E3-landene stiller fem Ukraine-krav

Efter måneder med Trump-Putin-telefonsamtaler, et sammenbrudt våbenhvileforsøg i maj og russiske droneangreb, der brød Moskvas egen våbenhvile, har Storbritannien, Frankrig og Tyskland sat deres Ukraine-linje på skrift. Søndag offentliggjorde de fem betingelser for at afslutte Ruslands krig i Ukraine. Det er Europas mest detaljerede forhandlingsposition siden den fulde invasion begyndte, men også en position, der bevidst går uden om EU's egen udenrigspolitiske maskine.

På London-topmødet sad den britiske premierminister Keir Starmer, Frankrigs præsident Emmanuel Macron, Tysklands kansler Friedrich Merz og Ukraines præsident Volodymyr Zelensky ved bordet i det såkaldte "E3+Ukraine"-format. Ingen EU-topfolk deltog. Ingen andre medlemslande var inviteret. Samme dag var EU's udenrigschef, Kaja Kallas, i Cypern for at lede et møde mellem EU's forsvarsministre.

Hvad betingelserne kræver

Den fælles erklæring opstiller fem krav. Først en øjeblikkelig våbenhvile, hvor den nuværende frontlinje bruges som udgangspunkt for forhandlinger, ikke som fremtidig grænse. Dernæst skal Ukraine bevare retten til selv at vælge sine alliancer, en klar henvisning til et muligt fremtidigt NATO-medlemskab.

De tre regeringer lover også juridisk bindende sikkerhedsgarantier, herunder en multinational styrke på ukrainsk jord, når en våbenhvile holder. Det bygger videre på tilsagn fra Berlin i december 2025 og Paris i januar 2026. Samtidig skal indefrosne russiske centralbankaktiver forblive låst, indtil Moskva betaler krigsskadeerstatning (SCMP, n-tv).

Det femte krav er det tungeste. Enhver fredsaftale, der berører EU- eller NATO-strukturer, skal godkendes af EU's medlemslande og NATO's allierede. I praksis er det et europæisk veto mod en bilateral aftale mellem Washington og Moskva. E3-lederne skriver dermed deres største bekymring ned: at Europa får stukket en færdig fredsaftale i hånden uden selv at have været med til at forme den.

Hvorfor tre hovedstæder og ikke 27

E3-formatet findes, fordi Storbritannien forlod EU, men fortsat er en af Europas største militære aktører sammen med Frankrig. Et egentligt møde i Det Europæiske Råd, hvor alle 27 stats- og regeringschefer fastlægger EU's linje, kræver enighed. Her står Ungarn og Slovakiet klar til at bremse. Tre hovedstæder kan handle hurtigere og sætte rammen, før andre udvander den.

Hastigheden har en pris. Polen, Ukraines vigtigste østeuropæiske allierede og det EU-land, der bruger størst andel af BNP på forsvar, havde ingen plads ved bordet. Formatet gør to tredjedele af EU's medlemslande til tilskuere i et spørgsmål, der kommer til at definere europæisk sikkerhed i en generation.

Merz kom til London med svækket forhandlingskraft. To uger før topmødet afviste Zelensky offentligt hans hovedforslag til Ukraines EU-fremtid: et "associeret medlemskab" uden stemmeret. Zelensky kaldte modellen "uretfærdig". Alligevel skrev Merz under på en fælles erklæring, der bekræfter Ukraines ret til selv at vælge alliancer og lover bindende sikkerhedsgarantier. Forskellen mellem det, Tyskland tilbyder alene, og det, Tyskland underskriver sammen med andre, viser, hvordan E3-formatet kan pakke svagere nationale positioner ind i stærkere fælles sprog.

Prøven kommer nu

Erklæringen er politisk, ikke juridisk bindende. Den forpligter intet parlament og skaber ingen håndhævelig pligt. Rusland har ikke svaret formelt, men Putin afviste Zelenskys fredsudspil før topmødet som uoprigtigt få dage inden mødet.

Den egentlige test kommer på NATO-topmødet i Ankara den 7.-8. juli, hvor E3-linjen møder amerikanske forhandlingsønsker og Tyrkiets værtsmagt. Hvis formatet bliver permanent, risikerer EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, altså traktatsystemet der skulle give Europa én stemme udadtil, at blive reduceret til teknisk bagkontor for sanktioner og genopbygning. Tre hovedstæder sætter kursen. De 24 andre gennemfører den.