner. Billig kinesisk produktion sænker i dag omkostningerne for europæiske købere. Den tager samtidig ordrer fra europæiske producenter. Når ordrerne bliver færre, investerer fabrikker mindre, fordeler faste omkostninger til bygninger og udstyr på færre enheder og bliver dyrere netop på det tidspunkt, hvor Europa ønsker, at de skal vokse.

Derfor rækker den hollandske rejse ud over et mere afdæmpet bilateralt møde. Holland har brug for åben handel, fordi havne, logistik og højteknologiske leverandører er centrale i landets økonomi. Bruxelles har brug for presmidler, der faktisk kan bruges: told, altså afgifter på import, og undersøgelser af subsidier, hvor statsstøtte kan gøre det muligt for virksomheder at sælge under konkurrenternes omkostninger.

Den samme ro hjælper og skader

Tyskland viser, hvorfor roligere forbindelser stadig har værdi. Landets bilproducenter og maskinindustri bruger Kina både som marked og som kilde til dele og materialer. Samtidig konkurrerer kinesiske virksomheder nu med dem på elbiler, batterier og industrielt udstyr. Porsches salg i Kina faldt 28 % i 2024, skrev Automobil Produktion. Reuters/MarketScreener citerede desuden en EU-finansieret chiprapport, som advarede om, at Europa er afhængigt af Kina for kritiske materialer og af USA for centrale teknologier (MarketScreener).

Tysk industri vinder, når delene bliver ved med at komme frem. Den taber, hvis billig import med tiden gør europæiske fabrikker, leverandører og kompetencer mindre levedygtige. Ro hjælper den nuværende forretningsmodel. Den kan også udskyde arbejdet med at mindske afhængigheden.

I Polen ses presset på producenterne tydeligere. Rzeczpospolita skrev med henvisning til GUS, at Polen i 2025 eksporterede for 13,2 mia. zloty til Kina og importerede for 232,4 mia. zloty derfra. Business Insider, med henvisning til Eurostat, opgjorde Polens negative handelsbalance med Kina i første kvartal 2026 til 8 mia. euro, svarende til omkring 3,75 % af kvartalets BNP, altså økonomiens samlede produktion i perioden (Rzeczpospolita, Business Insider). Billige kinesiske input kan holde omkostningerne nede for fabrikker i Polen, Tjekkiet og Slovakiet. Billige færdigvarer kan samtidig presse lokale producenter af komponenter, hvidevarer, stål og batterier.

Europa vil stadig have kinesisk tempo

Spanien viser, hvorfor Europa ikke bare kan lukke døren. Gotions batteriprojekt i Valladolid har modtaget 138,2 mio. euro fra Spaniens PERTE VEC-program, mens oplysninger om omkring 950 mio. euro i investeringer og produktionsstart i 2027 fortsat er projektmeldinger, skrev El País og Castilla y León Económica. Kinesiske investeringer ser attraktive ud, når Europa hurtigt vil have batterifabrikker. Risikoen er, at Europa lægger jord og støtte til fabrikken, mens de afgørende valg om kemi, software og leverandører bliver truffet andre steder.

Sjoerdsmas mission hjælper, hvis den køber tid til, at Europa kan blive enig om, hvor kinesiske leverancer er velkomne, og hvor kontrol bliver farlig. Den bliver dyr, hvis hver udsat hovedstad laver sin egen handel: hollandsk logistik, tyske biler, polske fabrikker, spanske batterier. Beijing behøver ikke en formel handelskrig, hvis Kina kan tilbyde ro, hvor Europa mangler dele, investeringer, hvor Europa mangler fabrikker, og pres, hvor en regering blokerer en aftale. Europas opgave er at afgøre, om den midlertidige ro bliver til fælles forhandlingskraft, eller om afhængigheden ender som en række separate aftaler med Beijing.