ECB ser mod 2.25%, mens energistøtten udløber

Den underliggende inflation i eurozonen, hvor de svingende priser på fødevarer og energi er renset ud, faldt til 2,2 % i april. De aftalte lønstigninger faldt fra 3,0 % til 2,6 % (ECB Wage Tracker). Alligevel ventes Den Europæiske Centralbank at hæve renten. Den 11. juni ventes Styrelsesrådet at løfte indlånsrenten, den styringsrente som sætter prisen på kredit i eurozonen, fra 2,00 % til 2,25 % (ECB). Markederne prissætter sandsynligheden til 80-91 % (Euronews).

Den samlede inflation ser mere ubehagelig ud. I Italien steg den til 3,2 % i maj (ISTAT), og Spanien lå på samme niveau (INE). Men forklaringen ligger i Hormuzstrædet, ikke i europæiske butikker. Strædet har været lukket siden begyndelsen af marts, og Brent-olien ligger fortsat omkring 109 dollar pr. tønde. ECB vurderer selv, at energichokket lægger omtrent ét procentpoint oven i den samlede inflation (ECB). Renser man det ud, ligger eurozonen tæt på ECB's eget mål på 2 %.

Renteforhøjelser åbner ikke sejlruter

Højere renter dæmper forbruget ved at gøre lån dyrere. Det virker, når problemet er for stor efterspørgsel. Denne gang er problemet begrænset udbud af olie. Ingen renteforhøjelse kan pumpe mere råolie op, omlægge tankruter eller fjerne de krigsrisikopræmier på 13-16 dollar pr. tønde, som kan hænge ved i måneder efter en våbenhvile.

ECB's argument er forebyggelse: Energipriserne må ikke brede sig til lønningerne og gøre inflationen selvforstærkende. Direktionen Isabel Schnabel har kaldt en renteforhøjelse i juni "nødvendig", selv hvis konflikten i Mellemøsten hurtigt bliver løst (Bloomberg). Men serviceinflationen, som er mest følsom over for indenlandske lønninger, faldt fra 3,3 % til 3,0 % i april (Eurostat). Lønpresset aftager. Den spiral, ECB frygter, er ikke begyndt.

Junis dobbelte pres

Renteforhøjelsen rammer samtidig med en finanspolitisk aftrapning, som regeringerne ikke har koordineret med hinanden. I Spanien steg momsen på elektricitet fra 10 % til 21 % den 1. juni, hvilket lægger 10-20 euro om måneden oven i husholdningernes regninger (Endesa). I Italien udløber afgiftslettelsen på brændstof den 6. juni. I Tyskland slutter Tankrabatt, rabatten på brændstofafgiften, den 30. juni og lægger omkring 17 cent pr. liter på prisen ved pumpen (WiWo). Husholdninger i tre af eurozonens største økonomier får højere energiregninger og dyrere kredit i samme måned.

Boliglån gør det mærkbart med det samme. Portugisiske boligejere kan få stigninger på op til 60 euro om måneden på et standardlån på 150.000 euro (ECO). Spanske låntagere med variabel rente skal betale omkring 65 euro mere (Kelisto). Italienske boligejere med variabel rente står over for lignende hop på 60-70 euro (Teleborsa).

Tyskland viser, hvor skævt en fælles pengepolitik kan ramme. Landets samlede inflation ligger på blot 0,6 %, men økonomien er inde i sin længste recession nogensinde. De Økonomiske Vismænd har sænket deres vækstprognose for 2026 til 0,5 % (WiWo). Tyskland får altså en stramning, der er tænkt til Italien og Spanien, hvor priserne stiger mere end fem gange så hurtigt.

Spørgsmålet fra 2011

ECB har prøvet det før. I 2011 hævede daværende præsident Jean-Claude Trichet renten to gange for at bekæmpe råvaredrevet inflation. Eurozonens gældskrise blev dybere. Hans efterfølger rullede begge forhøjelser tilbage inden for få måneder (PitchBook). I dag ligger Italiens rentespænd til Tyskland, altså forskellen på hvad de to lande betaler for at låne, på 75 basispoint, eller 0,75 procentpoint (Borsa Italiana). Det er foreløbig håndterbart. Men BNP Paribas venter tre renteforhøjelser på samlet 0,75 procentpoint frem mod september, så indlånsrenten ender på 2,75 % (FXStreet).

ECB's værn mod fragmentering, TPI (Transmission Protection Instrument), blev oprettet i 2022 for at kunne opkøbe obligationer fra lande, der presses af uordnede markedsbevægelser. Det er aldrig blevet aktiveret (ECB). Tre renteforhøjelser i træk midt i en tysk recession er en kontant måde at teste, om værnet faktisk holder.