E3 støtter fredsspor, NB8 satser på droner

På under to døgn deltog Volodymyr Zelenskyj i to europæiske topmøder med hver sin vej ud af krigen. Den 7. juni i London støttede E3 (Frankrig, Tyskland og Storbritannien, uden for EU’s formelle strukturer) hans forslag om direkte samtaler med Moskva (Élysée Palace, Euromaidanpress). To dage senere i Tallinn indgik NB8 (det uformelle nordisk-baltiske samarbejde mellem otte lande fra Island til Litauen) aftaler med samme Zelenskyj om fælles droneproduktion og lovede Ukraine en »irreversibel vej« mod NATO-medlemskab (Statsministeriet). Den ene gruppe vil åbne en kanal til Moskva. Den anden vil opruste Ukraine, indtil Rusland giver sig.

Det diplomatiske væddemål

E3’s fælles erklæring opstiller fem betingelser for samtaler. De omfatter blandt andet fastholdelse af den nuværende frontlinje, internationale fredsbevarende styrker i Ukraine og indefrysning af russiske aktiver, indtil der er betalt erstatning. Macron har i flere måneder presset på for den ramme, fordi europæerne efter hans opfattelse selv skal lede en fredsproces i stedet for at overlade den til Washington. »Det er en arkitektur for fred og sikkerhed for europæere, givet geografien,« sagde han til journalister (Le Figaro). Berlin støtter linjen mere forsigtigt og vurderer, at Rusland er »i en svag position« efter måneders ukrainske droneangreb mod landets infrastruktur (FAZ).

Men Putin afviste Zelenskyjs åbne brev den 31. maj. E3 har en ramme, men ingen modpart.

Det militære svar

I Tallinn nævnte NB8 ikke dialog med Moskva. Den fælles erklæring forpligtede alle ni underskrivere til forsvarsindustriel samproduktion og opfordrede til, at alle seks forhandlingsklynger i EU-optagelsesprocessen åbnes inden juli. Klyngerne samler de kapitler af EU-lovgivningen, som kandidatlande skal indarbejde.

Derefter fulgte konkrete aftaler. Letland underskrev en aftale med Ukraine om overførsel af droneteknologi. Norge afsatte omkring 110 mio. euro til maritime droner gennem Nansen-programmet (Norwegian Government). Finland bekræftede en ramme for samproduktion, teknologiudveksling og udsendelse af ukrainske militærspecialister til finsk territorium (MTV Uutiset). Her er Ukraine ikke længere kun modtager af støtte. Landet er en teknologipartner med krigsafprøvet droneviden, som NB8-landene vil købe adgang til.

Polens tomme stol

Polen, Ukraines største nabo og vigtigste logistiske knudepunkt, stod uden for begge topmøder. Premierminister Donald Tusk erklærede, at »ingen aftaler, som Polen ikke deltager i, vil blive respekteret af os«, og foreslog at udvide E3 til en »E5« med Polen og Italien (Wiadomości WP).

Warszawas udelukkelse skyldtes hård militær logik. Polen har afvist at sende tropper til Ukraine, og fredsbevarende styrker er en af E3’s fem betingelser. En tidligere polsk ambassadør formulerede det uden omsvøb: »Det øjeblik Polen erklærede, at landet ikke ville sende soldater, var det øjeblik, dets chancer for at komme med faldt til nul« (Onet). Adgangsbilletten til Europas fredsarkitektur er vilje til at sætte styrker på jorden.

Veje til Ankara

Begge spor mødes ved NATO-topmødet i Ankara den 7.-8. juli. NB8-erklæringen opfordrer allierede til dér at levere konkrete tilsagn om luftforsvar. E3 har lovet yderligere koordinering. Om Europas to strategier styrker hinanden eller neutraliserer hinanden, afhænger af noget, ingen af topmøderne kunne levere: et signal fra Putin om, at han ser det diplomatiske spor som andet end europæisk støj i det tomrum, der er opstået, mens Washington vender sig mod Mellemøsten.

Zelenskyj så hjemmevant ud ved begge borde. I Ankara skal de europæiske hovedstæder vælge.