ECB strammer til 2.25%, energistøtte slutter

Tre eurolande trækker energiprisstøtten tilbage i de samme uger, hvor ECB (Den Europæiske Centralbank, som fastsætter renten for de 20 lande med euroen) forbereder endnu en forhøjelse af låneomkostningerne. Der findes ingen EU-mekanisme, som koordinerer de samtidige udfasninger.

I Spanien steg momsen på el for husholdninger fra 10 % til 21 % den 1. juni (SpainEnglish). Italien halverede sin dieselafgiftsrabat den 22. maj og fjerner den helt senest den 6. juni (Il Sole 24 Ore). I Tyskland udløber rabatten på brændstofafgifter den 30. juni, og SPD modsætter sig en forlængelse (Handelsblatt). Den 11. juni ventes ECB med stor sandsynlighed at hæve indlånsrenten fra 2,00 % til 2,25 %. Markederne indregner en sandsynlighed på 77 % for en forhøjelse (Polymarket). Regeringerne handler ud fra hjemlige politiske hensyn. ECB handler ud fra sin inflationsmodel. Regningen lander hos de samme husholdninger på samme tid.

En renteforhøjelse bygget på en prognose

ECB’s argument handler om at forhindre såkaldte andenrundeeffekter: risikoen for, at dyr energi slår igennem i lønninger og bredere priser, så et midlertidigt chok bliver til mere sejlivet inflation. Den samlede inflation steg til 3,0 % i april fra 2,6 % i marts, trukket af energipriser, som lå 10,9 % højere end året før (Eurostat).

De underliggende tal peger i en anden retning. Kerneinflationen, hvor energi og fødevarer er sorteret fra, faldt til 2,2 % fra 2,3 % måneden før (Eurostat). De overenskomstfastsatte lønninger stiger med 2,6 %, ned fra 3,0 % i 2025 (ECB Economic Bulletin). Den løn-pris-spiral, ECB frygter, er ikke begyndt.

Isabel Schnabel, den tydeligste fortaler for strammere pengepolitik i ECB, formulerede linjen uden omsvøb: "Looking through is no longer an option." Hun tilføjede, at renterne bør op, selv hvis der kommer en fredsaftale med Iran (Bloomberg, RTE). ECB forsøger altså at bremse en mulig bredere inflation, før den viser sig i tallene. Beslutningen hviler mere på forventningsmålinger blandt virksomheder end på dokumentation for, at udviklingen allerede er i gang.

Støttefælden

Lagarde har sagt, at regeringers energistøtte bør være "temporary, targeted, and tailored" (ECB press conference). Brede brændstofrabatter holder efterspørgslen oppe og tvinger, ifølge hendes logik, ECB til at stramme pengepolitikken mere. Men når regeringerne følger rådet og fjerner støtten, stiger de målte priser. Det giver ECB endnu et argument for at hæve renten.

Italien viser problemet. Dieselprisen passerede 2 euro pr. liter, efter afgiftsrabatten blev halveret (Teleborsa). Finansminister Giorgetti kaldte den to uger lange forlængelse en "stopgap measure". I Spanien lægger momsændringen omtrent 8-10 euro om måneden oven i en typisk elregning (The Spanish Eye). De stigninger vil slå igennem i inflationstallene for juni og juli og dermed give rentefalkene ret bagefter.

Én rente, tyve boligmarkeder

Renteforhøjelsen rammer Sydeuropa hårdest. I Spanien, Portugal, Italien og Grækenland har de fleste eksisterende boliglån variabel rente knyttet til Euribor, den interbankrente, som følger ECB’s pengepolitik tæt. Euribor steg i maj til 2,82 % fra 2,08 % året før (EFE). En spansk husholdning med et variabelt lån på 150.000 euro, som rentetilpasses denne måned, står over for en ekstraudgift på omtrent 60 euro om måneden (Rankia).

Tyskland er langt mere beskyttet. De fleste tyske boliglån har fast rente i 10-15 år. Den samme ECB-beslutning, som presser en familie i Madrid, mærkes knap i München. Landene, der mister energistøtte, er samtidig dem, hvor husholdningerne er mest udsatte for stigende boligrenter. Juniregningen koncentreres derfor i Sydeuropa, mens Nordeuropa i sammenligning slipper lettere.

Eurostats inflationstal for maj, som offentliggøres den 2. juni, bliver den sidste måling før ECB’s rentemøde. Hvis kerneinflationen holder sig på eller under 2,2 %, hæver Styrelsesrådet renten på en forventning om andenrundeeffekter, ikke på bevis for, at de er begyndt. Philip Lane, ECB’s cheføkonom, har erkendt, at det "mest godartede scenarie" med en midlertidig energistigning er blevet "less likely" (ECB speech). Hvis ECB rammer forkert, har den strammet pengepolitikken ind i en økonomi på vej ned for at bekæmpe et problem, som allerede var ved at aftage.