E3 går uden om EU om Ukraine-fred

Når EU skal træffe fælles udenrigspolitiske beslutninger, kræver det enighed blandt alle 27 medlemslande. Det giver hvert land veto og gør processen langsom. Derfor mødes Frankrig, Tyskland og Storbritannien søndag i Downing Street med Volodymyr Zelensky for at åbne et selvstændigt europæisk spor for at afslutte krigen i Ukraine. E3-topmødet går uden om EU's formelle udenrigspolitik. Ved at lægge sporet uden for EU-systemet kan de tre regeringer bevæge sig hurtigere, end Unionen selv kan.

Den 4. juni offentliggjorde Zelensky et åbent brev til Putin, hvor han foreslog et personligt møde i et neutralt land, en fuld våbenhvile og en udveksling af alle krigsfanger mod alle. Dagen efter afviste Putin forslaget på det økonomiske forum i Sankt Petersborg og kaldte brevet »uforskammet«. Få timer senere annoncerede Élysée-palæet topmødet i London.

Hvorfor USA efterlod et tomrum

E3-sporet er opstået, fordi de amerikanske fredsforsøg er kørt fast. Den ramme, som Trump og Putin skitserede på deres topmøde i Anchorage sidste august, krævede, at Ukraine skulle afstå Krim og Donbas og opgive NATO-medlemskab. Kyiv afviste den. Efter en sidste trilateral runde i Genève uden resultat erkendte USA's udenrigsminister Rubio, at processen var »stagneret«. Da Trump den 5. juni blev spurgt om udvekslingen mellem Zelensky og Putin, svarede han: »Lad dem klare det selv«.

Berlin siger, at et vindue for dialog med Rusland »langsomt åbner sig«, men fastholder, at koordinering med Washington stadig er et »styrende princip«. Den formulering tyder på, at Tyskland endnu ikke har fået et klart amerikansk grønt lys.

Landene uden for lokalet

Ved at rykke hurtigt har E3 udelukket de lande, der er mest udsatte for krigens udfald. Polen, EU's største østlige medlemsland og det land i Europa, der bruger den største andel af BNP på forsvar, så til, mens der kom meldinger om, at Tysklands udenrigspolitiske rådgiver muligvis ville søge direkte kontakt med Putins udsending uden at rådføre sig med Warszawa. Polske analytikere advarede mod en forståelse med Rusland »hen over hovedet på de lande, der ligger mellem Tyskland og Den Russiske Føderation«.

Italiens udenrigsminister Tajani argumenterede for, at »det ikke gavner nogen at holde vores land uden for ledergruppen«. Premierminister Meloni sprang dog selv EU-topmødet med Vestbalkan den 5. juni over og foretrak at præsentere et mindefrimærke.

De baltiske lande deler Polens frustration. Estlands præsident Karis advarede mod at give Putin »nogen redningskrans eller stråle af håb om, at aggression kan betale sig«. Tallinn afviste det »associerede medlemskab« for Ukraine, som kansler Merz foreslog i maj, og som Zelensky selv kaldte »uretfærdigt«. Estland krævede i stedet fulde optagelsesforhandlinger.

Hvad Moskva foretrækker

Putins optræden på forummet i Sankt Petersborg peger på, at han ønsker bilaterale forhandlinger med Washington, som bagefter kan lægges foran Europa som en færdig aftale. Han roste Anchorage-rammen, krævede, at Ukraine accepterer dens vilkår før ethvert møde, og bad russiske soldater ignorere Zelenskys brev: »Gør jeres arbejde, brødre.« Ruslands udsending Dmitriev anklagede Europa for at forsøge at »afspore« den amerikansk-russiske kanal.

E3-sporet skal forhindre netop det udfald. Men Putin har begrænset grund til at engagere sig med tre europæiske regeringer, hvis han kan vente på Trump. Samtidig er E3's egen sammenhængskraft allerede under pres: Merz' stabschef nedtonede offentligt kanslerens forhandlingsåbning den 5. juni, få timer efter at Merz selv havde fremhævet den.

Ungarns nye regering under Péter Magyar har ophævet de vetoer, der blokerede Ukraines EU-optagelsesforhandlinger og fastfrøs europæiske forsvarsmidler. Det vender flere års obstruktion under Viktor Orbán. Men fjernelsen af én blokering løser ikke den dybere spænding. E3 kan handle hurtigt, netop fordi gruppen går uden om enstemmighedsreglen, som giver Polen, Baltikum og alle andre medlemslande en stemme. De lande, der står uden for lokalet, er dem, der ligger tættest på fronten.