Egyptens gasmangel bremser Cyperns eksport

Cyperns vej til Europas gasmarked går gennem Egypten. Det er den centrale svaghed i aftalen om Kronos-feltet, som den cypriotiske regering godkendte 19. maj efter 15 års stilstand om landets gasreserver i det østlige Middelhav. Planen er første salg til Europa i 2028 via egyptiske anlæg til flydende naturgas. Men Egypten er siden 2024 gået fra eksportør til rekordstor importør. Før cypriotisk gas når europæiske købere, kan den blive brugt til at lukke et egyptisk hul.

Aftalen og ruten

Den cypriotiske regering har godkendt udviklingsplanen og hovedvilkårene i en gassalgsaftale for Kronos, som ligger i blok 6 i Cyperns eksklusive økonomiske zone, altså det havområde hvor en kyststat har ret til at udnytte ressourcerne. Kronos indgår i en gruppe fund sammen med Aphrodite, Zeus og Calypso. De samlede ressourcer er anslået til omkring 10 billioner kubikfod og er udset til eksport (Politis). Der er ikke offentliggjort et særskilt reserveestimat for Kronos alene.

Operatørkonsortiet består af ENI og TotalEnergies, som ejer 50 pct. hver. Planen er at sende gassen i rørledning til Egyptens Zohr-infrastruktur offshore og derfra videre til Damietta-terminalen, hvor den kan nedkøles til LNG og sejles til Europa. Hvis den endelige aftale falder på plads i de kommende uger, kan den første produktion nå frem i slutningen af 2027 eller første halvdel af 2028 (Cyprus Mail, Protothema).

Cypern har valgt ruten, fordi landet ikke har egne anlæg til flydende naturgas. EastMed-rørledningen, et foreslået 1.900 km langt undersøisk projekt til Italien via Grækenland, blev reelt lagt på hylden, efter at USA trak sin støtte i 2022. Egypten tilbød noget mere jordnært: eksisterende infrastruktur og kort afstand. I februar 2025 underskrev ENI og TotalEnergies en trepartsaftale med Egypten og Cypern, som formaliserede eksportruten.

Egypten står først i køen

Egyptens gasproduktion faldt fra 70,4 mia. kubikmeter i 2021 til 49,4 mia. kubikmeter i 2024. Det er et fald på omkring en tredjedel på tre år, blandt andet drevet af lavere produktion fra det store Zohr-felt. Landet gik fra at eksportere 7 mio. ton LNG i 2022 til at importere rekordhøje 9,01 mio. ton i 2025.

Damietta-terminalen, som skal håndtere den cypriotiske gas, blev genåbnet i januar 2024, men lukkede igen i maj, fordi Egypten havde brug for gassen hjemme. Selve kontrakten afspejler den spænding. Ifølge Al Manassa har egyptisk indenlandsk efterspørgsel forrang, og en kvartalsvis gennemgang kan flytte gas væk fra europæisk eksport. Hvis underskuddet fortsætter, kan europæiske købere ende med at vente kvartal efter kvartal på gas, de formelt har skrevet kontrakt på.

Oxford Institute for Energy Studies kaldte sin analyse fra marts 2025 "Cyprus upstream to help stabilize Egypt gas balances" og ikke "to supply Europe". Det er sigende. Den mest autoritative energifaglige analyse af aftalen beskriver den først som en stabilisering af Egyptens gasbalance og derefter som en mulig forsyningskilde for Europa.

Hvad der stadig mangler

EU brugte omkring 332 mia. kubikmeter gas i 2024. Kronos kan ved fuld kapacitet levere anslået 6-8 mia. kubikmeter om året, altså under 2,5 pct. af EU’s samlede forbrug. I et marked hvor Ruslands andel af rørledningsgas er faldet fra omkring 40 pct. i 2021 til cirka 6 pct. i 2025, hjælper hver ny kilde i kanten. Den ændrer bare ikke markedet alene.

Andre gasprojekter i Sydøsteuropa følger en lignende tidsplan. Rumæniens Neptun Deep venter første gas i efteråret 2027 med en kapacitet på 8 mia. kubikmeter om året. Kronos adskiller sig ved, at eksportruten går gennem et land, som kan få brug for gassen selv.

Aftalen er heller ikke færdig. ENI har endnu ikke truffet sin endelige investeringsbeslutning, det formelle tilsagn om at bruge pengene. Den undersøiske rørledning til Egypten skal stadig bygges, og de kommercielle vilkår er fortrolige. Som Politis bemærkede, er et fund ikke det samme som en udviklingsplan, en plan er ikke det samme som en investeringsbeslutning, og en investeringsbeslutning er ikke det samme som udvinding.

Aphrodite-feltet, som blev fundet ud for Cypern i 2011, producerer stadig ikke og kommer måske først i drift i 2031. På papiret er Kronos rykket hurtigere. I praksis afhænger tempoet af en faktor, Cypern ikke kontrollerer: Egyptens voksende appetit på sin egen gas.